National adoption i Danmark foregår via Adoptionsnævnets venteliste, mens international adoption i praksis er sat i stå – Danish International Adoption stoppede med at formidle nye internationale adoptioner den 16. januar 2024, og der findes i øjeblikket ingen organisation, der formidler nye internationale adoptioner fra Danmark. Godkendelsesprocessen består af tre faser hos Familieretshuset, herunder det obligatoriske adoptionsforberedende PUFF-kursus.
Hvem kan adoptere i Danmark?
Du kan som udgangspunkt søge om godkendelse som adoptant, uanset om du er enlig, gift eller samlevende, men Familieretshuset foretager altid en konkret vurdering af din alder, dit helbred, din bolig, din økonomi og din straffeattest. Der findes ingen fast øvre aldersgrænse i loven, men i praksis lægges der vægt på en rimelig aldersforskel mellem dig og barnet, ligesom din generelle livssituation og stabilitet indgår i vurderingen. Enlige kan godkendes til national adoption, mens mulighederne for international adoption som nævnt aktuelt er stærkt begrænsede uanset civilstatus.
De tre faser i godkendelsesprocessen
| Fase | Indhold |
|---|---|
| Fase 1 | Familieretshuset vurderer alder, samliv, helbred, straffeattest, bolig og økonomi |
| Fase 2 | Det adoptionsforberedende kursus (PUFF-kurset) |
| Fase 3 | Endelig godkendelse og optagelse på venteliste |
Det adoptionsforberedende kursus (PUFF)
Har du ikke adopteret før, skal du gennemføre det adoptionsforberedende kursus, som udgør fase 2 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet. Kurset består af to dele over hver to dage med omkring tre ugers mellemrum, i alt fire kursusdage, og det er et internat, hvor overnatning er obligatorisk for begge kursusdele. Formålet er at forberede dig grundigt på de særlige udfordringer, der kan følge med at være adoptivforælder, herunder tilknytning, identitet og eventuelle traumer hos barnet.
National adoption via Adoptionsnævnet
Er du godkendt i fase 3, kommer du på venteliste hos Adoptionsnævnet til national adoption – altså adoption af et dansk barn, der er frigivet til adoption. National adoption er sjælden i Danmark sammenlignet med tidligere, fordi langt færre danske børn i dag frigives til adoption end for eksempel for 30-40 år siden, hvilket betyder, at ventetiden på en national adoption typisk er lang og usikker at forudsige præcist.
International adoption: status i 2026
Danish International Adoption (DIA), som tidligere var den eneste organisation, der formidlede internationale adoptioner til Danmark, stoppede denne formidling den 16. januar 2024. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt ikke findes nogen formidlende organisation for nye internationale adoptioner fra Danmark, og hvis du overvejer international adoption, bør du være opmærksom på, at situationen kan ændre sig, men at der ikke er nogen garanti for, at international adoption bliver en reel mulighed igen inden for en overskuelig fremtid. Er du allerede godkendt til international adoption fra før 2024, bør du kontakte Familieretshuset for at få en opdateret status på din konkrete sag.
Hvorfor er antallet af nationale adoptioner faldet?
Antallet af børn, der frigives til national adoption i Danmark, er faldet markant over de seneste årtier, blandt andet fordi samfundets holdning til enlige forsørgere og støtteordninger til udsatte familier har udviklet sig, så færre biologiske forældre i dag vælger eller tvinges til at frigive deres barn til adoption. Samtidig prioriteres plejefamilieanbringelse ofte som alternativ til adoption i sager, hvor barnet ikke kan blive hos sine biologiske forældre, men hvor en fuld adoption ikke vurderes at være den rette løsning. Denne udvikling betyder, at ventelisterne til national adoption i praksis er blevet længere over tid.
Krav til bolig og økonomi
Familieretshuset vurderer i fase 1, om jeres boligforhold er egnede til at modtage et adoptivbarn – det handler ikke om at eje en bestemt boligtype, men om at boligen giver barnet tilstrækkelig plads og stabile rammer. På den økonomiske side vurderes det, om I har en rimelig og stabil indkomst til at forsørge et barn, uden at der stilles krav om en bestemt minimumsindkomst – det afgørende er, at jeres økonomi samlet set vurderes at kunne bære den ekstra udgift, et barn medfører, uden at skabe usikkerhed for familien.
Hvad sker der, hvis I får afslag på godkendelse?
Får I afslag på jeres ansøgning om godkendelse som adoptanter, har I mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, som herefter foretager en selvstændig vurdering af sagen. Er afslaget begrundet i konkrete, forbedringsbare forhold – for eksempel en boligsituation, der kan ændres, eller en helbredsmæssig udfordring, der kan stabiliseres – kan I i mange tilfælde søge igen på et senere tidspunkt, når forholdene har ændret sig. Er I i tvivl om baggrunden for et afslag, har I ret til at få en uddybende begrundelse fra Familieretshuset.
