Ægtefællebidrag tilkendes som udgangspunkt kun efter ægteskaber, der har varet mindst 3 år, og gælder udelukkende for tidligere ægtefæller – ikke for samlevende eller ugifte par. Den typiske varighed er et overgangsbidrag på 1, 2, 3 eller 5 år, mens længerevarende bidrag på 8-10 år normalt kun tilkendes efter ægteskaber på omkring 20-25 år.
Hvad er ægtefællebidrag, og hvem kan få det?
Ægtefællebidrag er en økonomisk kompensation, som den ene tidligere ægtefælle kan blive pålagt at betale til den anden efter en skilsmisse, hvis der er en betydelig forskel i parternes indkomst og økonomiske formåen. Det er vigtigt at forstå, at ægtefællebidrag er en ret, der udelukkende følger af ægteskabet – har I været samlevende uden at være gift, uanset hvor længe, findes der ikke en tilsvarende ret til bidrag fra din tidligere partner efter dansk ret.
Hvad kendetegner en god sag om ægtefællebidrag?
Uanset om I selv forsøger at nå en aftale eller ender hos Familieretshuset, er det en fordel at have klar dokumentation for begge parters indkomst, faste udgifter og eventuelle særlige forhold, som taler for eller imod bidrag – for eksempel dokumentation for perioder med deltidsarbejde af hensyn til fælles børn. Jo bedre dokumenteret jeres respektive situationer er, jo lettere og hurtigere vil både en privat forhandling og en eventuel vilkårsforhandling typisk kunne gennemføres.
Betingelser for at få tilkendt ægtefællebidrag
| Faktor | Betydning |
|---|---|
| Ægteskabets varighed | Normalt minimum 3 år, før bidrag typisk tilkendes |
| Indkomstforskel | Jo større forskel, jo mere sandsynligt med bidrag |
| Alder og helbred | Indgår i vurderingen af modtagerens behov |
| Børn i hjemmet | Kan tale for bidrag, hvis modtageren har mindre børn boende |
| Uddannelsesbehov | Kan begrunde bidrag, hvis modtageren har brug for tid til uddannelse |
Hvor længe varer ægtefællebidraget?
Det mest almindelige er et såkaldt overgangsbidrag, som typisk tilkendes for en periode på 1, 2, 3 eller 5 år, afhængigt af den konkrete sags omstændigheder. Længerevarende bidrag på 8 eller 10 år er langt mere sjældne og tilkendes normalt kun, hvis ægteskabet har varet omkring 20-25 år, og der samtidig foreligger særlige omstændigheder, som gør, at modtageren har svært ved at blive økonomisk selvforsørgende inden for en kortere periode – for eksempel høj alder kombineret med lang tid væk fra arbejdsmarkedet.
Vilkårsforhandling hos Familieretshuset
Er I ikke selv enige om spørgsmålet om ægtefællebidrag, skal sagen afgøres af Familieretshuset og eventuelt efterfølgende familieretten. Familieretshuset indkalder i den forbindelse begge parter til et møde kaldet en vilkårsforhandling, hvor I får mulighed for at fremlægge jeres synspunkter, og hvor Familieretshuset herefter træffer afgørelse om, hvorvidt der skal betales bidrag, og i givet fald hvor stort og hvor længe det skal løbe.
Sådan søger du om ægtefællebidrag
- Forsøg først at nå en aftale direkte med din tidligere ægtefælle om bidrag.
- Kan I ikke blive enige, indbring spørgsmålet for Familieretshuset digitalt.
- Deltag i den indkaldte vilkårsforhandling, hvor begge parters synspunkter høres.
- Modtag Familieretshusets afgørelse om bidragets størrelse og varighed.
- Er I fortsat uenige, kan sagen ankes videre til familieretten.
Denne side dækker de generelle betingelser
Denne guide fokuserer på de overordnede betingelser og varighedskriterier for ægtefællebidrag, uanset den konkrete sags baggrund. Ønsker du en detaljeret gennemgang af, hvordan selve bidragets størrelse beregnes – herunder formlen med 20 % af indkomstforskellen og de konkrete indkomstgrænser for 2026 – kan du finde det i vores guide om ægtefællebidragets størrelse. Er du interesseret i den skattemæssige behandling og fradragsreglerne, har vi en separat guide om fradrag for ægtefællebidrag.
Hvornår bortfalder ægtefællebidraget?
