Normalbidraget for børnebidrag er 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. og et tillæg på 192 kr. Har den bidragspligtige en høj indkomst, kan Familieretshuset lægge et procenttillæg på 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet oveni normalbidraget – for ét barn vejledende ved en årsindkomst på ca. 600.000 kr., 900.000 kr. og 1,6 mio. kr.
Børnebidrag er en af de mest almindelige økonomiske forpligtelser efter en skilsmisse, men mange er usikre på, hvor meget de reelt skal betale eller modtage, og hvornår bidraget stiger over det simple normalbidrag. Denne guide gennemgår satserne for 2026, hvordan procenttillæg beregnes, hvor længe bidragspligten løber, og hvad der konkret sker, hvis bidraget ikke betales til tiden af den bidragspligtige forælder.
Hvad er normalbidrag, og hvor meget er det i 2026?
Normalbidraget er det mindstebeløb, en bidragspligtig forælder som udgangspunkt altid skal betale i børnebidrag, uanset indkomst. I 2026 udgør normalbidraget 1.675 kr. om måneden, som består af et grundbeløb på 1.483 kr. og et fast tillæg på 192 kr. Beløbet reguleres hvert eneste år pr. 1. januar og gælder, uanset om forældrene har fælles eller ene forældremyndighed. Bor barnet derimod nogenlunde lige meget hos jer begge, og deler I udgifterne, bliver der normalt slet ikke fastsat bidrag (se nedenfor). Normalbidraget er et minimum: Familieretshuset kan ikke fastsætte et lavere bidrag til et barn, der bor i Danmark. Almindeligt samvær ændrer ikke på det – ifølge borger.dk skal du normalt betale, selvom barnet overnatter hos dig op til 5 gange i en 14-dages periode.
Hvornår skal du betale mere end normalbidraget?
Har den bidragspligtige en indkomst, der overstiger de vejledende indkomstbeløb, som Social- og Boligministeriet fastsætter hvert år, kan bidraget forhøjes med et procenttillæg oveni normalbidraget. Tillægget beregnes som 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet – ikke af hele normalbidraget – afhængigt af hvor høj indkomsten er, og hvor mange børn den bidragspligtige samlet set skal forsørge. Har du for eksempel en høj indkomst og kun ét barn at forsørge, kan procenttillægget blive højere pr. barn, end hvis du har flere børn at dele forsørgelsespligten mellem. Formålet med procenttillægget er, at børn af velhavende forældre også skal kunne opretholde en rimelig levestandard hos begge forældre, selvom de ikke bor sammen hele tiden.
| Bidragstype | Beløb pr. måned (2026) |
|---|---|
| Grundbeløb | 1.483 kr. |
| Tillæg | 192 kr. |
| Normalbidrag i alt | 1.675 kr. |
| Normalbidrag + 100% tillæg | 3.158 kr. |
| Normalbidrag + 200% tillæg | 4.641 kr. |
| Normalbidrag + 300% tillæg | 6.124 kr. |
Hvad tæller med i bruttoindkomsten?
Når Familieretshuset skal vurdere, om der skal betales et procenttillæg, tager de udgangspunkt i den bidragspligtiges indtægt før skat og arbejdsmarkedsbidrag, og alle former for indtægt tæller med – også overarbejde, feriepenge, værdi af fri bil og renteindtægter. Beløb til ATP og rimelige pensionsindbetalinger trækkes dog fra. Familieretshuset henter selv oplysningerne hos skattemyndighederne, som udgangspunkt for de seneste 12 måneder, fordi det fremtidige indkomstniveau vægtes, men i visse situationer ser de på en længere periode. Det er derfor en god idé at have dokumentation for indkomsten over en længere periode klar, hvis din indkomst svinger meget fra år til år, så Familieretshuset kan lave en så retvisende vurdering som muligt af din reelle økonomiske situation.
