Ægtefællebidrag beregnes normalt til 20 procent af forskellen mellem jeres indkomster, og bidraget fastsættes typisk for en periode på 1-10 år efter skilsmissen. Tjener den bidragspligtige mindre end omkring 340.000 kr. om året i 2026, fastsættes bidraget som udgangspunkt til 0 kr., uanset indkomstforskellen mellem jer.
Mange bliver overraskede over, at man efter en skilsmisse fortsat kan være økonomisk forpligtet over for sin tidligere ægtefælle. Ægtefællebidrag er ikke en straf eller en automatisk ret – det er en konkret vurdering af, om den ene part har behov for økonomisk støtte i en overgangsperiode, mens vedkommende finder fodfæste efter et ægteskab, hvor økonomien måske har været delt ulige i mange år. Denne guide gennemgår, hvem der skal betale, hvor meget, og hvor længe.
Hvem skal betale ægtefællebidrag?
Bidragspligten afgøres ud fra en samlet vurdering, hvor den vigtigste faktor er indkomstforskellen mellem jer. Har den ene ægtefælle en markant højere indkomst end den anden, kan Familieretshuset pålægge et bidrag. Andre faktorer, der indgår i vurderingen, er ægteskabets varighed, jeres alder, helbred, uddannelse og erhvervsevne. Har I kun været gift i kort tid, eller har begge nogenlunde samme indkomst, er der som udgangspunkt ingen bidragspligt. Bidraget er ikke tænkt som en varig forsørgelse, men som en midlertidig håndsrækning til den part, der har mindst mulighed for hurtigt at forbedre sin egen økonomiske situation efter skilsmissen.
Sådan beregnes ægtefællebidraget
Familieretshuset bruger som udgangspunkt en tommelfingerregel, hvor bidraget svarer til 20 procent af forskellen mellem jeres indkomster. Tjener den bidragspligtige under omkring 340.000 kr. om året i 2026, fastsættes bidraget normalt til 0 kr., fordi vedkommende ikke anses for at have økonomisk overskud til at forsørge en anden. Ligger indkomsten mellem cirka 340.000 kr. og 360.000 kr. om året, fastsættes typisk et bidrag, der er mindre end de fulde 20 procent af den samlede indkomstforskel mellem jer. Er indkomsten højere end dette, beregnes bidraget som hovedregel efter den fulde 20-procents-model, men Familieretshuset kan altid justere beløbet konkret ud fra sagens øvrige omstændigheder, herunder om den bidragsberettigede selv har realistisk mulighed for at forsørge sig selv inden for relativt kort tid efter skilsmissen.
| Faktor | Betydning for bidraget |
|---|---|
| Indkomstforskel | Jo større forskel, jo højere bidrag (op til 20% af differencen) |
| Ægteskabets varighed | Længere ægteskab øger typisk sandsynligheden for bidrag |
| Alder og helbred | Højere alder eller dårligt helbred kan forlænge bidragsperioden |
| Uddannelse og erhvervsevne | Bedre muligheder for egen forsørgelse reducerer bidraget |
| Bidragspligtiges indkomst under ca. 340.000 kr. | Bidrag fastsættes normalt til 0 kr. |
Ægtefællebidrag vs. børnebidrag – forskellen
Ægtefællebidrag og børnebidrag forveksles ofte, men er to helt forskellige forpligtelser. Ægtefællebidrag handler om forsørgelse af din tidligere ægtefælle og fastsættes ud fra jeres indbyrdes indkomstforskel og ægteskabets varighed. Børnebidrag handler derimod om forsørgelse af jeres fælles børn og fastsættes efter helt andre regler og satser, uafhængigt af, om der samtidig er tale om ægtefællebidrag. De to bidragstyper kan sagtens løbe parallelt – du kan altså både skulle betale ægtefællebidrag til din tidligere ægtefælle og børnebidrag for jeres fælles børn samtidig, og det ene bidrag påvirker som udgangspunkt ikke direkte beregningen af det andet, selvom din samlede økonomiske forpligtelse naturligvis stiger, når begge dele lægges sammen.
Hvorfor findes reglen om ægtefællebidrag?
Baggrunden for ægtefællebidrag er tanken om, at et ægteskab ofte indebærer en fælles økonomisk indretning, hvor den ene part kan have prioriteret karriere og indkomst, mens den anden har prioriteret hjem, børn eller den andens karriere. Bliver I skilt efter mange år i denne indretning, kan det være urimeligt, hvis den part, der har haft mindst fokus på egen indtjening, pludselig skal klare sig selv økonomisk fra den ene dag til den anden. Ægtefællebidraget er derfor tænkt som en midlertidig bro, der giver den økonomisk svagere part tid til at omstille sig, uddanne sig videre eller genoptage en karriere, uden at stå helt uden indkomst i overgangsperioden umiddelbart efter skilsmissen. Reglen afspejler dermed en grundlæggende tanke om, at ægteskabet i sig selv har været en fælles økonomisk beslutning, og at konsekvenserne af den beslutning ikke bør falde ensidigt tilbage på den part, der i praksis har prioriteret familien frem for egen karriere gennem årene.
