Er du under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, kan du søge uddannelseshjælp i stedet for almindelig kontanthjælp. Satsen afhænger af din alder, om du bor hjemme eller for dig selv, og om du vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat, og spænder i 2026 fra omkring 3.015 kr. til 16.971 kr. om måneden.
Hvad er uddannelseshjælp?
Uddannelseshjælp er en separat ydelse for unge under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og formålet er at motivere og understøtte netop denne gruppe i at påbegynde og gennemføre en uddannelse fremfor blot at modtage en passiv forsørgelsesydelse. Ordningen adskiller sig fra almindelig kontanthjælp både i satsstruktur og i det stærke fokus på uddannelsesrettede aktiviteter som en integreret del af forløbet.
Satser for uddannelseshjælp i 2026
| Kategori | Uddannelsesparat | Aktivitetsparat |
|---|---|---|
| Hjemmeboende, under 25 år | 3.015 kr. | 3.971 kr. |
| Hjemmeboende, 25-29 år | 3.015 kr. | 12.770 kr. |
| Udeboende, under 25 år | 6.997 kr. | 8.231 kr. |
| Udeboende, 25-29 år | 6.997 kr. | 12.770 kr. |
| Enlig forsørger, under 30 år | 13.995 kr. | 16.971 kr. |
Alle beløb er før skat og gælder pr. måned. Satserne er komplekse og afhænger af flere faktorer samtidig, så kontakt din kommune for en præcis beregning af netop din sats, hvis du er i tvivl om, hvilken kategori du falder ind under.
Forskel på hjemmeboende og udeboende
Bor du hos en eller begge forældre, får du den lavere hjemmeboendesats, mens du får den højere udeboendesats, hvis du bor for dig selv, uanset om det er i lejet bolig, ejerbolig eller kollegieværelse. Denne sondring følger samme princip som i det almindelige kontanthjælpssystem og afspejler, at udeboende typisk har markant højere faste udgifter til bolig, som satsen skal kunne dække i et rimeligt omfang.
Forskel på uddannelsesparat og aktivitetsparat
Vurderes du uddannelsesparat, betyder det, at jobcentret forventer, at du inden for et rimeligt kort tidsrum kan påbegynde og gennemføre en uddannelse, og du modtager derfor den lavere sats, der er tænkt som et incitament til hurtig uddannelsesstart. Vurderes du derimod aktivitetsparat, har du typisk udfordringer, der gør, at du har brug for en længere og mere støttende indsats, før du er klar til at starte på en uddannelse, hvilket udløser den højere sats til at understøtte dette forløb.
Hvordan vurderes du uddannelsesparat eller aktivitetsparat?
Jobcentret foretager en konkret, individuel vurdering af din situation, herunder dine faglige forudsætninger, eventuelle sociale eller helbredsmæssige udfordringer, og din generelle parathed til at indgå i et uddannelsesforløb inden for en overskuelig tidshorison. Vurderingen sker typisk ved den indledende samtale og kan justeres løbende, hvis din situation ændrer sig markant i løbet af det tidsrum, du modtager uddannelseshjælp.
Krav om aktiv deltagelse
Uanset om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, stilles der krav om, at du aktivt deltager i de tilbud og aktiviteter, jobcentret tilrettelægger for dig, herunder eventuel brobygning til en konkret uddannelse, mentorstøtte eller andre afklarende forløb. Udebliver du gentagne gange uden gyldig grund, kan det udløse en sanktion i form af en nedsættelse af din uddannelseshjælp for en periode.
Regneeksempel: Frederik er hjemmeboende og uddannelsesparat
Frederik er 22 år, bor hjemme hos sine forældre og vurderes uddannelsesparat, da han hurtigt kan starte på en gymnasial overbygning. Han modtager derfor 3.015 kr. om måneden i uddannelseshjælp, mens han forbereder sin uddannelsesstart. Havde Frederik i stedet boet for sig selv, ville han have modtaget 6.997 kr. om måneden som udeboende uddannelsesparat i samme aldersgruppe.
Regneeksempel: Camilla er udeboende og aktivitetsparat
Camilla er 27 år, bor for sig selv og vurderes aktivitetsparat på grund af helbredsmæssige udfordringer, der kræver en længere afklarende indsats, før hun er klar til uddannelse. Fordi hun er mellem 25 og 29 år og aktivitetsparat, modtager hun 12.770 kr. om måneden, markant mere end den lavere uddannelsesparate sats, hvilket afspejler det mere støttende forløb, hun er en del af.
