Normalbidraget for børnebidrag er 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. og et tillæg på 192 kr. Tjener den bidragspligtige markant mere end gennemsnittet, kan Familieretshuset forhøje bidraget med et procenttillæg på 100, 200 eller 300 procent af normalbidraget oveni grundbeløbet.
Børnebidrag er en af de mest almindelige økonomiske forpligtelser efter en skilsmisse, men mange er usikre på, hvor meget de reelt skal betale eller modtage, og hvornår bidraget stiger over det simple normalbidrag. Denne guide gennemgår satserne for 2026, hvordan procenttillæg beregnes, hvor længe bidragspligten løber, og hvad der konkret sker, hvis bidraget ikke betales til tiden af den bidragspligtige forælder.
Hvad er normalbidrag, og hvor meget er det i 2026?
Normalbidraget er det mindstebeløb, en bidragspligtig forælder som udgangspunkt altid skal betale i børnebidrag, uanset indkomst. I 2026 udgør normalbidraget 1.675 kr. om måneden, som består af et grundbeløb på 1.483 kr. og et fast tillæg på 192 kr. Beløbet reguleres hvert eneste år pr. 1. januar og gælder som udgangspunkt, uanset om forældrene har fælles eller ene forældremyndighed, og uanset om barnet bor hos den ene forælder fuld tid eller lever i en deleordning mellem to hjem. Har den bidragspligtige forælder samvær med barnet i mindst 25-30 procent af tiden, kan bidraget i visse tilfælde nedsættes, men normalbidraget er stadig udgangspunktet i langt de fleste sager.
Hvornår skal du betale mere end normalbidraget?
Har den bidragspligtige en indkomst, der overstiger de årlige indkomstgrænser, Familieretshuset fastsætter, kan bidraget forhøjes med et procenttillæg oveni normalbidraget. Tillægget beregnes som 100, 200 eller 300 procent af normalbidraget, afhængigt af hvor høj indkomsten er, og hvor mange børn den bidragspligtige samlet set skal forsørge. Har du for eksempel en høj indkomst og kun ét barn at forsørge, kan procenttillægget blive højere pr. barn, end hvis du har flere børn at dele forsørgelsespligten mellem. Formålet med procenttillægget er, at børn af velhavende forældre også skal kunne opretholde en rimelig levestandard hos begge forældre, selvom de ikke bor sammen hele tiden.
| Bidragstype | Beløb pr. måned (2026) |
|---|---|
| Grundbeløb | 1.483 kr. |
| Tillæg | 192 kr. |
| Normalbidrag i alt | 1.675 kr. |
| Normalbidrag + 100% tillæg | ca. 3.158 kr. |
| Normalbidrag + 200% tillæg | ca. 4.833 kr. |
| Normalbidrag + 300% tillæg | ca. 6.508 kr. |
Hvad tæller med i bruttoindkomsten?
Når Familieretshuset skal vurdere, om der skal betales et procenttillæg, tager de udgangspunkt i den bidragspligtiges samlede bruttoindkomst, altså indkomsten før skat. Det omfatter typisk løn, overskud fra egen virksomhed, udlejningsindtægter og andre løbende indtægter, men som udgangspunkt ikke formue i sig selv, medmindre formuen giver en løbende, reel afkastindtægt. Har du variabel indkomst fra år til år – for eksempel som selvstændig eller freelancer – kan Familieretshuset se på et gennemsnit over flere år for at få et mere retvisende billede, i stedet for udelukkende at basere vurderingen på det seneste, muligvis usædvanlige indkomstår. Det er derfor en god idé at have dokumentation for indkomsten over en længere periode klar, hvis din indkomst svinger meget fra år til år, så Familieretshuset kan lave en så retvisende vurdering som muligt af din reelle økonomiske situation.