Hvor længe skal bidraget betales?
Ægtefællebidrag fastsættes som udgangspunkt for en bestemt periode, typisk mellem 1 og 10 år, afhængigt af ægteskabets varighed og den bidragsberettigedes muligheder for selv at komme i arbejde eller forbedre sin økonomi. Har I været gift i mange år, og har den bidragsberettigede ringe udsigt til at forsørge sig selv – for eksempel på grund af alder, helbred eller manglende erhvervserfaring efter mange år som hjemmegående – kan Familieretshuset i sjældne tilfælde fastsætte bidraget uden tidsbegrænsning. Det er dog undtagelsen snarere end reglen, og de fleste bidrag ophører automatisk, når den fastsatte periode er udløbet, uden at nogen af parterne skal gøre yderligere.
Sådan ansøger du om ægtefællebidrag
- Kontakt Familieretshuset i forbindelse med jeres separations- eller skilsmissesag og angiv, at I ønsker en afgørelse om ægtefællebidrag.
- Indsend oplysninger om begge parters indkomst, formue og relevante forhold som helbred og uddannelse.
- Familieretshuset vejleder om praksis på området og hjælper med at indhente de nødvendige økonomiske oplysninger.
- Er I ikke enige om bidragets størrelse, kan sagen sendes videre til familieretten, som træffer den endelige afgørelse.
- Er I derimod enige, kan I selv aftale bidragets størrelse og varighed uden om Familieretshuset.
Regneeksempel: bidrag mellem Anne og Peter
Anne tjener 550.000 kr. om året, mens Peter tjener 250.000 kr. efter otte års ægteskab, hvor Peter gik ned i tid for at passe familien. Forskellen mellem deres indkomster er 300.000 kr. Familieretshuset fastsætter bidraget til 20 procent af denne forskel, svarende til 60.000 kr. om året, eller 5.000 kr. om måneden. Bidraget fastsættes for en periode på fem år, så Peter har tid til at genopbygge sin karriere og øge sin egen indkomst, inden bidraget ophører automatisk. Var Anne og Peter i stedet kun blevet gift for tre år siden uden fælles børn, ville Familieretshuset sandsynligvis have vurderet, at et så kort ægteskab ikke i sig selv begrunder et bidrag af samme størrelse eller varighed, selvom indkomstforskellen mellem dem er identisk.
Hvad hvis den bidragspligtige ikke betaler?
Betaler din tidligere ægtefælle ikke det fastsatte ægtefællebidrag, kan du søge om at få bidraget udbetalt gennem Udbetaling Danmark, som herefter kan opkræve beløbet hos den bidragspligtige, herunder ved lønindeholdelse, hvis det er nødvendigt. Det er derfor en fordel at få bidraget fastsat officielt af Familieretshuset frem for kun at aftale det mundtligt eller uformelt, da en officiel afgørelse giver dig et stærkere retligt grundlag, hvis din tidligere ægtefælle undlader at betale. Har I i stedet kun aftalt bidraget privat og uformelt uden om Familieretshuset, kan det være væsentligt sværere at gennemtvinge betalingen retligt, hvis situationen senere ændrer sig, og den bidragspligtige af den ene eller anden grund stopper med at betale frivilligt, uden at der findes en officiel afgørelse at støtte kravet på.
Skat af ægtefællebidrag – kort fortalt
Betaler du ægtefællebidrag, kan du som udgangspunkt trække beløbet fra i din skat, uanset om bidraget er fastsat af Familieretshuset eller aftalt direkte mellem jer. Modtager du derimod bidraget, skal du betale skat af det som almindelig indkomst, uanset om I er separerede, skilt eller blot er flyttet fra hinanden permanent. Det er derfor vigtigt at have skattekonsekvensen med i overvejelserne, når I forhandler bidragets størrelse – et bidrag på 5.000 kr. om måneden er ikke det samme som 5.000 kr. i lommen for modtageren, når skatten er trukket fra. Vil du vide mere om, hvordan du helt konkret indberetter og fratrækker bidraget korrekt hos SKAT, kan du læse vores uddybende guide om fradrag for ægtefællebidrag.
Hvad hvis I kun var samlevende, ikke gift?
Ægtefællebidrag gælder kun for ægtefæller – har I været samlevende uden at være gift, har den ene part som udgangspunkt intet krav på forsørgelse fra den anden efter et samlivsophør, uanset hvor længe I har boet sammen, eller hvor skævt økonomien har været fordelt. Dette er en af de mest markante juridiske forskelle mellem at være gift og at være samlevende i Danmark, og det overrasker ofte par, der har levet sammen i mange år uden at formalisere forholdet. Har I børn sammen, kan der stadig være tale om børnebidrag, men den økonomisk svagere samlevende part står som udgangspunkt uden ret til ægtefællebidrag-lignende støtte, medmindre I selv har aftalt andet i en samejeoverenskomst eller lignende privat aftale. Overvejer I at flytte sammen uden at gifte jer, og der er stor forskel på jeres indkomster, kan det derfor være værd at drøfte denne juridiske forskel åbent, inden I beslutter jer, netop fordi mange fejlagtigt tror, at langvarigt samliv i sig selv giver samme rettigheder som et ægteskab.
