Sumsæreje betyder, at et fast beløb – ikke et konkret aktiv – gøres til særeje i jeres ægtepagt. Resten af jeres formue forbliver almindelig delingsformue, som deles ligeligt, hvis I bliver skilt, oplyser familieretshuset.dk.
Sumsæreje bruges typisk, når I ikke ønsker fuldt særeje på et helt aktiv, men blot vil udligne en økonomisk skævhed mellem jer – for eksempel fordi en af jer har betalt mere til en fælles udbetaling. Her får du overblikket over, hvad sumsæreje er, hvornår det giver mening, og hvordan I opretter det.
Hvad er sumsæreje?
Sumsæreje er en abstrakt form for særeje, hvor I i ægtepagten aftaler, at et bestemt kronebeløb – ikke et navngivet aktiv som et hus eller en bankkonto – skal trækkes fra den pågældende ægtefælles del af formuen, før resten deles ved skilsmisse. I modsætning til almindeligt særeje, hvor et konkret aktiv er undtaget fra deling, er sumsæreje altså et fast beløb, der beregnes ind i den samlede bodeling.
Hvornår giver sumsæreje mening?
Sumsæreje er særligt velegnet, når I ønsker at udligne en økonomisk forskel mellem jer uden at skulle udpege ét bestemt aktiv som særeje. Det er praktisk, fordi beløbet ikke er bundet til et specifikt aktiv, der kan ændre værdi eller blive solgt – det er selve kronebeløbet, der beskyttes, uanset hvordan jeres øvrige formue udvikler sig over tid.
- Udligning af forskellig udbetaling til en fælles bolig
- Kompensation for, at en af jer bringer en større opsparing ind i ægteskabet
- Beskyttelse af et fast beløb uden at binde det til et konkret aktiv
Sumsæreje vs. sumdeling – hvad er forskellen?
| Ordning | Hvad sker der ved skilsmisse |
|---|---|
| Sumsæreje | Det aftalte beløb trækkes helt fra, før resten deles ligeligt |
| Sumdeling | Det aftalte beløb deles ligeligt, mens resten af formuen er særeje |
| Almindelig delingsformue | Hele formuen deles ligeligt uden undtagelser |
Sumdeling er sumsærejets «spejlbillede»: her er hovedreglen særeje for hele formuen, men I aftaler, at et bestemt beløb alligevel skal deles ligeligt. De to ordninger bruges i praksis til at opnå næsten samme resultat, men med modsat udgangspunkt, og valget afhænger typisk af, hvilken af de to opfattes som den mest naturlige «hovedregel» for jeres samlede formue.
Regneeksempel: udligning af boligudbetaling
Hanne og Jesper skal købe hus sammen og skal bruge 400.000 kr. i udbetaling. Jesper har arvet penge og betaler derfor 300.000 kr., mens Hanne bidrager med 100.000 kr. Fordi Jesper har betalt 200.000 kr. mere end Hanne, opretter parret en ægtepagt med sumsæreje på 200.000 kr. for Jesper. Bliver de senere skilt, trækkes de 200.000 kr. fra Jespers del af den samlede formue, før resten deles ligeligt – på den måde får Jesper reelt kompenseret sit ekstra bidrag til udbetalingen.
Regneeksempel: udligning af generel formueforskel
Et andet par, Maria og Søren, har ikke ønsket generelt særeje, men Søren har en formue, der er 400.000 kr. større end Marias ved ægteskabets indgåelse. De opretter en ægtepagt med sumsæreje på 400.000 kr. for Søren. Bliver de skilt, kan Søren trække de 400.000 kr. fra sin del af formuen som sit eget, før resten af den samlede formue deles ligeligt mellem dem – uden at hele Sørens formue skal gøres til særeje.
Sumsæreje vs. almindeligt særeje
Forskellen mellem sumsæreje og de øvrige former for særeje ligger i, hvad der beskyttes. Almindeligt særeje knytter sig til et konkret, navngivet aktiv – for eksempel «parcelhuset på Solvej 5» – mens sumsæreje knytter sig til et beløb, der beregnes ved en eventuel bodeling, uanset hvilke konkrete aktiver formuen består af på det tidspunkt.
- Almindeligt særeje: beskytter et navngivet aktiv direkte
- Sumsæreje: beskytter et fast beløb, der trækkes fra ved bodeling
Sådan opretter I sumsæreje
- Aftal det konkrete beløb, der skal udgøre sumsærejet, og hvem det tilhører
- Få udarbejdet en ægtepagt med en klar formulering af sumsærejets beløb og betingelser
- Tinglys ægtepagten digitalt via tinglysning.dk med MitID
- Betal den faste tinglysningsafgift på 1.850 kr.
Hvad hvis formuen ikke rækker til at dække sumsærejet?
Er den samlede delingsformue mindre end det aftalte sumsærejebeløb ved en bodeling, kan den berettigede part typisk kun få dækket sit sumsæreje op til den formue, der reelt er til stede – der opstår med andre ord ikke et selvstændigt krav mod den anden ægtefælles private økonomi ud over delingsformuen. Det er derfor vigtigt at formulere ægtepagten præcist og eventuelt søge rådgivning, hvis jeres økonomiske situation er kompleks.
Det er derfor en god idé løbende at holde øje med, om den samlede formue fortsat er stor nok til at dække det aftalte sumsærejebeløb, særligt hvis I har været igennem en periode med faldende formue, for eksempel efter en større investering eller et forretningstab.
Ofte stillede spørgsmål om sumsæreje
Hvad er sumsæreje?
Sumsæreje er en ægtepagt, hvor et fast kronebeløb – ikke et konkret aktiv – trækkes fra den ene ægtefælles del af formuen, før resten deles ved skilsmisse.
Hvornår bør man bruge sumsæreje frem for almindeligt særeje?
Sumsæreje er velegnet, når I vil udligne en økonomisk forskel uden at binde beskyttelsen til et bestemt aktiv, for eksempel ved forskellig udbetaling til en fælles bolig.
Kan man kombinere sumsæreje med almindeligt særeje i samme ægtepagt?
Ja, I kan godt kombinere flere former for særeje i samme ægtepagt, forudsat det fremgår tydeligt, hvilke regler der gælder for hvilke dele af formuen.
Hvad koster det at oprette sumsæreje?
Tinglysningsafgiften er 1.850 kr. i 2026, uanset særejeform, og dertil kommer prisen for selve udarbejdelsen af ægtepagten.
Gælder sumsæreje også ved dødsfald?
Det afhænger af, hvordan ægtepagten er formuleret – sumsæreje kan kombineres med regler for, hvad der skal ske ved dødsfald, ligesom ved almindeligt særeje, så det bør præciseres tydeligt i aftalen.
Hvad er forskellen på sumsæreje og sumdeling?
Ved sumsæreje er hovedreglen delingsformue, og et bestemt beløb undtages. Ved sumdeling er hovedreglen særeje, men et bestemt beløb deles alligevel ligeligt – de to ordninger er hinandens spejlbillede.
Skal sumsærejebeløbet reguleres, hvis formuen ændrer sig over tid?
Som udgangspunkt er det aftalte kronebeløb fast, medmindre ægtepagten specifikt angiver en reguleringsmekanisme. Ønsker I, at beløbet skal følge for eksempel prisudviklingen, skal det aftales udtrykkeligt.
Vil I i stedet beskytte et helt aktiv, kan I læse mere om de tre former for almindeligt særeje. Se også vores guide til oprettelse og tinglysning af ægtepagt. Se den samlede oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab.