Der findes tre former for særeje i Danmark: fuldstændigt særeje, skilsmissesæreje og kombinationssæreje. De tre typer er ens ved separation og skilsmisse – forskellen viser sig først, hvis en af jer dør, hvor valget af særejeform kan have stor betydning for, hvem der arver hvad, oplyser familieretshuset.dk.
Mange par vælger særeje uden at kende forskellen mellem typerne – og opdager først konsekvensen, når det er for sent at ændre det. Her får du en grundig sammenligning af de tre former, så I kan vælge den løsning, der passer til jeres situation.
Overblik: de tre former for særeje
Fælles for alle tre særejeformer er, at aktiver omfattet af særejet ikke indgår i bodelingen, hvis I bliver separeret eller skilt. Forskellen opstår kun ved dødsfald, hvor typen af særeje afgør, om aktivet indgår i boet efter afdøde, og dermed hvem der arver det.
| Type | Ved skilsmisse | Ved dødsfald |
|---|---|---|
| Fuldstændigt særeje | Undtaget fra deling | Undtaget fra boet, går direkte til arvingerne |
| Skilsmissesæreje | Undtaget fra deling | Indgår i boet og deles som almindelig arv |
| Kombinationssæreje | Undtaget fra deling | Indgår kun i boet, hvis ejeren dør efter ægtefællen |
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje betyder, at det pågældende aktiv aldrig indgår i en deling med ægtefællen – hverken ved skilsmisse eller ved dødsfald. Dør ejeren af aktivet først, går det direkte videre til vedkommendes egne arvinger uden om den efterlevende ægtefælle. Denne form vælges typisk, når man ønsker at sikre, at et bestemt aktiv – for eksempel en families ejendom eller virksomhed – forbliver inden for egen slægt, uanset hvad der sker.
Ulempen ved fuldstændigt særeje er, at det kan opleves som mindre «fair» over for den efterlevende ægtefælle, hvis I i øvrigt har haft en lang, fælles økonomi gennem ægteskabet. Mange vælger derfor kun at lægge fuldstændigt særeje på specifikke aktiver, som for eksempel en arvet sommerhusgrund eller en families virksomhedsandel, mens resten af formuen forbliver almindelig delingsformue.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesæreje beskytter aktivet ved en eventuel skilsmisse, men ved dødsfald indgår det som almindelig del af boet og fordeles efter arvereglerne, som om det slet ikke havde været særeje. Denne form er velegnet, hvis I ønsker at beskytte formuen mod en skilsmisse, men stadig ønsker, at ægtefællen skal kunne arve normalt, hvis en af jer dør.
Skilsmissesæreje bruges ofte af par, hvor formålet primært er at undgå, at en kortvarig eller konfliktfyldt skilsmisse skal udløse en deling af en større formue – for eksempel en arvet ejendom – men hvor man ikke har samme bekymring i forhold til den naturlige arvegang, hvis ægteskabet i stedet varer livet ud.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje – ofte kaldet «ægtefællebegunstigende kombinationssæreje» – er den mest fleksible og i dag mest anvendte form. Ved skilsmisse er aktivet undtaget fra deling, ligesom ved de andre typer. Ved dødsfald afhænger konsekvensen af, hvem der dør først: dør ejeren af særejet først, kan den efterlevende ægtefælle sidde i uskiftet bo eller arve som ved almindeligt fælleseje. Dør den efterlevende ægtefælle først, forbliver aktivet fuldt ud særeje for den oprindelige ejer og går ikke til den afdøde ægtefælles arvinger.
- Dør ejeren af særejet først: ægtefællen kan arve som ellers aftalt
- Dør ægtefællen først: særejet forbliver hos den oprindelige ejer, uberørt
Uskiftet bo og kombinationssæreje
Sidder den efterlevende ægtefælle i uskiftet bo efter den først afdøde, betyder kombinationssæreje, at vedkommende kan råde over aktivet på samme måde som resten af boet, så længe det uskiftede bo består. Vælger den efterlevende ægtefælle på et tidspunkt at lade boet skifte, eller gifter vedkommende sig igen, skal det tidligere kombinationssæreje typisk udredes til den oprindelige ejers arvinger, hvis rækkefølgen af dødsfald ender med, at aktivet reelt skal gå til dem.
Netop denne asymmetri gør kombinationssæreje populært: det beskytter formuen mod deling ved skilsmisse, samtidig med at det ikke straffer den efterlevende ægtefælle unødigt, hvis ægteskabet i stedet varer, til en af parterne dør. Mange advokater anbefaler derfor denne form som standardvalg, medmindre der er en helt konkret grund til at vælge fuldstændigt eller skilsmissesæreje i stedet.
Sådan opretter I særeje
- Aftal med din ægtefælle eller kommende ægtefælle, hvilke aktiver der skal være særeje, og hvilken type der passer bedst
- Få udarbejdet en ægtepagt, gerne med hjælp fra en advokat, så formuleringen er juridisk præcis
- Tinglys ægtepagten digitalt via tinglysning.dk med MitID
- Opbevar en kopi af den tinglyste ægtepagt sammen med jeres øvrige vigtige papirer
En ægtepagt om særeje har ingen retsvirkning, før den er tinglyst – en underskrevet, men ikke-tinglyst aftale kan ikke gøres gældende ved en senere bodeling eller arvesag. Sørg derfor altid for, at tinglysningen gennemføres til ende, og gem dokumentation for, at den er godkendt.
Hvilken type særeje skal I vælge?
Valget afhænger af, hvad I ønsker at opnå. Ønsker I, at et aktiv under ingen omstændigheder skal gå til den anden ægtefælles arvinger, er fuldstændigt særeje mest sikkert. Ønsker I primært at beskytte formuen mod en skilsmisse, men er trygge ved, at ægtefællen arver normalt ved dødsfald, er skilsmissesæreje ofte tilstrækkeligt. De fleste par, der ønsker en balance mellem beskyttelse og fleksibilitet, vælger i praksis kombinationssæreje, fordi det tilgodeser den efterlevende ægtefælle uden at give afkald på beskyttelsen ved skilsmisse.
Har I børn fra tidligere forhold, er valget af særejeform ofte endnu vigtigere. Fuldstændigt særeje sikrer, at et aktiv går direkte til jeres egne børn, uden at den nye ægtefælle først skal arve en del af det. Kombinationssæreje kan til gengæld give den nye ægtefælle mulighed for at blive boende trygt i en fælles bolig, hvis I dør først, uden at det går ud over jeres egne børns endelige arv, når den nye ægtefælle senere dør.
Regneeksempel: Peter og Louises valg af særeje
Peter arver 1,5 mio. kr. efter sine forældre og ønsker at sikre, at pengene forbliver i hans egen familie, hvis han og Louise en dag går fra hinanden. Samtidig ønsker han, at Louise skal kunne arve normalt, hvis han dør før hende, mens pengene ikke skal gå til Louises eventuelle nye ægtefælle, hvis hun gifter sig igen efter hans død. Peter og Louise vælger derfor kombinationssæreje for arven: Ved en eventuel skilsmisse forbliver de 1,5 mio. kr. hos Peter. Dør Peter først, kan Louise arve som normalt eller sidde i uskiftet bo. Dør Louise først, forbliver pengene fuldt ud Peters særeje.
Kan man kombinere flere aktiver med forskellige særejeformer?
Ja, det er helt almindeligt at anvende forskellige særejeformer på forskellige aktiver i samme ægtepagt. I kan for eksempel vælge fuldstændigt særeje på en arvet sommerhusgrund, kombinationssæreje på en arvet kontant sum og lade resten af jeres formue forblive almindelig delingsformue. Det kræver blot, at ægtepagten tydeligt specificerer, hvilken form der gælder for hvert enkelt aktiv, så der ikke opstår tvivl senere.
Særeje og gæld – hvordan hænger det sammen?
Særeje beskytter aktiver mod deling, men det ændrer ikke ved, hvem der hæfter for gæld. Har en af jer optaget et lån i eget navn, hæfter vedkommende for gælden personligt, uanset om formuen i øvrigt er særeje eller delingsformue. Har I derimod optaget fælles gæld – for eksempel et fælles realkreditlån – hæfter I typisk begge for hele gælden over for kreditor, uanset den interne aftale om særeje mellem jer.
Hvad koster det at oprette særeje?
Selve tinglysningen af en ægtepagt koster en fast statsafgift på 1.850 kr. i 2026, uanset hvilken type særeje I vælger. Dertil kommer prisen for selve udarbejdelsen af ægtepagten, som varierer fra få hundrede kroner ved simple digitale løsninger til flere tusinde kroner, hvis I får en advokat til at udforme en mere kompleks aftale, for eksempel med flere typer særeje til forskellige aktiver.
