Efterlønsalderen er 64 år i 2026, og den højeste efterlønssats er 22.041 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede, samme beløb som den højeste dagpengesats. Forskellen ligger primært i, hvor længe ydelsen kan udbetales, og at efterløn kræver særskilt indbetaling til efterlønsordningen samt mulighed for en skattefri præmie, hvis du venter med at gå på efterløn og fortsætter med at arbejde.
Overblik: efterløn og dagpenge er to forskellige ordninger
Både efterløn og dagpenge administreres af din a-kasse og forudsætter medlemskab, men de to ordninger har vidt forskellige formål: dagpenge er en midlertidig forsikring mod ufrivillig ledighed, mens efterløn er en frivillig, opsparingsbaseret ordning, der giver dig mulighed for at trække dig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når den almindelige folkepensionsalder. Du kan i princippet have ret til begge ordninger på forskellige tidspunkter i dit arbejdsliv, men de kan ikke udbetales samtidig.
Central sammenligningstabel
| Faktor | Dagpenge | Efterløn |
|---|---|---|
| Formål | Forsikring mod ufrivillig ledighed | Frivillig, tidlig tilbagetrækning |
| Adgangsalder | Ingen minimumsalder | 64 år i 2026 |
| Højeste sats/md. | 22.041 kr. | 22.041 kr. (100 %) eller 20.057 kr. (91 %) |
| Varighed | Op til 2 år inden for 3 år | Frem til folkepensionsalderen |
| Kræver indbetaling | Nej, kun a-kassekontingent | Ja, særskilt efterlønsbidrag |
| Skattefri præmie | Findes ikke | Op til 190.440 kr. ved udskudt efterløn |
Fordele og ulemper ved dagpenge
| ✓ Fordele | ✗ Ulemper |
|---|---|
| Ingen minimumsalder for at være berettiget | Tidsbegrænset til 2 år inden for 3 år |
| Ingen ekstra indbetaling ud over almindeligt kontingent | Kræver aktiv jobsøgning og rådighed |
| Relativt hurtig adgang ved ledighed | Ingen skattefri præmie ved fortsat arbejde |
Fordele og ulemper ved efterløn
| ✓ Fordele | ✗ Ulemper |
|---|---|
| Kan udbetales frem til folkepensionsalderen | Kræver mange års forudgående indbetaling |
| Mulighed for skattefri præmie ved udskudt brug | Reduceret sats, hvis du ikke opfylder 100 %-kravet |
| Ingen krav om aktiv jobsøgning | Binder en del af din pension til beslutningen |
Hvornår kan du gå på efterløn?
Efterlønsalderen er i 2026 fastsat til 64 år, men den konkrete alder afhænger af, hvornår du er født, da efterlønsalderen løbende reguleres i takt med den generelle folkepensionsalder. For at være berettiget skal du desuden have betalt efterlønsbidrag i en længere periode, typisk mindst 30 år, medmindre du er omfattet af overgangsregler fra tidligere år med kortere krav. Din a-kasse kan give dig en præcis beregning af, hvornår netop du kan gå på efterløn baseret på din fødselsdato og indbetalingshistorik.
Sådan beregnes din efterlønssats
Opfylder du kravet om en tilstrækkelig høj indkomst i en referenceperiode inden efterlønsalderen, får du den højeste sats på 22.041 kr. om måneden i 2026 som fuldtidsforsikret, svarende til 100 % af den maksimale dagpengesats. Opfylder du ikke dette indkomstkrav fuldt ud, får du i stedet den lavere 91 %-sats på 20.057 kr. om måneden. Er du deltidsforsikret, gælder tilsvarende satser på henholdsvis 14.694 kr. og 13.372 kr. om måneden.
Skattefri præmie: en unik fordel ved efterløn
Vælger du at blive på arbejdsmarkedet, efter du har nået din efterlønsalder, i stedet for straks at gå på efterløn, optjener du en skattefri præmie for hver 481 løntimer, du arbejder. Den første præmieportion udgør 15.870 kr. som fuldtidsforsikret og 10.580 kr. som deltidsforsikret, og du kan maksimalt optjene 12 præmieportioner, hvilket giver et samlet maksimalt beløb på 190.440 kr. for fuldtidsforsikrede og 126.960 kr. for deltidsforsikrede. Denne præmie findes slet ikke i dagpengesystemet og er en af de mest markante økonomiske fordele ved at vente med at bruge sin efterlønsret.
Regneeksempel: Birthe venter med at gå på efterløn
Birthe når sin efterlønsalder på 64 år, men vælger at blive på sit fuldtidsjob i yderligere 2 år, inden hun går på efterløn. I den periode optjener hun løntimer, der efter hver 481. time udløser en skattefri præmieportion, startende ved 15.870 kr. for den første portion. Efter 2 års fortsat arbejde har Birthe optjent flere præmieportioner og står til at modtage et betydeligt skattefrit engangsbeløb, når hun senere vælger at gå på efterløn eller folkepension, oveni den løbende løn hun har haft i de 2 ekstra arbejdsår.