Nedsættelse af bidrag ved delt bopæl eller udvidet samvær
Har I en deleordning, hvor barnet bor nogenlunde lige meget hos begge forældre, eller har den bidragspligtige et udvidet samvær, der ligger markant over det almindelige niveau, kan det få betydning for bidragets størrelse. Bor barnet nogenlunde lige meget hos jer begge, er udgangspunktet, at I begge opfylder jeres forsørgelsespligt, og så fastsættes der normalt ikke bidrag. Familieretshuset ser dog også på, hvem der betaler de faste udgifter som daginstitution, fritidsaktiviteter, tøj og mobil, og hvem der får børne- og ungeydelse og børnetilskud. Med 4-5 døgn hos den ene forælder i en 14-dages periode anses den forælder kun undtagelsesvist for at opfylde sin forsørgelsespligt. Har barnet omtrent lige mange overnatninger hos jer begge, men skal der alligevel betales, kan et forhøjet bidrag sættes ned – dog aldrig under normalbidraget.
Hvad hvis I ikke kan blive enige om børnebidraget?
Kan I ikke selv nå til enighed om børnebidragets størrelse, kan enten den bidragsberettigede eller den bidragspligtige bede Familieretshuset om at træffe en afgørelse. Familieretshuset indhenter oplysninger om begge forældres økonomiske forhold og fastsætter bidraget efter de gældende regler og satser. Er I fortsat uenige efter Familieretshusets afgørelse, kan sagen i nogle tilfælde ankes eller genoptages, hvis der er sket væsentlige ændringer i jeres økonomiske forhold, siden afgørelsen blev truffet – for eksempel hvis den bidragspligtige mister sit arbejde, eller hvis bopælsforælderens indkomst ændrer sig markant.
Sådan beregnes børnebidraget
- Kontakt Familieretshuset for at få fastsat børnebidraget, hvis I ikke selv kan blive enige om beløbet.
- Oplys den bidragspligtiges bruttoindkomst og antallet af børn, vedkommende samlet skal forsørge.
- Familieretshuset sammenligner indkomsten med de gældende grænser for procenttillæg det pågældende år.
- Er indkomsten under grænserne, fastsættes normalbidraget på 1.675 kr. om måneden.
- Er indkomsten over grænserne, tillægges 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet oveni normalbidraget efter en konkret vurdering.
Hvor længe skal der betales børnebidrag?
Børnebidrag skal som udgangspunkt betales, indtil barnet fylder 18 år. Er barnet mellem 18 og 24 år og under uddannelse, kan der søges om uddannelsesbidrag. Det udgør grundbeløbet på 1.483 kr. om måneden i 2026 – uden det faste tillæg – og kan ved høj indkomst forhøjes, i praksis normalt højst med 100 procent. Bidraget kan bortfalde, hvis barnet selv tjener væsentligt mere end ca. 7.000 kr. om måneden. Uddannelsesbidraget skal søges særskilt hos Familieretshuset og fastsættes ikke automatisk, blot fordi barnet fortsætter i skole eller på en videregående uddannelse – den forælder eller det unge menneske, der ønsker bidraget, skal aktivt anmode om det, når det almindelige børnebidrag ville være ophørt ved det 18. år.
Skat af børnebidrag
Den, der betaler, får fradrag for bidraget til børn under 18 år, der ikke bor hos vedkommende – dog fratrukket det faste tillæg på 192 kr. om måneden. Betaler du normalbidraget på 1.675 kr., får du altså fradrag for 1.483 kr. om måneden i 2026, og et procenttillæg er fuldt fradragsberettiget. Fradraget kræver en skriftlig aftale eller en bidragsafgørelse. Bopælsforælderen beskattes ikke: Det er barnet, der beskattes af den del, der overstiger normalbidraget. Se borger.dk om børnebidrag.
Børnebidrag vs. børnetilskud og børne- og ungeydelse
Børnebidrag forveksles ofte med børnetilskud og børne- og ungeydelse, men de tre ydelser er grundlæggende forskellige. Børnebidrag betales af den ene forælder direkte til den anden – eller via Udbetaling Danmark – og er en privat forsørgelsesforpligtelse mellem forældrene. Børne- og ungeydelsen udbetales derimod af staten til forældre med hjemmeboende børn, uafhængigt af forældrenes samlivsstatus, og er ikke betinget af, om der samtidig betales børnebidrag. Ordinært og ekstra børnetilskud er særlige statslige ydelser målrettet blandt andet enlige forsørgere og kan søges oveni børnebidraget, hvis du opfylder betingelserne. Det er derfor helt normalt, at en enlig forsørger samtidig modtager børnebidrag fra den anden forælder, børne- og ungeydelse fra staten og eventuelt ekstra børnetilskud, uden at de tre ydelser modregnes i hinanden.