Ægtefællebidraget bortfalder automatisk, når den fastsatte periode udløber, men det kan også bortfalde tidligere, hvis modtageren indgår nyt ægteskab, da retten til bidrag er personligt knyttet til den tidligere ægtefælles situation og ikke fortsætter, hvis modtageren etablerer en ny økonomisk husstand gennem et nyt ægteskab. Flytter modtageren derimod blot sammen med en ny partner uden at gifte sig, bortfalder bidraget som udgangspunkt ikke automatisk af denne grund alene, selvom det i praksis kan indgå i en vurdering, hvis den bidragspligtige søger om at få bidraget nedsat eller ophævet.
Kan ægtefællebidraget ændres undervejs?
Ja, ændrer en af parternes økonomiske forhold sig væsentligt i løbet af bidragsperioden – for eksempel hvis den bidragspligtige mister sit arbejde, eller hvis modtageren opnår en markant højere indkomst – kan begge parter anmode Familieretshuset om at få bidraget genvurderet. En sådan genvurdering er ikke automatisk, og det er nødvendigt aktivt at rejse spørgsmålet over for Familieretshuset, hvis I mener, at de oprindelige forudsætninger for bidraget ikke længere er til stede.
Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af behovet?
Når Familieretshuset vurderer, om der er grundlag for ægtefællebidrag, ses der på en samlet vurdering af flere faktorer frem for én enkelt, isoleret regel. Der lægges vægt på parternes alder og helbredstilstand, mulighederne for at opnå en arbejdsindtægt på det aktuelle arbejdsmarked, om modtageren har mindre børn boende, som begrænser mulighederne for fuldtidsarbejde, og om den økonomisk vanskelige situation reelt skyldes selve ægteskabet – for eksempel fordi en part har sat sin karriere på pause for at passe hjem og børn i en længere periode.
Hvad lægges der vægt på ved vurderingen af betalingsevnen?
Ud over modtagerens behov skal Familieretshuset også vurdere den bidragspligtiges evne til at betale bidrag, uden at det bringer vedkommendes egen økonomiske situation i alvorlig fare. Har den bidragspligtige selv en lav indkomst eller store faste udgifter, kan det begrænse, hvor stort et bidrag der reelt kan pålægges, uanset hvor stort modtagerens behov måtte være – bidraget fastsættes derfor altid som en balance mellem begge parters økonomiske virkelighed, ikke udelukkende ud fra den ene parts behov.
Kan man aftale ægtefællebidrag privat uden Familieretshuset?
Ja, er I begge enige om, at der skal betales ægtefællebidrag, og om beløbets størrelse og varighed, kan I indgå en privat aftale herom uden at skulle igennem en vilkårsforhandling hos Familieretshuset. En sådan aftale bør nedskrives klart og præcist, gerne med bistand fra en advokat, så der ikke senere opstår tvivl om de aftalte vilkår – en skriftlig aftale giver desuden begge parter et klart dokument at henvise til, hvis der senere skulle opstå uenighed om, hvad der oprindeligt blev aftalt.
Hvad hvis den bidragspligtige ikke betaler?
Betaler den bidragspligtige ikke det fastsatte ægtefællebidrag, kan modtageren søge om retslig inddrivelse af de skyldige beløb, i sidste ende med bistand fra fogedretten, hvis den bidragspligtige fortsat ikke betaler frivilligt. Er der tale om en formel afgørelse fra Familieretshuset eller familieretten, har modtageren et klart retligt grundlag at handle ud fra, hvilket gør inddrivelsen mere ligetil, end hvis bidraget kun var aftalt mundtligt eller uformelt mellem parterne.
Ægtefællebidrag og international skilsmisse
Har en eller begge parter tilknytning til et andet land, for eksempel gennem statsborgerskab eller tidligere bopæl, kan spørgsmålet om ægtefællebidrag blive juridisk mere komplekst, fordi flere landes regler potentielt kan være relevante for både retten til bidrag og dets størrelse. Nogle lande har slet ikke en tilsvarende ordning, mens andre har markant anderledes regler end de danske – er jeres situation grænseoverskridende, anbefales det stærkt at søge specifik juridisk rådgivning, der tager højde for de internationale aspekter af sagen.
Regneeksempel: Karin får tilkendt overgangsbidrag
Karin har været gift med sin mand i 12 år og har i store dele af ægteskabet arbejdet deltid for at passe deres to børn, mens manden har haft en fuldtidskarriere med en betydeligt højere indkomst. Ved skilsmissen kan Karin og manden ikke selv blive enige om spørgsmålet om bidrag, og sagen indbringes for Familieretshuset. Efter en vilkårsforhandling, hvor Karins reducerede indtjeningsevne som følge af de mange år med deltidsarbejde indgår i vurderingen, tilkendes hun et overgangsbidrag i 3 år, som skal give hende tid til at genoptage fuldtidsarbejde og øge sin egen indtægt.