Hvornår er dagpenge det rette valg?
Er du under efterlønsalderen og bliver ufrivilligt ledig, er dagpenge den relevante ordning, uanset din alder, forudsat at du opfylder de almindelige optjeningskrav om medlemskab, indkomst eller beskæftigelse. Dagpenge kræver ikke en særskilt opsparing ud over dit almindelige a-kassekontingent og giver adgang relativt hurtigt, men til gengæld er ydelsen tidsbegrænset og kræver løbende aktiv jobsøgning, hvilket adskiller den markant fra efterlønnens mere fleksible vilkår.
Hvornår er efterløn det rette valg?
Har du nået efterlønsalderen og ønsker en gradvis eller fuld tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, uden krav om aktiv jobsøgning, er efterløn den relevante ordning, forudsat at du har indbetalt til ordningen i tilstrækkeligt mange år. Efterløn giver dig større fleksibilitet i forhold til at planlægge din overgang til pensionisttilværelsen, herunder muligheden for at kombinere delvis efterløn med fortsat deltidsarbejde, hvilket ikke er en mulighed inden for det almindelige dagpengesystem på samme måde.
Kan du overgå fra dagpenge til efterløn?
Bliver du ledig og modtager dagpenge kort før din efterlønsalder, kan din tid på dagpenge i nogle tilfælde påvirke din efterlønsret eller den periode, du efterfølgende kan modtage efterløn i, afhængigt af hvor meget af din dagpengeperiode du har brugt op til overgangen. Er du i denne situation, bør du kontakte din a-kasse i god tid for at få en konkret beregning af samspillet mellem de to ydelser, da en forkert rækkefølge i nogle tilfælde kan koste dig værdifulde efterlønsmåneder.
Delvis efterløn: en mellemvej
Ønsker du hverken at stoppe helt på arbejdsmarkedet eller fortsætte fuldt ud, kan delvis efterløn være en mulighed, hvor du nedsætter din arbejdstid og samtidig modtager en forholdsmæssig del af din efterløn til at supplere den reducerede løn. Denne mulighed findes ikke i dagpengesystemet, hvor du enten er fuldt ledig, delvist ledig med supplerende dagpenge i en tidsbegrænset periode, eller i fuldt arbejde uden ret til ydelse.
Forskel på Arne-pension og efterløn
Det er værd at skelne mellem den almindelige efterlønsordning og tidlig pension, populært kaldet Arne-pension, som er en separat ordning målrettet nedslidte med mange års arbejdsmarkedstilknytning, der giver mulighed for at gå på pension op til 3 år før folkepensionsalderen uden krav om a-kassemedlemskab eller efterlønsbidrag. Hvor efterløn kræver medlemskab af en a-kasse og indbetaling over mange år, er Arne-pension baseret på antal år på arbejdsmarkedet og søges direkte hos Udbetaling Danmark.
Hvad koster det at spare op til efterløn?
Ønsker du at bevare muligheden for efterløn, skal du betale et separat efterlønsbidrag oven i dit almindelige a-kassekontingent, typisk omkring 600 kr. om måneden i 2026. Denne udgift løber gennem hele din opsparingsperiode, ofte mange år før du reelt når efterlønsalderen, og er fuldt fradragsberettiget på samme måde som dit almindelige a-kassekontingent. Fortryder du undervejs og ikke længere ønsker at spare op til efterløn, kan du i mange tilfælde få hele eller dele af dine indbetalte bidrag udbetalt, afhængigt af hvor langt du er i opsparingsforløbet.
Overgangsregler og individuel beregning
Fordi både efterlønsalderen og folkepensionsalderen løbende er blevet reguleret gennem en række politiske reformer, kan den præcise alder, hvor netop du kan gå på efterløn, afvige fra de generelle tal, afhængigt af din fødselsdato. Er du født i en overgangsperiode mellem to regelsæt, kan du desuden være omfattet af særlige overgangsregler, som giver dig ret til at gå tidligere eller senere på efterløn end de generelle regler ellers tilsiger. Din a-kasse kan lave en individuel beregning specifikt for din fødselsdato og indbetalingshistorik.
Hvad hvis du aldrig har betalt til efterlønsordningen?
Har du ikke løbende indbetalt til efterlønsordningen gennem dit arbejdsliv, har du som udgangspunkt ikke ret til efterløn, uanset din alder, og er i stedet henvist til at arbejde frem til folkepensionsalderen, søge om Arne-pension hvis du opfylder de særlige betingelser herfor, eller i en overgangsperiode eventuelt modtage dagpenge, hvis du opfylder de almindelige optjeningskrav. Er du i tvivl om, hvorvidt du har indbetalt tilstrækkeligt til at være berettiget til efterløn, kan din a-kasse give dig et præcist overblik over din opsparingshistorik.
