Privatskoler modtager statstilskud svarende til 76 procent af koblingsprocenten, hvilket i praksis betyder omkring 63.000 kr. om året pr. elev fra staten. Resten finansieres via skolepenge, som forældrene betaler direkte til skolen – typisk mellem 1.250 og 2.500 kr. om måneden, afhængigt af skole og geografi.
Hvordan finansieres en privatskole?
Danske privatskoler og friskoler finansieres gennem en kombination af statstilskud og forældrebetalt skolepenge. Statstilskuddet gives pr. elev og fastsættes ud fra den såkaldte koblingsprocent, som har ligget på 76 procent siden 2018 – det betyder, at skolen modtager en andel af den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen. I 2025 svarede dette til omkring 63.000 kr. om året pr. elev, hvilket dækker en betydelig del, men langt fra hele skolens driftsudgift.
Hvad koster skolepenge i en privatskole?
| Skoletype/beliggenhed | Typisk skolepenge pr. måned |
|---|---|
| Landdistrikt / mindre by | Omkring 1.250 kr. |
| Større by | 1.250-2.500 kr. |
| Gennemsnit inkl. SFO (friskoler) | Omkring 1.150 kr. |
Forskel på privatskole og friskole
Betegnelserne privatskole og friskole bruges ofte i flæng, men dækker over den samme grundlæggende kategori: begge er skoler uden for det kommunale folkeskolesystem, drevet af en selvstændig bestyrelse eller forening, og begge modtager statstilskud efter de samme regler. Forskellen ligger typisk mere i historisk baggrund og pædagogisk profil end i den juridiske eller økonomiske struktur – friskoler har ofte rødder i grundtvig-koldske traditioner, mens privatskoler kan dække et bredere spektrum af pædagogiske retninger.
Sådan vælger du mellem folkeskole og privatskole
Valget mellem folkeskole og privatskole handler for mange familier om en kombination af økonomi, pædagogisk profil og praktiske forhold som afstand og transporttid. Folkeskolen er gratis og har ingen optagelseskrav ud over bopælsdistriktet, mens en privatskole kræver skolepenge og ofte har sin egen ansøgnings- og optagelsesproces, som kan variere fra skole til skole. Er I i tvivl, kan det være en god idé at besøge flere skoler og tale med både ledelse og eksisterende forældre, før I træffer et endeligt valg.
Hvornår stiger skolepengene typisk?
De fleste privatskoler regulerer skolepengene en gang årligt, ofte med virkning fra begyndelsen af skoleåret i august, i takt med den generelle løn- og prisudvikling samt eventuelle ændringer i det statslige koblingstilskud. Statstilskuddets størrelse kan også ændre sig som følge af politiske beslutninger om koblingsprocenten, hvilket i givet fald kan påvirke, hvor meget skolen har behov for at hæve skolepengene for at dække den resterende del af driftsudgiften.
Kan man få tilskud til skolepenge?
Ud over det generelle statstilskud til skolen kan nogle privatskoler og friskoler tilbyde en form for søskenderabat eller reduceret skolepenge for familier med flere børn på skolen, men dette er en beslutning, den enkelte skole selv træffer, og det er ikke en lovbestemt rettighed på samme måde som fripladstilskud til dagtilbud. Nogle skoler har desuden mulighed for at yde individuel økonomisk støtte i særlige tilfælde – kontakt skolens administration direkte for at høre om de konkrete muligheder.
Optagelse på en privatskole
- Undersøg de privatskoler, der er relevante for jer, herunder pædagogisk profil og beliggenhed.
- Kontakt skolen direkte for at høre om ledige pladser og ansøgningsproces.
- Indsend ansøgningen, ofte med et kort møde eller en samtale som en del af optagelsen.
- Modtag skolens svar om optagelse, som ikke følger samme digitale system som folkeskolens indskrivning.
- Indgå aftale om skolepenge og eventuel SFO-tilknytning direkte med skolen.
Er der forskel i klassestørrelse?