Nedsættelse af bidrag ved delt bopæl eller udvidet samvær
Har I en deleordning, hvor barnet bor nogenlunde lige meget hos begge forældre, eller har den bidragspligtige et udvidet samvær, der ligger markant over det almindelige niveau, kan det få betydning for bidragets størrelse. Familieretshuset vurderer konkret, hvor stor en andel af forsørgelsen den bidragspligtige reelt varetager gennem samværet, og kan i visse tilfælde nedsætte bidraget eller i sjældne tilfælde helt fritage for det, hvis samværet er tilstrækkeligt omfattende. Det er dog ikke automatisk sådan, at en 7/7-deleordning betyder, at ingen af forældrene skal betale bidrag til den anden – har forældrene meget forskellig indkomst, kan den bedst stillede forælder stadig blive pålagt et bidrag, selvom barnet bor lige meget hos begge, netop fordi bidraget også skal udligne forskelle i børnenes levestandard mellem de to hjem.
Hvad hvis I ikke kan blive enige om børnebidraget?
Kan I ikke selv nå til enighed om børnebidragets størrelse, kan enten den bidragsberettigede eller den bidragspligtige bede Familieretshuset om at træffe en afgørelse. Familieretshuset indhenter oplysninger om begge forældres økonomiske forhold og fastsætter bidraget efter de gældende regler og satser. Er I fortsat uenige efter Familieretshusets afgørelse, kan sagen i nogle tilfælde ankes eller genoptages, hvis der er sket væsentlige ændringer i jeres økonomiske forhold, siden afgørelsen blev truffet – for eksempel hvis den bidragspligtige mister sit arbejde, eller hvis bopælsforælderens indkomst ændrer sig markant.
Sådan beregnes børnebidraget
- Kontakt Familieretshuset for at få fastsat børnebidraget, hvis I ikke selv kan blive enige om beløbet.
- Oplys den bidragspligtiges bruttoindkomst og antallet af børn, vedkommende samlet skal forsørge.
- Familieretshuset sammenligner indkomsten med de gældende grænser for procenttillæg det pågældende år.
- Er indkomsten under grænserne, fastsættes normalbidraget på 1.675 kr. om måneden.
- Er indkomsten over grænserne, tillægges 100, 200 eller 300 procent oveni normalbidraget efter en konkret beregning.
Hvor længe skal der betales børnebidrag?
Børnebidrag skal som udgangspunkt betales, indtil barnet fylder 18 år. Er barnet stadig under uddannelse efter det fyldte 18. år, kan der søges om et særligt uddannelsesbidrag, som kan forlænge bidragspligten frem til barnet fylder 24 år, forudsat at barnet er i gang med en kompetencegivende uddannelse. Uddannelsesbidraget skal søges særskilt hos Familieretshuset og fastsættes ikke automatisk, blot fordi barnet fortsætter i skole eller på en videregående uddannelse – den forælder eller det unge menneske, der ønsker bidraget, skal aktivt anmode om det, når det almindelige børnebidrag ville være ophørt ved det 18. år.
Skat af børnebidrag
Normalbidraget er hverken fradragsberettiget for den bidragspligtige eller skattepligtigt for modtageren – det behandles skattemæssigt neutralt for begge parter. Har den bidragspligtige derimod fået pålagt et procenttillæg oveni normalbidraget, er denne ekstra del fradragsberettiget for betaleren og skattepligtig som indkomst for modtageren. Det er derfor en vigtig skattemæssig forskel på selve normalbidraget og et eventuelt procenttillæg, som mange forældre ikke er opmærksomme på, når de forhandler eller modtager en afgørelse om børnebidragets størrelse.
Børnebidrag vs. børnetilskud og børne- og ungeydelse
Børnebidrag forveksles ofte med børnetilskud og børne- og ungeydelse, men de tre ydelser er grundlæggende forskellige. Børnebidrag betales af den ene forælder direkte til den anden – eller via Udbetaling Danmark – og er en privat forsørgelsesforpligtelse mellem forældrene. Børne- og ungeydelsen udbetales derimod af staten til alle forældre med hjemmeboende børn, uafhængigt af forældrenes samlivsstatus, og er ikke betinget af, om der samtidig betales børnebidrag. Ordinært og ekstra børnetilskud er særlige statslige ydelser målrettet blandt andet enlige forsørgere og kan søges oveni børnebidraget, hvis du opfylder betingelserne. Det er derfor helt normalt, at en enlig forsørger samtidig modtager børnebidrag fra den anden forælder, børne- og ungeydelse fra staten og eventuelt ekstra børnetilskud, uden at de tre ydelser modregnes i hinanden.