Hvordan søger du om efterløn eller dagpenge?
Ansøgning om begge ydelser foregår digitalt gennem din a-kasse, men processen er forskellig – dagpenge søges ved at melde dig ledig hos jobcentret og din a-kasse samme dag, du bliver ledig, mens efterløn kræver, at du aktivt ansøger om at få udbetalt din efterløn, typisk med et varsel på nogle måneder inden den ønskede startdato. Overvejer du efterløn, anbefales det at kontakte din a-kasse i god tid, gerne et år før den planlagte overgang, for at få en præcis beregning og sikre, at alle formaliteter er på plads til tiden.
Konsekvenser af at vælge forkert tidspunkt
Vælger du at gå på efterløn for tidligt i forhold til, hvad der er økonomisk optimalt for din situation, går du glip af den skattefri præmie, som kunne have givet dig et betydeligt engangsbeløb ved at udskyde beslutningen. Omvendt kan det være en fejl at vente for længe, hvis dit helbred eller din arbejdsevne forringes undervejs, hvilket kan gøre det sværere at nå at nyde den tid, efterlønnen giver dig, før du når folkepensionsalderen. Denne afvejning er personlig og bør ideelt set drøftes konkret med din a-kasse eller en pensionsrådgiver.
ATP og efterløn: hænger det sammen?
Din ATP-opsparing (Arbejdsmarkedets Tillægspension) er en separat ordning fra både dagpenge og efterløn, og den udbetales som udgangspunkt automatisk sammen med din folkepension, uanset om du forinden har været på dagpenge, efterløn eller i almindeligt arbejde. Har du derimod haft en længere periode på efterløn, kan det i visse tilfælde påvirke, hvor meget du samlet set har indbetalt til ATP i løbet af dit arbejdsliv, hvilket kan give en lidt lavere ATP-udbetaling, end hvis du var forblevet i arbejde helt frem til folkepensionsalderen. Ønsker du et præcist overblik over din samlede pension, herunder ATP, kan du logge på pensionsinfo.dk med MitID for at se alle dine pensionsordninger samlet ét sted.
Hvad hvis du bliver syg lige inden efterlønsalderen?
Bliver du syg og uarbejdsdygtig kort før, du når din efterlønsalder, kan du fortsat modtage sygedagpenge eller eventuelt overgå til en anden relevant ydelse, indtil du når den alder, hvor du kan begynde at modtage efterløn. Din a-kasse kan i denne situation vejlede dig om, hvordan de forskellige perioder spiller sammen, og om der er behov for at søge andre ydelser i overgangsperioden, så du ikke står uden forsørgelse i tiden op til, at din efterlønsret indtræder.
Typiske fejl, når man sammenligner dagpenge og efterløn
- At tro, at man automatisk kan vælge frit mellem dagpenge og efterløn, uanset alder og indbetalingshistorik.
- At overse, at efterløn kræver særskilt indbetaling ud over det almindelige a-kassekontingent.
- At glemme at undersøge den skattefri præmie, hvis man overvejer at udskyde efterlønnen.
- At forveksle den almindelige efterlønsordning med Arne-pension, som har helt andre regler.
- At vente for længe med at kontakte a-kassen om samspillet mellem dagpenge og efterløn tæt på efterlønsalderen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på dagpenge og efterløn?
Dagpenge er en midlertidig forsikring mod ufrivillig ledighed uden minimumsalder, mens efterløn er en frivillig, opsparingsbaseret ordning fra 64-årsalderen i 2026.
Hvad er efterlønsalderen i 2026?
64 år, men den konkrete alder afhænger af din fødselsdato, da den reguleres løbende i takt med folkepensionsalderen.
Hvad er den skattefri præmie?
En bonus, du optjener pr. 481 løntimer, hvis du udskyder efterlønnen. Op til 190.440 kr. for fuldtidsforsikrede i 2026.
Kan jeg få både dagpenge og efterløn samtidig?
Nej, de to ydelser kan ikke udbetales samtidig. Din tid på dagpenge kan dog påvirke din efterlønsret tæt på efterlønsalderen.
Er efterløn og Arne-pension det samme?
Nej, Arne-pension er en separat ordning for nedslidte med mange års arbejdsmarkedstilknytning, uden krav om a-kassemedlemskab.
Kan jeg arbejde deltid og samtidig få efterløn?
Ja, via delvis efterløn kan du nedsætte din arbejdstid og modtage en forholdsmæssig del af efterlønnen som supplement.
Hvad koster det at spare op til efterløn?
Et separat efterlønsbidrag oven i dit almindelige a-kassekontingent, typisk omkring 600 kr. om måneden i 2026, fuldt fradragsberettiget.
Læs også om dagpengesatsen og hvordan den beregnes. Se vores samlede oversigt over arbejde, dagpenge og a-kasse og pension og seniorliv.