Enlige forsørgere under 30
Er du enlig forsørger under 30 år, gælder en separat og markant højere satskategori på enten 13.995 kr. eller 16.971 kr. om måneden, afhængigt af om du vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Denne højere sats afspejler det øgede forsørgelsesbehov, der følger med at være eneforsørger for et eller flere børn, samtidig med at du søger at komme videre i uddannelsessystemet.
Opholds- og formuekrav
Ligesom ved almindelig kontanthjælp gælder der krav om ophold i Danmark og en formuegrænse, som skal være overholdt for at være berettiget til uddannelseshjælp. Har du en formue over de gældende grænser, skal du som udgangspunkt bruge af denne, før du kan modtage uddannelseshjælp, og opfylder du ikke opholdskravet, kan du i stedet være henvist til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.
Skattemæssig behandling
Uddannelseshjælp beskattes som almindelig personlig indkomst, ligesom kontanthjælp, og der er ikke særlige skattefordele knyttet til ydelsen, uanset om du modtager den laveste hjemmeboendesats eller den højeste sats som enlig forsørger. Er din indkomst faldet markant i forhold til en eventuel tidligere lønindkomst, kan det være en god idé at opdatere din forskudsopgørelse.
Fritidstillæg for modtagere af uddannelseshjælp
Har du selv hjemmeboende børn, mens du modtager uddannelseshjælp, gælder samme regler om fritidstillæg som for almindelig kontanthjælp, forudsat at du har modtaget ydelsen i en sammenhængende periode på 3 måneder. Du kan læse mere om de konkrete beløb og dokumentationskrav i vores separate guide om fritidstillæg til børn på kontanthjælp.
Overgang fra uddannelseshjælp til kontanthjælp
Fylder du 30 år, eller opnår du en erhvervskompetencegivende uddannelse, overgår du ikke længere til uddannelseshjælp, men i stedet til de almindelige kontanthjælpssatser, hvis du fortsat er berettiget til offentlig forsørgelse på det tidspunkt. Denne overgang sker typisk automatisk i forbindelse med den løbende opfølgning på din sag, men det er en god idé selv at være opmærksom på tidspunktet, hvor overgangen bliver relevant.
Hvad hvis du starter og stopper en uddannelse?
Starter du på en uddannelse, mens du modtager uddannelseshjælp, overgår du typisk til SU i stedet, forudsat at uddannelsen er SU-berettiget, og din uddannelseshjælp ophører fra det tidspunkt. Springer du fra uddannelsen igen på et senere tidspunkt, kan du under visse betingelser søge om at genoptage uddannelseshjælpen, men du skal igennem en fornyet vurdering af din situation, herunder om du fortsat vurderes uddannelsesparat eller aktivitetsparat.
Klage over din vurdering eller sats
Er du uenig i kommunens vurdering af, om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, eller i den konkrete sats du er tildelt, har du ret til at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen. Det er en god idé at understøtte klagen med relevant dokumentation, for eksempel lægelige oplysninger, hvis din indvending vedrører en vurdering af aktivitetsparathed baseret på helbredsmæssige forhold.
Brobygning og mentorstøtte
Mange kommuner tilbyder brobygningsforløb, hvor du som modtager af uddannelseshjælp får mulighed for at afprøve konkrete uddannelser i praksis, inden du forpligter dig fuldt ud, hvilket kan gøre det lettere at træffe et realistisk og velovervejet uddannelsesvalg. Er du aktivitetsparat, kan du desuden blive tilknyttet en mentor, som løbende støtter dig i at overkomme de udfordringer, der står i vejen for din uddannelsesstart, herunder praktiske, sociale eller helbredsmæssige forhold.
Hvad hvis du har en diagnose eller funktionsnedsættelse?
Har du en diagnosticeret funktionsnedsættelse, der påvirker din evne til at gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, bør dette indgå i jobcentrets vurdering af, om du er uddannelsesparat eller aktivitetsparat, og hvilke former for støtte der er relevante for dig undervejs. I nogle tilfælde kan der være mulighed for særlige støtteordninger under selve uddannelsen, som du bør undersøge parallelt med din uddannelseshjælpssag, for eksempel gennem specialpædagogisk støtte.
Digital selvbetjening og opfølgning
Ligesom ved almindelig kontanthjælp kan du følge din uddannelseshjælpssag digitalt via borger.dk eller kommunens egen selvbetjeningsløsning, hvor du kan se din beregnede sats, kommende samtaler og eventuelle aftalte aktiviteter. Log på med MitID for at holde dig opdateret om din sag, hvilket kan være særligt nyttigt, hvis du er i et længere forløb med flere skiftende aktiviteter og opfølgningspunkter undervejs.