Hvad hvis I fortryder valget af særejeform?
I kan til enhver tid under ægteskabet lave en ny ægtepagt, der ændrer eller ophæver den tidligere aftale om særeje – det kræver blot, at I begge er enige, og at den nye ægtepagt tinglyses korrekt. Er I ikke enige om en ændring, kan den oprindelige ægtepagt ikke ændres ensidigt af den ene part.
Særeje ved dødsfald – hvad betyder det for arvingerne?
Ved fuldstændigt særeje går aktivet uden om boet direkte til afdødes egne arvinger efter arveloven eller et testamente. Ved skilsmissesæreje indgår aktivet derimod i det almindelige dødsbo og fordeles efter de sædvanlige arveregler, som om det aldrig havde været særeje – det betyder typisk, at både efterlevende ægtefælle og eventuelle børn arver en andel. Ved kombinationssæreje afhænger fordelingen af rækkefølgen, de to ægtefæller dør i, hvilket gør det særligt vigtigt at have styr på formuleringen, hvis I har børn fra tidligere forhold, som skal tilgodeses på en bestemt måde.
Bør I søge advokatbistand til ægtepagten?
Er jeres formueforhold enkle – for eksempel en enkelt arv, I ønsker beskyttet – kan en digital standardløsning ofte være tilstrækkelig. Har I derimod komplekse forhold med flere aktiver, virksomheder, børn fra tidligere forhold eller ønsker om en kombination af flere særejeformer, anbefales det at søge advokatbistand. En fejlformuleret ægtepagt kan i værste fald vise sig ugyldig eller uklar, netop når den skal bruges – typisk mange år senere ved en skilsmisse eller et dødsfald, hvor det er for sent at rette fejlen.
Ofte stillede spørgsmål om særeje
Hvilken form for særeje skal jeg vælge?
Det afhænger af, om I primært vil beskytte formuen ved skilsmisse, ved dødsfald, eller begge dele. Kombinationssæreje er den mest fleksible og mest anvendte løsning i praksis.
Er der forskel på de tre former ved skilsmisse?
Nej, alle tre former for særeje undtager aktivet fra deling ved separation og skilsmisse på præcis samme måde. Forskellen viser sig udelukkende ved dødsfald.
Kan man have flere typer særeje i samme ægtepagt?
Ja, I kan for eksempel lave fuldstændigt særeje på ét aktiv og kombinationssæreje på et andet, forudsat det fremgår tydeligt af ægtepagten.
Hvad koster det at oprette særeje?
Statsafgiften for tinglysning er 1.850 kr. i 2026. Dertil kommer prisen for selve udarbejdelsen, som kan ligge fra få hundrede til flere tusinde kroner afhængigt af kompleksiteten og om I bruger en advokat. Har I flere aktiver med forskellige særejeformer, eller ønsker I en skræddersyet formulering, ender prisen typisk i den høje ende af skalaen, mens en enkel standardaftale om ét aktiv kan klares billigere.
Kan særeje på arv oprettes af forældrene i stedet for barnet selv?
Ja, forældre kan i deres testamente bestemme, at den arv, deres barn modtager, skal være barnets særeje – så behøver barnet ikke selv oprette en ægtepagt om netop den arv.
Hvad sker der med afkastet af et særejeaktiv?
Som udgangspunkt følger afkastet – for eksempel renter eller udbytte – samme status som selve aktivet, medmindre ægtepagten specifikt bestemmer andet. Det bør altid præciseres tydeligt i ægtepagten for at undgå tvivl senere.
Hvad sker der med et hus, der er gjort til særeje, hvis der bygges til for fælles penge?
Bruges der fælles midler til at forbedre et særejeaktiv, kan det i visse tilfælde give den anden ægtefælle et kompensationskrav svarende til værdiforhøjelsen. Det er derfor vigtigt at holde styr på, hvilke midler der bruges til vedligeholdelse og forbedring af særejeaktiver.
Skal begge ægtefæller være enige for at oprette særeje?
Ja, en ægtepagt kræver, at begge parter frivilligt underskriver aftalen digitalt. Ingen af jer kan ensidigt pålægge den anden særeje uden samtykke.
Vil I sikre kun en bestemt sum frem for hele et aktiv, kan sumsæreje være en løsning værd at overveje. Se også vores guide til oprettelse og tinglysning af ægtepagt. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.