Frygter du, at dit barn bliver bortført til udlandet, skal du straks ringe 114 til politiet – ikke vente til efter, bortførelsen har fundet sted. Er barnet allerede taget til et land, Danmark har konventionssamarbejde med under Haagerkonventionen, kan Koordinationsenheden for Børnebortførelser, som fra 1. februar 2026 hører under Ankestyrelsen, hjælpe med en ansøgning om tilbagegivelse.
Hvad er børnebortførelse juridisk set?
Børnebortførelse betyder, at en forælder tager eller tilbageholder et barn i udlandet uden den anden forælders samtykke eller i strid med en gældende afgørelse om forældremyndighed eller bopæl. Det gælder, uanset om barnet oprindeligt blev taget med på en lovlig rejse og derefter ikke bragt tilbage som aftalt, eller om barnet fra start blev taget ud af landet uden den nødvendige tilladelse fra den anden forælder med del i forældremyndigheden.
Akut risiko: sådan handler du med det samme
- Ring straks 114 til politiet, hvis du frygter en umiddelbart forestående bortførelse.
- Politiet kan i nogle tilfælde forhindre bortførelsen, hvis de kontaktes i tide, for eksempel ved at standse en udrejse i lufthavnen.
- Kontakt Koordinationsenheden for Børnebortførelser på telefon 40 50 50 26, hvis situationen ikke er akut, men fortsat alvorlig.
- Saml al relevant dokumentation, som forældremyndighedsafgørelser, barnets pas og eventuel kommunikation om rejseplaner.
- Søg juridisk rådgivning fra en advokat med erfaring i internationale familiesager hurtigst muligt.
Koordinationsenheden for Børnebortførelser: ny placering i 2026
Koordinationsenheden for Børnebortførelser blev den 1. februar 2026 flyttet fra Familieretshuset til Ankestyrelsen, som nu fungerer som Danmarks centrale myndighed under Haagerkonventionen om børnebortførelse. Denne organisatoriske ændring betyder, at det er Ankestyrelsen, der i dag koordinerer sager om internationale børnebortførelser til og fra Danmark, herunder kontakten til andre landes centralmyndigheder – er I i tvivl om, hvor I skal henvende jer, er det derfor Ankestyrelsen, der er det rette sted i 2026, ikke Familieretshuset som tidligere.
Hvad er Haagerkonventionen?
Haagerkonventionen om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser er en international aftale fra 1980, som Danmark har tilsluttet sig, og som forpligter de deltagende lande til at samarbejde om hurtigt at få bortførte børn bragt tilbage til deres sædvanlige opholdsland. Konventionen gælder kun mellem lande, der begge har tiltrådt den og har et gensidigt konventionssamarbejde – er det land, barnet er bortført til, ikke omfattet af denne konvention, bliver processen for at få barnet tilbage betydeligt mere kompleks og usikker.
Hvad hvis landet ikke er omfattet af Haagerkonventionen?
Er barnet bortført til et land, der ikke har konventionssamarbejde med Danmark, findes der ikke den samme automatiske, retlige ramme for at få barnet tilbagegivet, og processen må i stedet forsøges løst gennem diplomatiske kanaler, direkte forhandling eller det pågældende lands egne domstole. Udenrigsministeriet kan i disse sager yde konsulær bistand, men kan som udgangspunkt ikke tvinge en løsning igennem på samme måde, som konventionssamarbejdet giver mulighed for mellem konventionslande – disse sager er derfor typisk langt vanskeligere og mere langvarige.
Ansøgning om tilbagegivelse
Er barnet bortført til et land med konventionssamarbejde, kan Koordinationsenheden hjælpe jer med at udarbejde og indsende en ansøgning om tilbagegivelse til det pågældende lands centralmyndighed, som herefter behandler sagen efter landets egne procedurer, men inden for rammerne af konventionen. Sager om tilbagegivelse skal som udgangspunkt behandles hurtigst muligt, og spørgsmålet om tilbagegivelse bør normalt afgøres inden for seks uger fra sagens start, selvom den faktiske sagsbehandlingstid i praksis kan variere afhængigt af det konkrete land og sagens kompleksitet.