Flere børn med forskellige forældre – sådan påvirker det bidraget
Har den bidragspligtige børn med flere forskellige tidligere partnere, indgår samtlige børn, vedkommende har forsørgelsespligt over for, i den samlede vurdering af, hvor stort et eventuelt procenttillæg skal være pr. barn. Har du for eksempel tre børn med tre forskellige tidligere partnere, deles den bidragspligtiges samlede «råderum» til procenttillæg mellem alle tre børn, så hvert barn ikke nødvendigvis får det samme tillæg, som hvis den bidragspligtige kun havde ét barn at forsørge. Denne regel sikrer, at bidragspligten fordeles rimeligt mellem alle den bidragspligtiges børn, i stedet for at det først fødte eller ældste barn favoriseres på bekostning af yngre søskende fra andre forhold.
Regneeksempel: børnebidrag med procenttillæg
Thomas skal betale børnebidrag for sin søn på 8 år og har en bruttoindkomst på 850.000 kr. om året – markant over grænsen for normalbidrag alene. Familieretshuset vurderer, at Thomas’ indkomst udløser et 100 procents tillæg, så det samlede bidrag bliver 1.675 kr. (normalbidrag) plus 1.483 kr. (100% af grundbeløbet) = 3.158 kr. om måneden. Havde Thomas i stedet haft to børn at forsørge med samme samlede indkomst, ville tillægget pr. barn typisk blive lavere, fordi forsørgelsesbyrden fordeles over flere børn. Var Thomas’ indkomst i stedet 1.100.000 kr. om året, ville Familieretshuset sandsynligvis vurdere, at et 200 procents tillæg var mere retvisende, hvilket ville give et samlet bidrag på 1.675 kr. plus 2.966 kr. (200% af grundbeløbet) = 4.641 kr. om måneden – et konkret eksempel på, hvordan tillægget stiger trinvist i takt med den bidragspligtiges indkomst, i stedet for at følge en helt glidende skala.
Bemærk, at disse beregninger er vejledende eksempler baseret på de offentliggjorte principper for 2026 – de præcise indkomstgrænser for hvert tillægstrin fastsættes og reguleres af Familieretshuset hvert år, så det er altid en god idé at få den konkrete sats bekræftet direkte hos Familieretshuset eller på borger.dk, inden I lægger jeres endelige økonomiske planlægning efter et bestemt beløb.
Kan bidraget ændres, hvis økonomien ændrer sig?
Ja, ændrer den bidragspligtiges eller bopælsforælderens økonomiske forhold sig væsentligt, kan begge parter bede Familieretshuset om at genvurdere børnebidraget. Mister den bidragspligtige sit arbejde eller går markant ned i indkomst, kan et forhøjet bidrag med procenttillæg nedsættes til normalbidraget eller i sjældne tilfælde midlertidigt reduceres yderligere. Stiger den bidragspligtiges indkomst omvendt betydeligt, kan bopælsforælderen bede om, at bidraget forhøjes tilsvarende. Det er vigtigt at rette henvendelse til Familieretshuset relativt hurtigt efter en væsentlig økonomisk ændring, da en ny afgørelse typisk kun får virkning fremadrettet fra det tidspunkt, hvor kravet om ændring er rejst, og ikke automatisk tilbage i tid til det oprindelige tidspunkt for indkomstændringen.
Praktiske tips til at holde styr på børnebidraget
- Få bidraget fastsat officielt hos Familieretshuset frem for kun en mundtlig aftale, så I har et klart dokument at falde tilbage på ved uenighed.
- Opret en fast, automatisk overførsel hver måned, så betalingen ikke glemmes eller forsinkes af praktiske årsager.
- Gem kvitteringer og bankudskrifter, der dokumenterer betalingerne, i mindst nogle år frem i tiden.
- Giv besked til Familieretshuset hurtigt, hvis der sker væsentlige ændringer i din eller den anden forælders indkomst.