Adoption fra plejefamilie
Har I været plejefamilie for et barn over en længere periode, kan der i visse tilfælde åbnes mulighed for, at I adopterer barnet, hvis de biologiske forældre ikke kan eller vil varetage forældrerollen, og det vurderes at være til barnets bedste at få en permanent, juridisk forankret tilknytning til jer som plejefamilie. En sådan proces adskiller sig fra almindelig national adoption ved, at I allerede har en etableret relation til barnet, hvilket ofte gør overgangen mere skånsom, men den juridiske proces følger fortsat de almindelige regler om samtykke og godkendelse.
Orlov og økonomisk støtte ved adoption
Adopterer I et barn, har I som udgangspunkt ret til orlov på lignende vilkår som ved en almindelig fødsel, herunder barselsdagpenge i den periode, orloven varer. Reglerne tager højde for, at et adoptivbarn ofte kræver en indledende periode med ekstra opmærksomhed på tilknytning, uanset barnets alder ved modtagelsen, og orlovens præcise længde og fordeling mellem forældrene følger som udgangspunkt de samme principper som ved biologisk forældreskab.
Hvad koster det at adoptere?
Selve godkendelsesprocessen hos Familieretshuset, herunder undersøgelsen og PUFF-kurset, koster et gebyr, der reguleres årligt, typisk i størrelsesordenen nogle tusinde kroner. Hertil kommer eventuelle udgifter til advokatbistand, hvis I får brug for juridisk rådgivning undervejs i processen, samt eventuelle rejseudgifter, hvis en fremtidig international adoption skulle blive relevant igen. Da national adoption sjældent indebærer formidlingsgebyrer på samme måde som international adoption historisk har gjort, er de samlede omkostninger ved en national adoption typisk lavere.
Hvor lang tid tager adoptionsprocessen?
Selve godkendelsesforløbet hos Familieretshuset, fra ansøgning til endelig godkendelse i fase 3, tager typisk mellem seks måneder og et år, afhængigt af sagsbehandlingstid og hvor hurtigt I kan gennemføre PUFF-kurset. Herefter kommer ventetiden på selve adoptionen, som for national adoption kan strække sig over flere år på grund af det begrænsede antal børn, der frigives til national adoption i Danmark hvert år. Det er derfor vigtigt at gå ind i processen med realistiske forventninger til den samlede tidshorisont.
Barnets rettigheder og inddragelse
Gennem hele adoptionsprocessen er barnets tarv det bærende hensyn, og er barnet gammelt nok til at have en mening om sagen, bliver det inddraget i relevant omfang. Ved national adoption af et lidt ældre barn vil Familieretshuset lægge stor vægt på at sikre en skånsom overgang, herunder eventuelt gradvis kontakt mellem barnet og de kommende adoptivforældre, før selve adoptionen gennemføres endeligt.
Forskel på adoption og plejeforældreskab
Adoption og plejeforældreskab er to grundlæggende forskellige juridiske konstruktioner, som ofte forveksles. Ved adoption bliver I barnets fulde juridiske forældre med samme rettigheder og pligter, som hvis barnet var født af jer, og den biologiske forbindelse til de oprindelige forældre ophører juridisk set. Ved plejeforældreskab bevarer de biologiske forældre som udgangspunkt deres forældremyndighed, og I fungerer som omsorgspersoner for barnet på vegne af kommunen, typisk med løbende opfølgning fra socialforvaltningen og mulighed for, at barnet på et tidspunkt vender tilbage til sine biologiske forældre.
Adoption som enlig
Er du enlig og ønsker at adoptere, kan du søge om godkendelse på samme grundlæggende vilkår som par, men Familieretshuset vil i vurderingen typisk lægge ekstra vægt på dit sociale netværk og din evne til at håndtere forældrerollen alene, herunder praktisk og økonomisk. National adoption som enlig er muligt, men ventetiden kan i praksis være længere, da mange adoptionssager vurderer, at et barn med to forældre i visse tilfælde har lettere ved tilknytning – det er dog altid en konkret vurdering, ikke en automatisk udelukkelse.
Regneeksempel: Familien Sørensen ansøger om national adoption
Familien Sørensen, et gift par i midten af trediverne, ansøger om godkendelse til national adoption. De gennemgår fase 1 med Familieretshusets vurdering af deres forhold, som tager omkring fire måneder, og deltager herefter i PUFF-kurset over to weekender med tre ugers mellemrum. Efter fase 3’s endelige godkendelse, samlet cirka otte måneder efter ansøgningen, kommer de på Adoptionsnævnets venteliste til national adoption – hvor de får at vide, at den forventede ventetid, før de kan blive matchet med et barn, realistisk kan være flere år.