Midlertidig eneforældremyndighed under en bortførelsessag
Er dit barn bortført eller tilbageholdt i udlandet, kan du søge Familieretshuset om midlertidigt at få ophævet den fælles forældremyndighed og overført den alene til dig, mens sagen om tilbagegivelse pågår. En sådan midlertidig afgørelse kan i visse tilfælde styrke din retlige position i forhold til det udenlandske lands myndigheder og domstole, selvom den ikke i sig selv løser den praktiske udfordring med at få barnet fysisk tilbage til Danmark.
Forebyggelse: sådan minimerer du risikoen
Er I i en konfliktfyldt situation, hvor du frygter, at den anden forælder kan finde på at bortføre jeres barn, findes der flere forebyggende skridt, du kan tage: du kan bede om, at barnets pas kræver begge forældres samtykke til udstedelse eller fornyelse, du kan informere grænsekontrollen eller politiet om din bekymring, og du kan søge en retlig afgørelse, der eksplicit forbyder udlandsrejser med barnet uden dit skriftlige samtykke. Disse skridt kræver typisk juridisk bistand og en konkret vurdering af jeres situation, men kan i nogle tilfælde forhindre en bortførelse, før den sker.
Hvad gør Udenrigsministeriet i disse sager?
Udenrigsministeriet kan yde konsulær bistand i sager om børnebortførelse, særligt i lande uden konventionssamarbejde, hvor de kan hjælpe med kontakt til lokale myndigheder, formidle information og i nogle tilfælde bistå med praktiske forhold som rejsedokumenter. Udenrigsministeriets rolle er dog primært understøttende og diplomatisk – den egentlige juridiske proces for tilbagegivelse af barnet ligger hos Ankestyrelsen som centralmyndighed, når der er tale om et konventionsland, eller hos det pågældende lands egne myndigheder og domstole i andre tilfælde.
Barnets egen stemme i sager om tilbagegivelse
Under Haagerkonventionen kan et barn, der er gammelt og modent nok til at have en holdning til sin situation, blive hørt i processen om tilbagegivelse, og barnets eget synspunkt kan i visse tilfælde påvirke udfaldet af sagen. Der er dog ikke en fast aldersgrænse for, hvornår barnets holdning tillægges vægt – det afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, foretaget af de myndigheder eller domstole, der behandler sagen i det land, barnet befinder sig i.
Undtagelser fra pligten til tilbagegivelse
Haagerkonventionen indeholder visse undtagelser, hvor et land kan afvise at tilbagegive et bortført barn, selvom landet i øvrigt er omfattet af konventionssamarbejdet – for eksempel hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade, eller hvis barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen og er gammelt og modent nok til, at dets synspunkt bør tillægges afgørende vægt. Disse undtagelser fortolkes generelt snævert af domstolene, netop for at undgå, at konventionens grundlæggende formål om hurtig tilbagegivelse undermineres, men de kan i konkrete sager spille en central rolle.
Forskel på børnebortførelse og lovlig flytning med barnet
Det er vigtigt at skelne mellem en ulovlig børnebortførelse og en lovlig flytning til udlandet med et fælles barn, som er sket med den anden forælders samtykke eller efter en retlig afgørelse, der tillader det. Har I fælles forældremyndighed, og den anden forælder aktivt har givet sit samtykke til, at barnet flytter med dig til udlandet, er der ikke tale om en bortførelse, selvom den anden forælder senere skulle fortryde sit samtykke – det er derfor afgørende at have samtykket dokumenteret klart og gerne skriftligt, inden en sådan flytning gennemføres.