Forskel på ægtefællebidrag og børnebidrag
Det er vigtigt ikke at forveksle ægtefællebidrag med børnebidrag, som er to helt separate ordninger med forskellige formål og regler. Ægtefællebidrag handler om en økonomisk udligning mellem de tidligere ægtefæller selv, mens børnebidrag handler om forsørgelse af et fælles barn og beregnes efter helt andre principper og satser. Har I både børn sammen og en indkomstforskel som ægtefæller, kan begge typer bidrag være relevante samtidig, men de behandles som to adskilte spørgsmål hos Familieretshuset.
Gælder ægtefællebidrag ved separation?
Ja, de samme grundlæggende regler om ægtefællebidrag gælder også, hvis I er separeret frem for skilt, da separation juridisk set er et forudgående skridt til skilsmisse, hvor mange af de samme økonomiske spørgsmål allerede skal afklares. Bliver I senere skilt efter en periode med separation, videreføres et eventuelt allerede fastsat bidrag normalt uændret, medmindre der er sket væsentlige ændringer i jeres forhold i mellemtiden, der giver anledning til en fornyet vurdering.
Hvad hvis I var gift meget kort tid?
Var jeres ægteskab meget kortvarigt, typisk under 3 år, tilkendes der som hovedregel ikke ægtefællebidrag, uanset hvor stor indkomstforskellen mellem jer måtte være. Denne hovedregel afspejler tanken om, at ægtefællebidrag primært skal kompensere for en økonomisk skævhed, der er opstået som en direkte følge af selve ægteskabet – ved korte ægteskaber vil en sådan skævhed sjældent nå at udvikle sig i samme grad, som den kan gøre efter mange års fælles liv med en fælles økonomisk og familiemæssig arbejdsdeling.
Kan man give afkald på retten til ægtefællebidrag på forhånd?
I nogle tilfælde kan ægtefæller aftale på forhånd, for eksempel i en ægtepagt eller en samlivskontrakt, at ingen af parterne skal have krav på ægtefællebidrag ved en eventuel senere skilsmisse. Sådanne aftaler kan i visse tilfælde blive tilsidesat af domstolene, hvis de vurderes at være åbenbart urimelige for den ene part på tidspunktet for skilsmissen, men som udgangspunkt respekteres klare, frivilligt indgåede aftaler mellem parterne. Overvejer I en sådan aftale, bør I søge juridisk rådgivning for at sikre, at den udformes korrekt og har den ønskede retsvirkning.
Typiske fejl om ægtefællebidrag
- At tro, at samlevende par har samme ret til bidrag som gifte par – det gør de ikke efter dansk ret.
- At antage, at ægteskaber under 3 år automatisk udløser bidrag – det gør de som udgangspunkt ikke.
- At forveksle ægtefællebidrag med børnebidrag, som er to adskilte ordninger.
- At glemme, at bidraget kan bortfalde, hvis modtageren indgår nyt ægteskab.
- At vente for længe med at bede om en genvurdering, hvis de økonomiske forhold ændrer sig væsentligt.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår får man ægtefællebidrag?
Typisk kun efter ægteskaber, der har varet mindst 3 år, og hvis der er en betydelig indkomstforskel mellem parterne. Kortere ægteskaber udløser sjældent bidrag.
Hvor længe varer et ægtefællebidrag typisk?
Det mest almindelige er 1, 2, 3 eller 5 år som overgangsbidrag. Længerevarende bidrag på 8-10 år kræver typisk et ægteskab på 20-25 år.
Gælder ægtefællebidrag for samlevende?
Nej, retten til ægtefællebidrag følger udelukkende af ægteskabet. Samlevende eller ugifte par har ikke en tilsvarende ret efter dansk ret.
Bortfalder bidraget, hvis jeg flytter sammen med en ny partner?
Ikke automatisk ved samliv, men det bortfalder, hvis du indgår et nyt ægteskab. Samliv uden vielse kan dog indgå i en vurdering ved en eventuel genvurdering.
Kan man aftale bidrag privat uden Familieretshuset?
Ja, er I begge enige om beløb og varighed, kan I lave en privat, skriftlig aftale uden en formel vilkårsforhandling.
Kan ægtefællebidraget ændres undervejs?
Ja, ved væsentlige ændringer i en af parternes økonomi kan begge parter bede Familieretshuset om en genvurdering af bidraget.
Læs også om børnebidrag satser 2026 og fælles forældremyndighed. Se vores samlede oversigt over familie, børn og forældre.
Familieretshuset og borger.dk har opdaterede regler om ægtefællebidrag.