Praktisk eksempel: Sara skifter fra uddannelsesparat til aktivitetsparat
Sara vurderes oprindeligt uddannelsesparat, men udvikler undervejs en stressrelateret tilstand, der gør det urealistisk for hende at starte på en uddannelse inden for den oprindeligt forventede tidsramme. Ved en opfølgningssamtale ændrer jobcentret hendes status til aktivitetsparat, og hendes sats justeres tilsvarende opad, samtidig med at hun tilknyttes en mentor og et mere skånsomt afklarende forløb, der tager højde for hendes aktuelle helbredssituation.
Sammenhæng med SU og studiestøtte
Uddannelseshjælp og SU er to adskilte systemer, der ikke kan modtages samtidig for samme uddannelse, men uddannelseshjælpen fungerer i praksis som en bro, der skal hjælpe dig fra ledighed og over i en SU-berettiget uddannelse. Er du i tvivl om, præcis hvornår overgangen fra uddannelseshjælp til SU sker, og hvordan den administreres i praksis, kan både din kommune og din kommende uddannelsesinstitution vejlede dig om det konkrete forløb.
Hvad hvis du bor delvist hjemme og delvist for dig selv?
Har du en delt boligsituation, for eksempel fordi du bor skiftevis hos en forælder og i egen lejlighed, vurderer kommunen konkret, hvor du reelt har din faste bopæl, når det skal afgøres, om du er berettiget til hjemmeboende- eller udeboendesatsen. Din folkeregisteradresse indgår i denne vurdering, men er ikke nødvendigvis eneafgørende, hvis din faktiske boligsituation afviger markant fra den registrerede adresse.
Genansøgning efter afslag på uddannelseshjælp
Har du fået afslag på uddannelseshjælp, fordi du ikke opfyldte betingelserne på ansøgningstidspunktet, kan du søge igen, hvis din situation ændrer sig, for eksempel hvis din formue falder under grænsen. Ligesom ved almindelig kontanthjælp er der ingen fast karensperiode for at søge igen, men du bør sikre, at de forhold, der oprindeligt begrundede afslaget, faktisk er ændret.
Sammenfatning: find din rette sats
For at finde frem til din konkrete sats skal du kombinere tre faktorer: din alder (under eller fra 25 år), din boligsituation (hjemmeboende eller udeboende), og din parathedsvurdering (uddannelsesparat eller aktivitetsparat), eventuelt suppleret med status som enlig forsørger, hvis det er relevant for dig. Er du fortsat i tvivl efter at have gennemgået disse faktorer, er din kommune altid det bedste sted at få en endelig, bindende afklaring af netop din sats.
Typiske fejl med uddannelseshjælp
- At tro, at satsen udelukkende afhænger af alder – både bopælsforhold og parathedsvurdering spiller ind.
- At overse den markante forskel mellem uddannelsesparat- og aktivitetsparat-satsen.
- At tro, at man automatisk får den højere enlig forsørger-sats uden at opfylde de konkrete betingelser.
- At udeblive fra aktiviteter uden at give jobcentret besked om en gyldig grund.
- At glemme, at overgangen til SU sker automatisk, når man starter en SU-berettiget uddannelse.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem kan få uddannelseshjælp?
Personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, der opfylder opholds- og formuekravene.
Hvad er forskellen på uddannelsesparat og aktivitetsparat?
Uddannelsesparate kan hurtigt starte en uddannelse og får en lavere sats. Aktivitetsparate har brug for en længere afklarende indsats og får en højere sats.
Hvor meget kan jeg få i uddannelseshjælp?
Fra ca. 3.015 kr. til 16.971 kr. om måneden i 2026, afhængigt af alder, bopælsforhold og parathedsvurdering.
Hvad sker der, når jeg starter en uddannelse?
Du overgår typisk til SU, forudsat at uddannelsen er SU-berettiget, og din uddannelseshjælp ophører.
Kan jeg få fritidstillæg til mine børn på uddannelseshjælp?
Ja, samme regler gælder som for almindelig kontanthjælp efter 3 sammenhængende måneder på ydelsen.
Kan jeg klage over min parathedsvurdering?
Ja, til Ankestyrelsen, gerne understøttet af relevant dokumentation for din situation.
Kan jeg søge om uddannelseshjælp igen efter et afslag?
Ja, hvis din situation ændrer sig, for eksempel hvis din formue falder under grænsen eller du opfylder øvrige betingelser.
Læs også om kontanthjælpssatserne efter reformen og fritidstillæg til børn på kontanthjælp. Se vores samlede oversigt over arbejde, dagpenge og a-kasse.
borger.dk og bm.dk har opdaterede regler om uddannelseshjælp.