Hvad hvis I bliver skilt under processen?
Går I fra hinanden, mens I er i gang med godkendelsesprocessen eller står på venteliste, skal I give Familieretshuset besked, da jeres fælles godkendelse som par som udgangspunkt bortfalder. Ønsker en af jer at fortsætte processen alene, skal der som regel foretages en ny vurdering ud fra reglerne om enlige adoptanter, hvilket kan forlænge den samlede sagsbehandlingstid betydeligt.
Adoption og efterfølgende kontakt til biologiske forældre
Ved national adoption er der i dag større fokus end tidligere på muligheden for åben eller delvis åben adoption, hvor barnet i et vist omfang kan bevare kendskab til eller kontakt med sin biologiske familie, hvis det vurderes at være til barnets bedste. Graden af kontakt fastlægges konkret i den enkelte sag og kan variere fra ingen kontakt til regelmæssige møder, afhængigt af barnets alder, historik og de involverede parters ønsker.
Adoption for par af samme køn
Par af samme køn har samme ret til at søge om godkendelse til adoption som forskelligkønnede par, og reglerne om alder, samliv, helbred og økonomi anvendes ens, uanset parrets kønssammensætning. I praksis har mange par af samme køn allerede stiftet familie via assisteret reproduktion med kendt eller ukendt donor, hvilket falder ind under reglerne om medmoderskab frem for adoption – adoption bliver typisk mest relevant, når et barn allerede har to juridiske forældre af et andet køn, som ønsker at give barnet en tredje eller ny juridisk forælder gennem stedbarnsadoption.
Hvad gør Familieretshuset ved den løbende opfølgning?
Efter en adoption er gennemført, kan Familieretshuset i visse tilfælde følge op på barnets trivsel i en periode, særligt ved national adoption af ældre børn eller børn med en mere kompleks baggrund, hvor en glidende overgang har været nødvendig. Denne opfølgning har til formål at sikre, at både barnet og de nye forældre får den nødvendige støtte i den første tid efter adoptionen, og kan i nogle tilfælde omfatte tilbud om rådgivning eller terapeutisk støtte, hvis der opstår udfordringer med tilknytningen.
Typiske fejl i adoptionsprocessen
- At tro, at international adoption fortsat er en realistisk mulighed uden at tjekke den aktuelle status hos Familieretshuset.
- At undervurdere, hvor lang den samlede ventetid kan blive ved national adoption.
- At planlægge PUFF-kurset for sent i forhold til jeres ønskede tidsplan, da kurset kræver forudgående tilmelding.
- At glemme at give besked til Familieretshuset ved væsentlige ændringer i jeres livssituation under processen.
- At forvente, at enlige automatisk får længere ventetid – det afhænger af en konkret vurdering, ikke en fast regel.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager adoption i Danmark?
Godkendelsesforløbet tager typisk seks måneder til et år, mens ventetiden på en national adoption efter godkendelse kan strække sig over flere år.
Hvem kan adoptere?
Både enlige, gifte og samlevende kan søge om godkendelse, men Familieretshuset foretager altid en konkret vurdering af alder, helbred, bolig, økonomi og straffeattest.
Kan man adoptere internationalt i 2026?
I praksis nej – Danish International Adoption stoppede med at formidle nye internationale adoptioner den 16. januar 2024, og der findes aktuelt ingen formidlende organisation.
Kan man adoptere som enlig?
Ja, enlige kan søge om godkendelse til national adoption på samme grundlæggende vilkår som par, om end ventetiden i praksis kan variere.
Hvad koster det at adoptere?
Selve godkendelsesprocessen koster et gebyr på nogle tusinde kroner, mens eventuel advokatbistand kommer oveni. National adoption har typisk lavere samlede omkostninger end historisk international adoption.
Har par af samme køn samme adgang til adoption?
Ja, reglerne om alder, samliv, helbred og økonomi anvendes ens for alle par uanset kønssammensætning, når I søger om godkendelse som adoptanter.
Kan man klage over et afslag på godkendelse?
Ja, I kan klage til Ankestyrelsen, som foretager en selvstændig vurdering. Er afslaget begrundet i forbedringsbare forhold, kan I ofte søge igen senere.
Er PUFF-kurset obligatorisk?
Ja, medmindre du allerede har adopteret tidligere. Kurset består af to dele over fire dage i alt med overnatning, som en fast del af godkendelsesprocessens fase 2.
Læs også om stedbarnsadoption og faderskabssag og anmeldelse. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Familieretshuset og borger.dk har opdaterede regler om adoption i Danmark.