- Undersøg, om du er berettiget til uddannelsesbidrag i god tid, før barnet fylder 18 år, hvis barnet forventes at fortsætte i uddannelse.
Hvad hvis bidraget ikke betales?
Betaler den bidragspligtige ikke børnebidraget rettidigt, kan den forælder, barnet bor hos, søge om at få bidraget udbetalt som forskud af Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark udbetaler herefter mindst normalbidraget til bopælsforælderen og opkræver selv det skyldige beløb hos den bidragspligtige, om nødvendigt gennem lønindeholdelse. Denne ordning sikrer, at barnet ikke kommer i klemme økonomisk, selvom den bidragspligtige forælder ikke betaler frivilligt eller til tiden, men det er stadig den bidragspligtige, der i sidste ende skal betale det fulde beløb til statskassen.
Ofte stillede spørgsmål om børnebidrag
Hvor meget er børnebidrag i 2026?
Normalbidraget er 1.675 kr. om måneden i 2026, bestående af et grundbeløb på 1.483 kr. og et tillæg på 192 kr. Har den bidragspligtige en høj indkomst, kan bidraget forhøjes med et procenttillæg på 100, 200 eller 300 procent af normalbidraget oveni, afhængigt af indkomstens størrelse og det samlede antal børn, den bidragspligtige forsørger.
Hvordan beregnes ekstrabidrag?
Familieretshuset sammenligner den bidragspligtiges bruttoindkomst med årlige indkomstgrænser, der reguleres hvert år, og fastsætter herefter et procenttillæg på 100, 200 eller 300 procent af normalbidraget, hvis indkomsten overstiger de gældende grænser for det pågældende antal børn, den bidragspligtige forsørger.
Skal man betale børnebidrag efter barnet er fyldt 18?
Ikke automatisk, men er barnet stadig under en kompetencegivende uddannelse efter det fyldte 18. år, kan der søges om et særligt uddannelsesbidrag, som kan løbe frem til barnet fylder 24 år. Uddannelsesbidraget fastsættes ikke af sig selv – det kræver en aktiv, selvstændig ansøgning til Familieretshuset, når det almindelige børnebidrag ellers ville ophøre automatisk ved myndighedsalderen.
Er børnebidrag skattepligtigt?
Normalbidraget er hverken fradragsberettiget for betaleren eller skattepligtigt for modtageren – det behandles neutralt af SKAT. Et eventuelt procenttillæg oveni normalbidraget er derimod fradragsberettiget for den, der betaler, og skattepligtigt som almindelig indkomst for den, der modtager det, ligesom ved ægtefællebidrag.
Hvad sker der, hvis børnebidraget ikke betales?
Bopælsforælderen kan søge om forskudsvis udbetaling hos Udbetaling Danmark, som herefter selv udbetaler mindst normalbidraget til barnets bopælsforælder og opkræver det skyldige beløb hos den bidragspligtige, om nødvendigt gennem lønindeholdelse hos vedkommendes arbejdsgiver, indtil gælden er indfriet.
Kan man aftale et andet bidrag end normalbidraget privat?
Ja, er I enige, kan I aftale et højere eller i særlige tilfælde lavere bidrag end normalbidraget uden om Familieretshuset. En officiel afgørelse giver dog et stærkere retligt grundlag, hvis situationen eller enigheden senere ændrer sig.
Kan man søge dispensation for grænserne for procenttillæg?
Der findes ikke en formel dispensationsordning i traditionel forstand, men Familieretshuset foretager altid en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder. Mener du, at en beregning ikke afspejler din reelle økonomiske situation korrekt – for eksempel på grund af midlertidige eller usædvanlige forhold – kan du fremlægge dokumentation for dette, når sagen behandles.
Læs mere om fælles forældremyndighed og samværsordninger, som ofte hænger tæt sammen med spørgsmål om børnebidragets størrelse efter en skilsmisse. Har I brug for at afklare, hvor barnet officielt skal have bopæl, kan det også have betydning for, hvordan bidraget beregnes og fordeles mellem jer.