Kan bidraget ændres eller bortfalde undervejs?
Ja, ændrer den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges økonomiske forhold sig væsentligt – for eksempel hvis den bidragsberettigede får et velbetalt arbejde, eller den bidragspligtige mister sit job – kan begge parter bede om at få bidraget genvurderet. Gifter den bidragsberettigede sig på ny, bortfalder ægtefællebidraget som udgangspunkt automatisk, da den nye ægtefælle i stedet indtræder i en potentiel forsørgelsesrolle. Det er en god idé at give Familieretshuset besked hurtigst muligt, hvis der sker væsentlige ændringer i jeres økonomiske forhold, så bidraget kan justeres, i stedet for at en af jer først opdager problemet, når betalingerne allerede er bagud.
Kan man kræve bidrag med tilbagevirkende kraft?
Som udgangspunkt kan ægtefællebidrag ikke kræves for perioder, der ligger langt tilbage i tiden, før du aktivt har rejst kravet over for Familieretshuset eller din tidligere ægtefælle. Venter du eksempelvis flere år efter skilsmissen med at søge om bidrag, uden at have gjort krav gældende undervejs, risikerer du at blive mødt med en indsigelse om, at du har udvist passivitet, og at kravet dermed helt eller delvist er bortfaldet. Har du derimod løbende gjort opmærksom på, at du ønsker bidrag, men sagsbehandlingen hos Familieretshuset har trukket ud, kan bidraget som regel fastsættes med virkning fra det tidspunkt, hvor du oprindeligt rejste kravet, selvom den formelle afgørelse først kommer senere. Det er derfor vigtigt at rejse kravet skriftligt og tidligt, hvis du mener, du har ret til ægtefællebidrag, i stedet for at vente og se tiden an.
Ofte stillede spørgsmål om ægtefællebidrag
Hvor længe skal man betale ægtefællebidrag?
Typisk mellem 1 og 10 år, afhængigt af ægteskabets varighed og den bidragsberettigedes reelle muligheder for selv at komme i arbejde eller forbedre sin indkomst. I sjældne tilfælde, ofte efter meget lange ægteskaber med markant skæv indkomstfordeling, kan bidraget undtagelsesvist fastsættes uden tidsbegrænsning.
Hvor stort er ægtefællebidraget?
Bidraget beregnes normalt til 20 procent af forskellen mellem jeres indkomster efter en tommelfingerregel, Familieretshuset bruger som udgangspunkt. Tjener den bidragspligtige under omkring 340.000 kr. om året i 2026, fastsættes bidraget typisk til 0 kr., uanset hvor stor indkomstforskellen mellem jer ellers måtte være i praksis.
Skal man betale ægtefællebidrag efter et kort ægteskab?
Sjældent, men ikke helt udelukket. Ægteskabets varighed er en central faktor i vurderingen, og korte ægteskaber uden markant indkomstforskel udløser normalt slet ikke bidragspligt. Bidraget er tænkt som kompensation for økonomisk skævhed opbygget over en længere periode, ikke som en automatisk konsekvens af enhver skilsmisse, uanset varighed.
Hvad sker der, hvis min tidligere ægtefælle ikke betaler bidraget?
Du kan søge om at få bidraget udbetalt via Udbetaling Danmark, som herefter opkræver det skyldige beløb hos den bidragspligtige, om nødvendigt gennem lønindeholdelse hos vedkommendes arbejdsgiver. Det forudsætter typisk, at bidraget er officielt fastsat af Familieretshuset og ikke kun aftalt uformelt og mundtligt mellem jer to.
Bortfalder bidraget, hvis jeg gifter mig igen?
Ja, som udgangspunkt bortfalder ægtefællebidraget automatisk, hvis den bidragsberettigede indgår et nyt ægteskab, da den nye ægtefælle i så fald i stedet indtræder i en potentiel forsørgelsesrolle. Bliver den bidragsberettigede derimod blot kæreste eller samlevende uden at gifte sig formelt på ny, fortsætter bidraget normalt helt uændret.
Kan vi selv aftale ægtefællebidraget uden Familieretshuset?
Ja, er I enige, kan I frit aftale bidragets størrelse og varighed mellem jer selv. En officiel afgørelse fra Familieretshuset giver dog et stærkere retligt grundlag, hvis situationen senere ændrer sig, eller den bidragspligtige stopper med at betale.
Læs mere om, hvordan fradrag og beskatning af ægtefællebidrag fungerer hos SKAT, herunder hvordan du indberetter korrekt som både betaler og modtager. Er I samtidig i gang med selve bodelingen, kan det være relevant at afklare bidrag og formuedeling parallelt, så I får det samlede økonomiske overblik på én gang.