Flere børn med forskellige forældre – sådan påvirker det bidraget
Har den bidragspligtige børn med flere forskellige tidligere partnere, indgår samtlige børn, vedkommende har forsørgelsespligt over for, i den samlede vurdering af, hvor stort et eventuelt procenttillæg skal være pr. barn. Har du for eksempel tre børn med tre forskellige tidligere partnere, deles den bidragspligtiges samlede “råderum” til procenttillæg mellem alle tre børn, så hvert barn ikke nødvendigvis får det samme tillæg, som hvis den bidragspligtige kun havde ét barn at forsørge. Denne regel sikrer, at bidragspligten fordeles rimeligt mellem alle den bidragspligtiges børn, i stedet for at det først fødte eller ældste barn favoriseres på bekostning af yngre søskende fra andre forhold.
Regneeksempel: børnebidrag med procenttillæg
Thomas skal betale børnebidrag for sin søn på 8 år og har en bruttoindkomst på 850.000 kr. om året – markant over grænsen for normalbidrag alene. Med ét barn ligger det vejledende niveau for 100 procents tillæg ved ca. 600.000 kr. og for 200 procent ved ca. 900.000 kr., så Familieretshuset vurderer, at Thomas’ indkomst udløser et 100 procents tillæg, så det samlede bidrag bliver 1.675 kr. (normalbidrag) plus 1.483 kr. (100% af grundbeløbet) = 3.158 kr. om måneden. Havde Thomas i stedet haft to børn at forsørge med samme samlede indkomst, ville tillægget pr. barn typisk blive lavere, fordi forsørgelsesbyrden fordeles over flere børn. Var Thomas’ indkomst i stedet 1.100.000 kr. om året, ville Familieretshuset sandsynligvis vurdere, at et 200 procents tillæg var mere retvisende, hvilket ville give et samlet bidrag på 1.675 kr. plus 2.966 kr. (200% af grundbeløbet) = 4.641 kr. om måneden – et konkret eksempel på, hvordan tillægget stiger trinvist i takt med den bidragspligtiges indkomst, i stedet for at følge en helt glidende skala.
Bemærk, at disse beregninger er vejledende eksempler baseret på de offentliggjorte principper for 2026 – de vejledende indkomstbeløb for hvert tillægstrin fastsættes af Social- og Boligministeriet og offentliggøres i Familieretshusets bidragstakster og vejledning, så få den konkrete sats bekræftet der, inden I lægger jeres endelige økonomiske planlægning efter et bestemt beløb.
Kan bidraget ændres, hvis økonomien ændrer sig?
Ja, ændrer den bidragspligtiges eller bopælsforælderens økonomiske forhold sig væsentligt, kan begge parter bede Familieretshuset om at genvurdere børnebidraget. Mister den bidragspligtige sit arbejde eller går markant ned i indkomst, kan et forhøjet bidrag med procenttillæg nedsættes – men ikke under normalbidraget, som er et minimum. Stiger den bidragspligtiges indkomst omvendt betydeligt, kan bopælsforælderen bede om, at bidraget forhøjes tilsvarende. Det er vigtigt at rette henvendelse til Familieretshuset relativt hurtigt efter en væsentlig økonomisk ændring, da en ændring som udgangspunkt kun gælder fremadrettet – fra den første betalingsdag efter Familieretshusets afgørelse. En ansøgning om forhøjelse, nedsættelse eller bortfald koster normalt et gebyr på 3.100 kr., dog ikke hvis bidraget skal bortfalde, fordi barnet er flyttet til den anden forælder.
Praktiske tips til at holde styr på børnebidraget
- Få bidraget fastsat officielt hos Familieretshuset frem for kun en mundtlig aftale, så I har et klart dokument at falde tilbage på ved uenighed.
- Opret en fast, automatisk overførsel hver måned, så betalingen ikke glemmes eller forsinkes af praktiske årsager.
- Gem kvitteringer og bankudskrifter, der dokumenterer betalingerne, i mindst nogle år frem i tiden.
- Giv besked til Familieretshuset hurtigt, hvis der sker væsentlige ændringer i din eller den anden forælders indkomst.