Mange privatskoler markedsfører sig på mindre klassestørrelser end den gennemsnitlige folkeskoleklasse, hvilket for nogle familier er en central del af beslutningen om at vælge privatskole. Det er dog ikke en universel regel – klassestørrelsen varierer fra skole til skole, og nogle folkeskoler har i praksis mindre klasser end visse privatskoler, særligt i mindre kommuner eller landdistrikter. Er klassestørrelse en vigtig faktor for jer, bør I spørge konkret ind til den enkelte skoles tal frem for at gå ud fra en generel antagelse.
Transport til privatskole
I modsætning til folkeskolen, hvor kommunen i mange tilfælde er forpligtet til at sørge for eller betale transport til distriktsskolen, er transport til en privatskole som udgangspunkt forældrenes eget ansvar og udgift. Nogle privatskoler tilbyder egne buskørselsordninger mod betaling, mens andre forudsætter, at forældrene selv kører eller finder anden transport, hvilket kan blive en betydelig ekstraudgift, hvis skolen ligger langt fra jeres bopæl.
Kan man få fradrag for skolepenge?
Nej, almindelige skolepenge til en privatskole er ikke fradragsberettigede i den danske skatteopgørelse, i modsætning til hvad nogle forældre fejlagtigt tror. Skolepenge betragtes som et privat forbrugsvalg på samme måde som andre private udgifter, og den offentlige medfinansiering sker i stedet direkte til skolen gennem statstilskuddet, ikke som et skattefradrag til den enkelte familie.
Privatskolens pædagogiske tilsyn
Selvom privatskoler er selvstændige institutioner, er de underlagt statsligt tilsyn, som skal sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Tilsynet kan varetages af skolens egen tilsynsførende, valgt af forældrekredsen, eller i visse tilfælde af kommunen, og skal sikre en vis kvalitetssikring, selvom skolen frit kan vælge sin egen pædagogiske profil og undervisningsmetoder inden for disse rammer.
SFO og fritidstilbud ved privatskoler
De fleste privatskoler tilbyder deres eget SFO-lignende fritidstilbud, som administreres af skolen selv frem for kommunen, og prisen for dette er som udgangspunkt separat fra selve skolepengene. Nogle skoler medregner en form for fritidstilbud i den samlede månedlige betaling, mens andre opkræver det som en tilvalgsydelse – det er derfor vigtigt at spørge konkret ind til, hvad den oplyste pris dækker, når I sammenligner forskellige skoler.
Hvad med undervisningsmaterialer og udstyr?
Ud over selve skolepengene kan der komme ekstra udgifter til bøger, computere, lejrskoler og andet undervisningsmateriale, afhængigt af skolens praksis – nogle privatskoler inkluderer det meste i den samlede skolepenge, mens andre opkræver det separat løbende. Det er derfor en god idé at spørge konkret ind til den samlede forventede årlige udgift, ikke kun den månedlige skolepengesats, når I sammenligner forskellige skoler.
Regneeksempel: Familien Poulsen vælger privatskole
Familien Poulsen overvejer en privatskole i deres by med skolepenge på 1.800 kr. om måneden, inklusive fritidstilbud til og med 3. klasse. Sammenlignet med den gratis folkeskole betyder det en årlig ekstraudgift på 21.600 kr. for familien. De vælger alligevel privatskolen på grund af dens pædagogiske profil og mindre klassestørrelser, men er samtidig bevidste om, at beslutningen kræver en fast plads i det årlige budget, som ikke ville have været nødvendig ved et valg af den lokale distriktsskole.
Kan man skifte fra folkeskole til privatskole midt i skoleåret?
Ja, det er som udgangspunkt muligt at skifte fra folkeskole til privatskole midt i et skoleår, forudsat at den ønskede privatskole har en ledig plads i den relevante klasse. I modsætning til folkeskolens frit skolevalg-system med faste ansøgningsfrister styrer privatskoler selv deres optagelsesproces og kan derfor være mere fleksible omkring, hvornår et barn kan starte, selvom mange familier af praktiske hensyn vælger at vente til et naturligt skifte, som sommerferien.