Samarbejde mellem myndigheder i forskellige lande
En central del af Haagerkonventionens system er, at hvert deltagende land har udpeget en centralmyndighed – i Danmark er det som nævnt Ankestyrelsen siden februar 2026 – som kan kommunikere direkte med det andet lands tilsvarende myndighed uden om normale diplomatiske kanaler. Dette direkte myndighedssamarbejde er designet til at gøre processen hurtigere og mere effektiv end almindelig diplomatisk korrespondance, og det er en af grundene til, at sager mellem konventionslande generelt håndteres langt hurtigere end sager, der involverer lande uden for konventionssamarbejdet.
Regneeksempel: Mette opdager, at hendes søn er bortført
Mette har fælles forældremyndighed over sin søn med sin tidligere partner, som bor i et andet EU-land. Da hendes søn skulle have været tilbage fra en aftalt ferierejse til faren, men ikke vender hjem som planlagt, og faren ikke svarer på henvendelser, kontakter Mette straks politiet på 114 og derefter Koordinationsenheden for Børnebortførelser hos Ankestyrelsen. Fordi det pågældende EU-land har konventionssamarbejde med Danmark, hjælper Koordinationsenheden Mette med at indsende en ansøgning om tilbagegivelse, og sagen bliver behandlet af landets myndigheder inden for de næste uger, mens Mette samtidig søger Familieretshuset om midlertidig eneforældremyndighed for at styrke sin sag.
Bekymring for et barn i udlandet uden akut bortførelse
Er du bekymret for et barns trivsel i udlandet, uden at der nødvendigvis er tale om en akut bortførelsessag, kan du indgive en underretning til de relevante myndigheder, som kan videreformidles til myndighederne i det land, hvor barnet befinder sig, afhængigt af den konkrete situation og landets samarbejde med Danmark på det sociale område. Denne type sager adskiller sig fra egentlige børnebortførelsessager, men kan i praksis overlappe, hvis bekymringen udvikler sig til en decideret tilbageholdelse af barnet.
Dokumentation, det er værd at have klar på forhånd
Er I i en højkonfliktsituation, kan det være en fordel allerede nu at have relevant dokumentation samlet og let tilgængelig, herunder kopi af eventuelle afgørelser om forældremyndighed og bopæl, barnets fødselsattest og pasoplysninger, samt kontaktoplysninger på den anden forælder og dennes eventuelle familie i udlandet. Denne forberedelse kan spare værdifuld tid, hvis en akut situation skulle opstå, hvor hver time kan have betydning for, om en bortførelse kan forhindres, eller hvor hurtigt en tilbagegivelsesproces kan sættes i gang.
Hvad koster en sag om børnebortførelse?
Selve bistanden fra Koordinationsenheden for Børnebortførelser er gratis, men har I brug for advokatbistand, både i Danmark og eventuelt i det land, barnet er bortført til, kan de samlede omkostninger blive betydelige, særligt hvis sagen trækker ud eller kræver retssager i flere lande. Er jeres økonomiske situation vanskelig, bør I undersøge mulighederne for fri proces i Danmark samt eventuel tilsvarende retshjælp i det andet land, da omkostningerne ved en international familieretlig sag ofte er langt højere end ved en almindelig national sag.
Hvad hvis det er dig selv, der overvejer at tage barnet med til udlandet?
Overvejer du selv at flytte til udlandet med jeres fælles barn, er det afgørende, at du har den anden forælders skriftlige samtykke, hvis I har fælles forældremyndighed, eller en klar retlig afgørelse, der tillader flytningen. Gør du det uden samtykke eller en gyldig afgørelse, risikerer du selv at blive betragtet som den, der har begået en børnebortførelse efter Haagerkonventionens regler, med de alvorlige juridiske og personlige konsekvenser, det kan medføre – søg derfor altid juridisk rådgivning, inden du planlægger en flytning til udlandet med et fælles barn.
Hvad hvis barnet er født i udlandet af en dansk forælder?
Er jeres barn født i udlandet, og en af jer er dansk statsborger, kan spørgsmålet om barnets sædvanlige opholdssted i Haagerkonventionens forstand kræve en konkret vurdering, da det ikke nødvendigvis er det samme som barnets statsborgerskab eller forældrenes oprindelsesland. Denne vurdering har stor betydning for, hvilket lands regler og myndigheder der har kompetence i en eventuel bortførelsessag, og er situationen kompleks på dette punkt, bør I søge specifik juridisk rådgivning tidligt for at forstå jeres retsstilling korrekt.
