Helbredstillæg og personligt tillæg er blandt de mest oversete tilskud til folke- og førtidspensionister i Danmark. Har du en likvid formue under 108.000 kr. i 2026 og en personlig tillægsprocent på 100, kan du få dækket op til 85 procent af dine udgifter til blandt andet medicin, tandlæge og fysioterapi gennem helbredstillæg, mens personligt tillæg kan dække andre nødvendige udgifter efter en konkret kommunal vurdering.
Mange pensionister går glip af disse tillæg, simpelthen fordi de ikke ved, at de findes, eller fordi de tror, at formuegrænsen er lavere, end den faktisk er. Kender du reglerne, kan helbredstillæg og personligt tillæg gøre en mærkbar forskel for din økonomi, særligt hvis du har løbende udgifter til medicin eller tandbehandling.
Hvad er forskellen på helbredstillæg og personligt tillæg?
Helbredstillæg er et fast defineret tilskud til bestemte sundhedsudgifter, som fremgår direkte af loven, herunder medicin, tandlæge, fysioterapi og fodterapi. Personligt tillæg er derimod en bredere og mere skønsmæssig ordning, hvor din kommune konkret vurderer, om du har særligt vanskelige økonomiske forhold, der berettiger til hjælp til andre nødvendige udgifter, som ikke er dækket af helbredstillægget. Begge ordninger kræver, at du er folke- eller førtidspensionist, og at din økonomi opfylder bestemte grænser.
Satser og grænser for helbredstillæg 2026
| Grænse eller sats | Beløb 2026 |
|---|---|
| Formuegrænse (likvid formue) | 108.000 kr. |
| Indkomstgrænse, enlig (udover pension) | 35.700 kr./år |
| Indkomstgrænse, gift/samlevende (samlet) | 70.600 kr./år |
| Maks. dækning ved tillægsprocent 100 | 85 % af egne udgifter |
Har du en formue over grænsen, kan du ikke få helbredstillæg, uanset hvor lav din indkomst i øvrigt er. Det er derfor formuen, der oftest er den afgørende faktor for, om du overhovedet er berettiget til tillægget.
Sådan beregnes din dækning
Dækningsgraden for helbredstillæg følger din personlige tillægsprocent, som også bruges til at beregne dit pensionstillæg. Har du en tillægsprocent på 100, får du dækket 85 procent af dine egne udgifter til de omfattede ydelser, mens en lavere tillægsprocent giver en tilsvarende lavere dækning. Har du eksempelvis en tillægsprocent på 50, får du kun halvdelen af de 85 procent, altså omkring 42,5 procent af udgiften dækket. Tillægsprocenten falder, jo højere din indkomst ved siden af pensionen er.
Udbetaling Danmark beregner din tillægsprocent automatisk ud fra din senest kendte årsopgørelse, så du behøver normalt ikke selv at regne den ud. Har du en helt ny indkomstsituation, som endnu ikke fremgår af en årsopgørelse, kan du oplyse din forventede indkomst direkte til Udbetaling Danmark, som derefter foretager en foreløbig beregning, indtil den endelige årsopgørelse foreligger.
Regneeksempel: Birthe søger helbredstillæg til tandlæge
Birthe er folkepensionist, enlig, har en likvid formue på 45.000 kr. og ingen indkomst ved siden af pensionen, hvilket giver hende en tillægsprocent på 100. Hun skal have foretaget tandbehandling til 6.000 kr. efter det offentlige tandplejetilskud. Med en dækning på 85 procent får Birthe 5.100 kr. dækket af helbredstillægget og skal selv betale de resterende 900 kr. Havde Birthes formue i stedet ligget over 108.000 kr., ville hun slet ikke have været berettiget til tilskuddet, uanset regningens størrelse.
Hvilke udgifter dækker helbredstillægget?
Helbredstillægget dækker en del af din egenbetaling til blandt andet medicin med tilskud, tandlægebehandling, fysioterapi og fodterapi, hvor der i forvejen er offentligt tilskud til selve ydelsen. Der findes desuden et udvidet helbredstillæg til visse former for tandproteser og briller, som har sine egne, ofte strengere, betingelser. Udgifter, der slet ikke har offentligt tilskud i forvejen, som eksempelvis ren kosmetisk tandbehandling, er som udgangspunkt ikke omfattet af det almindelige helbredstillæg.