Privatskole og specialundervisning
Har jeres barn behov for specialundervisning eller anden pædagogisk støtte, tilbyder ikke alle privatskoler samme niveau af specialiseret støtte, som folkeskolen er forpligtet til at levere. Nogle privatskoler har særlig ekspertise inden for bestemte typer af udfordringer, mens andre har begrænsede ressourcer til dette – det er derfor vigtigt at afklare skolens konkrete tilbud og erfaring, hvis jeres barn har særlige behov, inden I træffer det endelige valg.
Hvad hvis I ikke har råd til skolepengene længere?
Ændrer jeres økonomiske situation sig, mens barnet allerede går på en privatskole, bør I tage kontakt til skolen så tidligt som muligt for at drøfte mulighederne, frem for at vente til betalingerne allerede er i restance. Nogle skoler kan tilbyde en midlertidig nedsættelse af skolepengene eller en afdragsordning i en overgangsperiode, mens andre ikke har denne mulighed – er situationen fastlåst, kan et skift tilbage til den gratis folkeskole være den mest realistiske løsning, og det er bedre at planlægge dette i god tid end at havne i en økonomisk fastlåst situation.
International skole som alternativ
Overvejer I en international skole, for eksempel fordi familien har planer om at flytte til udlandet, eller fordi I ønsker undervisning på engelsk eller et andet sprog, gælder samme grundlæggende principper om statstilskud og forældrebetalt skolepenge som for almindelige privatskoler – men skolepengene ved internationale skoler ligger typisk væsentligt højere end ved almindelige danske privatskoler, ofte flere gange så højt, fordi disse skoler har en anden økonomisk model og målgruppe.
Privatskole og børn med anden etnisk baggrund
Enkelte privatskoler er specifikt målrettet børn med en bestemt sproglig, religiøs eller kulturel baggrund, mens de fleste privatskoler er åbne for alle børn uanset baggrund, blot med den almindelige optagelsesproces. Overvejer I en skole med en specifik profil af denne art, er det en god idé at undersøge skolens konkrete værdigrundlag og undervisningstilgang grundigt, så I sikrer jer, at den passer til jeres families forventninger og værdier.
Typiske fejl ved valg af privatskole
- At sammenligne skolepenge på tværs af skoler uden at tjekke, hvad prisen konkret dækker, herunder SFO og kost.
- At tro, at statstilskuddet dækker hele skolens udgift, uden behov for forældrebetaling.
- At vente for længe med at kontakte skolen, hvis der er begrænsede pladser i den ønskede årgang.
- At overse behovet for specialundervisning, hvis barnet har særlige udfordringer.
- At antage, at alle privatskoler og friskoler har samme pædagogiske profil og struktur.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget koster privatskole i 2026?
Skolepenge ligger typisk mellem 1.250 og 2.500 kr. om måneden, afhængigt af skole og geografi, oveni det statstilskud, skolen modtager pr. elev.
Hvor meget statsstøtte får en privatskole?
Statstilskuddet følger koblingsprocenten på 76 procent, svarende til omkring 63.000 kr. om året pr. elev i 2025.
Er der forskel på privatskole og friskole?
Juridisk og økonomisk er de næsten ens, men de kan have forskellig pædagogisk profil og historisk baggrund.
Kan man skifte til privatskole midt i skoleåret?
Ja, hvis skolen har en ledig plads. Privatskoler styrer selv deres optagelsesproces uden faste, centrale frister som folkeskolens frit skolevalg.
Kan man få fradrag for skolepenge i skat?
Nej, almindelige skolepenge er ikke fradragsberettigede. Den offentlige medfinansiering sker i stedet direkte til skolen via statstilskuddet.
Betaler kommunen for transport til privatskole?
Som udgangspunkt nej, transport til privatskole er forældrenes eget ansvar, i modsætning til visse transportordninger til folkeskolens distriktsskole.
Er SFO inkluderet i skolepengene?
Det varierer fra skole til skole – nogle inkluderer det i den månedlige pris, andre opkræver det separat. Spørg altid konkret ind til, hvad prisen dækker.
Læs også om folkeskole indskrivning og efterskole statstilskud og elevstøtte. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
borger.dk har opdaterede regler om privatskoler og statstilskud.