- Undersøg, om du er berettiget til uddannelsesbidrag i god tid, før barnet fylder 18 år, hvis barnet forventes at fortsætte i uddannelse.
Hvad hvis bidraget ikke betales?
Betaler den bidragspligtige ikke børnebidraget rettidigt, kan den forælder, barnet bor hos, søge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling. Det kræver en bidragsafgørelse fra Familieretshuset, at du først selv har forsøgt at få pengene, og at både du og barnet bor i Danmark. Udbetaling Danmark udbetaler normalbidraget og opkræver bidraget hos den anden forælder; et procenttillæg udbetales først, når det er indbetalt. Betales der ikke, sendes gælden til Gældsstyrelsen, som inddriver den med renter og gebyrer. Denne ordning sikrer, at barnet ikke kommer i klemme økonomisk, selvom den bidragspligtige forælder ikke betaler frivilligt eller til tiden, men det er stadig den bidragspligtige, der i sidste ende skal betale det fulde beløb til statskassen.
Ofte stillede spørgsmål om børnebidrag
Hvor meget er børnebidrag i 2026?
Normalbidraget er 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. og et tillæg på 192 kr. Har den bidragspligtige en høj indkomst, kan bidraget forhøjes med et procenttillæg på 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet oveni normalbidraget, afhængigt af indkomstens størrelse og det samlede antal børn, den bidragspligtige forsørger.
Hvordan beregnes ekstrabidrag?
Familieretshuset sammenligner den bidragspligtiges bruttoindkomst med årlige indkomstgrænser, der reguleres hvert år, og fastsætter herefter et procenttillæg på 100, 200 eller 300 procent af grundbeløbet oveni normalbidraget, hvis indkomsten overstiger de gældende grænser for det pågældende antal børn, den bidragspligtige forsørger.
Skal man betale børnebidrag efter barnet er fyldt 18?
Ikke automatisk, men er barnet under uddannelse efter det fyldte 18. år, kan der søges om uddannelsesbidrag for perioden fra 18 til 24 år. Uddannelsesbidraget fastsættes ikke af sig selv – det kræver en aktiv, selvstændig ansøgning til Familieretshuset, når det almindelige børnebidrag ellers ville ophøre automatisk ved myndighedsalderen.
Er børnebidrag skattepligtigt?
Ikke for den forælder, der modtager det. Barnet beskattes af den del, der overstiger normalbidraget. Betaleren får fradrag for bidraget minus det faste tillæg på 192 kr. om måneden – ved normalbidrag altså fradrag for 1.483 kr. om måneden i 2026.
Hvad sker der, hvis børnebidraget ikke betales?
Har du en bidragsafgørelse, og bor du og barnet i Danmark, kan du søge Udbetaling Danmark om forskudsvis udbetaling. Udbetaling Danmark udbetaler normalbidraget og opkræver bidraget hos den anden forælder. Betaler vedkommende ikke, sendes gælden til Gældsstyrelsen, som inddriver den med renter og gebyrer.
Kan man aftale et andet bidrag end normalbidraget privat?
Ja, er I enige, kan I selv aftale bidraget skriftligt uden om Familieretshuset, og en skriftlig aftale giver også ret til skattefradrag. Familieretshuset kan derimod ikke selv fastsætte et bidrag under normalbidraget, og forskudsvis udbetaling via Udbetaling Danmark kræver en bidragsafgørelse.
Kan man søge dispensation for grænserne for procenttillæg?
Der findes ikke en formel dispensationsordning i traditionel forstand, men Familieretshuset foretager altid en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Mener du, at en beregning ikke afspejler din reelle økonomiske situation korrekt – for eksempel på grund af midlertidige eller usædvanlige forhold – kan du fremlægge dokumentation for dette, når sagen behandles.
Læs mere om fælles forældremyndighed og samværsordninger, som ofte hænger tæt sammen med spørgsmål om børnebidragets størrelse efter en skilsmisse. Har I brug for at afklare, hvor barnet officielt skal have bopæl, kan det også have betydning for, hvordan bidraget beregnes og fordeles mellem jer. Hele den familieretlige side af et brud, også for ugifte forældre, er beskrevet i guiden til ægteskab, skilsmisse og partnerskab.