Hvornår kan du få personligt tillæg i stedet?
Personligt tillæg kan komme på tale, hvis du har en særligt vanskelig økonomisk situation, som ikke er løst af helbredstillægget alene, for eksempel akutte udgifter til nødvendige husholdningsapparater eller uforudsete regninger. I modsætning til helbredstillægget er der ikke faste satser for personligt tillæg, og din kommune foretager en konkret, individuel vurdering af din samlede økonomiske situation, før den afgør, om og hvor meget du kan få i tilskud.
Sådan søger du helbredstillæg og personligt tillæg
Du søger helbredstillæg og personligt tillæg digitalt via borger.dk med MitID, hvor du finder selvbetjeningsløsningen under punktet om tillæg til folke- og førtidspension. Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om helbredstillæg, mens din kommune behandler ansøgninger om personligt tillæg, da det kræver en individuel, skønsmæssig vurdering. Er du ikke digital, kan du søge begge dele ved personligt fremmøde i din kommunes borgerservice.
5 fejl, pensionister begår med helbredstillæg
- At antage, at formuegrænsen er lavere, end den faktisk er, og derfor undlade at søge.
- At glemme, at tillægsprocenten også afgør dækningsgraden for helbredstillæg, ikke kun for pensionstillæg.
- At betale store tandlægeregninger uden først at undersøge, om udvidet helbredstillæg kan søges.
- At forveksle helbredstillæg med personligt tillæg og søge det forkerte sted.
- At vente med at søge, til regningen allerede er betalt, i stedet for at søge på forhånd.
Hvad hvis din formue svinger hen over året?
Din formue vurderes typisk ud fra din senest kendte formueopgørelse, men stiger din formue markant i løbet af året, for eksempel efter et arv eller boligsalg, kan du miste retten til helbredstillæg fra det tidspunkt. Det er derfor vigtigt selv at give Udbetaling Danmark besked, hvis din formue ændrer sig væsentligt, så du undgår at modtage tillæg, du reelt ikke længere er berettiget til, hvilket ellers kan udløse krav om tilbagebetaling senere.
Historisk udvikling i formue- og indkomstgrænser
Formue- og indkomstgrænserne for helbredstillæg reguleres hvert år som en del af den almindelige satsregulering, ligesom folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg. Det betyder, at grænserne gradvist er blevet højere over de seneste år, hvilket har givet flere pensionister adgang til tilskuddet, i takt med at både priser og lønninger i samfundet er steget. Det er derfor en god idé at tjekke de aktuelle grænser hvert år, i stedet for at støtte sig på tal fra tidligere år.
Udvidet helbredstillæg: hvad dækker det?
Udvidet helbredstillæg er en tilføjelse til det almindelige helbredstillæg, som kan give hjælp til udgifter, der ellers slet ikke har offentligt tilskud, herunder visse former for tandproteser, briller og kontaktlinser samt fodbehandling ud over det almindelige tilskud. Betingelserne for udvidet helbredstillæg er ofte strengere end for det almindelige helbredstillæg, og din kommune foretager typisk en konkret vurdering af, om udgiften er nødvendig, før tilskuddet bevilges. Har du behov for en stor tandbehandling eller nye briller, kan det derfor være værd at undersøge muligheden for udvidet helbredstillæg, inden du selv betaler hele regningen.
Sådan klager du over et afslag
Får du afslag på helbredstillæg eller personligt tillæg, har du ret til at klage over afgørelsen. Klager over helbredstillæg, som behandles af Udbetaling Danmark, sendes til Ankestyrelsen, mens klager over personligt tillæg, som er en kommunal afgørelse, som udgangspunkt også ender hos Ankestyrelsen, hvis kommunen fastholder sit afslag efter en genvurdering. Klagefristen er normalt 4 uger fra du har modtaget afgørelsen, så det er vigtigt at reagere hurtigt, hvis du er uenig i afgørelsen og mener, at den bygger på forkerte oplysninger om din formue eller indkomst.