Psykologisk støtte til familier ramt af bortførelse
En sag om børnebortførelse er en dybt belastende oplevelse for både den forælder, der er tilbage, og for barnet, der er blevet taget med til udlandet mod den anden forælders vilje. Ud over den juridiske proces bør I overveje at søge psykologisk støtte, enten gennem egen læge, en privatpraktiserende psykolog eller relevante støtteorganisationer, der har specifik erfaring med denne type sager – den følelsesmæssige belastning ved en langvarig bortførelsessag skal ikke undervurderes, og professionel støtte kan gøre en stor forskel for, hvordan familien kommer igennem forløbet.
Genforening og opfølgning efter en tilbagegivelse
Lykkes det at få barnet tilbagegivet til Danmark, er sagen ikke nødvendigvis afsluttet i praksis – barnet kan have brug for tid og støtte til at genfinde en tryg hverdag, og de underliggende spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær, som ofte var en del af baggrunden for bortførelsen, skal fortsat afklares gennem de almindelige familieretlige kanaler. Det kan være en god idé at inddrage en børnesagkyndig eller psykolog i denne fase for at støtte barnets tilpasning, samtidig med at den juridiske sag om den fremtidige ordning for barnet føres videre hos Familieretshuset.
Typiske fejl i sager om børnebortførelse
- At vente med at kontakte politiet, til bortførelsen allerede er sket, i stedet for at handle ved den mindste mistanke.
- At tro, at Haagerkonventionen gælder automatisk, uanset hvilket land barnet er bortført til.
- At undlade at søge midlertidig eneforældremyndighed, selvom det kan styrke sagen over for udenlandske myndigheder.
- At overse forebyggende muligheder, hvis I allerede er i en højkonfliktsituation, før en bortførelse sker.
- At forveksle Udenrigsministeriets konsulære bistand med den juridiske proces hos Ankestyrelsen som centralmyndighed.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor melder man bortførelse af barn?
Ring straks 114 til politiet ved akut risiko. Er situationen ikke akut, kontakt Koordinationsenheden for Børnebortførelser hos Ankestyrelsen på telefon 40 50 50 26.
Hvilke lande er omfattet af Haagerkonventionen?
Kun lande, der har tiltrådt konventionen og har et gensidigt konventionssamarbejde med Danmark. Kontakt Koordinationsenheden for at få bekræftet status for det konkrete land.
Hvem hører Koordinationsenheden for Børnebortførelser under i 2026?
Fra 1. februar 2026 hører enheden under Ankestyrelsen, som nu er Danmarks centrale myndighed under Haagerkonventionen, efter at have hørt under Familieretshuset tidligere.
Hvor lang tid tager en sag om tilbagegivelse?
Sager bør som udgangspunkt afgøres inden for seks uger, men den faktiske sagsbehandlingstid kan variere afhængigt af landet og sagens kompleksitet.
Bør jeg have advokat i en sag om børnebortførelse?
Ja, det anbefales stærkt at søge advokatbistand med erfaring i internationale familiesager, både i Danmark og eventuelt i det pågældende land.
Kan barnet selv modsætte sig en tilbagegivelse?
Ja, er barnet gammelt og modent nok, kan dets synspunkt tillægges vægt og i sjældne tilfælde begrunde en undtagelse fra pligten til tilbagegivelse under konventionen.
Kan jeg selv risikere at begå børnebortførelse?
Ja, tager du barnet til udlandet uden den anden forælders samtykke eller en gyldig retlig afgørelse ved fælles forældremyndighed, kan det juridisk betragtes som en bortførelse.
Læs også om fælles forældremyndighed og eneforældremyndighed og ansøgningsprocessen. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Familieretshuset og borger.dk har opdaterede regler om børnebortførelse.