Regneeksempel 2: Ægtepar med samlet formue over grænsen
Jens og Karen er gift og begge folkepensionister. Deres samlede likvide formue er 130.000 kr., altså over formuegrænsen på 108.000 kr. for 2026. Selvom deres indkomst ved siden af pensionen er lav, kan de derfor ikke få helbredstillæg, fordi formuegrænsen gælder deres samlede formue som ægtepar, ikke hver for sig. Havde de i stedet haft en samlet formue på 90.000 kr., ville de have opfyldt formuebetingelsen og kunne have søgt helbredstillæg efter deres individuelle tillægsprocenter.
Samspillet mellem ældrecheck og helbredstillæg
Ældrecheck og helbredstillæg er to selvstændige ordninger med hver deres formuegrænse og beregningsmetode, men begge kræver, at du er folke- eller førtidspensionist med en begrænset formue. Det er fuldt muligt at modtage begge tilskud samtidig, hvis du opfylder betingelserne for hver af dem, og de udbetales uafhængigt af hinanden. Har du en formue, der ligger tæt på grænserne for begge ordninger, kan det være en god idé at få et samlet overblik hos Udbetaling Danmark, så du ved præcis, hvilke tilskud du reelt kan gøre brug af.
Hvad hvis du bor på plejehjem?
Bor du på plejehjem eller i en plejebolig, kan du fortsat søge helbredstillæg og personligt tillæg på samme vilkår som andre pensionister, selvom nogle af dine udgifter, som eksempelvis kost og husleje, allerede er dækket gennem plejeboligordningen. Personalet på plejehjemmet kan ofte hjælpe dig med at søge tillæggene digitalt, hvis du selv har svært ved det, og det er en god idé at få afklaret med kommunen, hvilke af dine konkrete udgifter der kan søges tilskud til, når du flytter ind i en plejebolig.
Hvad hvis du selv har betalt regningen, inden du søgte?
Har du allerede betalt en regning, inden du fandt ud af, at du kunne søge helbredstillæg, er det stadig muligt at søge om tilskud bagudrettet i en periode, afhængigt af hvornår udgiften er afholdt, og hvornår du indsender ansøgningen. Det er dog altid at foretrække at søge, inden du betaler en større regning, hvis det er muligt, da du dermed undgår tvivl om, hvorvidt en bagudrettet ansøgning kan godkendes. Er du i tvivl, om en konkret, allerede afholdt udgift kan dækkes, bør du kontakte Udbetaling Danmark direkte og få en vurdering, inden du opgiver at søge.
Får du besked automatisk, hvis din tillægsprocent ændrer sig?
Udbetaling Danmark genberegner løbende din personlige tillægsprocent ud fra din årsopgørelse og andre registrerede oplysninger, og du får besked via Digital Post, hvis din procent ændrer sig væsentligt. Det er dog dit eget ansvar at give besked med det samme, hvis du ved, at din indkomst eller formue har ændret sig markant i løbet af året, i stedet for at vente på den automatiske årlige genberegning. Gør du det ikke, risikerer du at modtage et for højt helbredstillæg, som senere skal betales tilbage, når afvigelsen bliver opdaget ved den ordinære kontrol.
Ofte stillede spørgsmål om helbredstillæg og personligt tillæg
Hvad er formuegrænsen for helbredstillæg i 2026?
Formuegrænsen for helbredstillæg er 108.000 kr. i 2026, og den gælder din likvide formue, altså blandt andet indestående i banken, aktier og obligationer. Din faste ejendom, som det hus du bor i, tæller normalt ikke med i denne opgørelse. Ligger din likvide formue over grænsen, kan du ikke få helbredstillæg, uanset hvor lav din øvrige indkomst er, mens du fortsat kan være berettiget til personligt tillæg efter en konkret kommunal vurdering.
Hvor meget af mine udgifter kan jeg få dækket?
Har du en personlig tillægsprocent på 100, kan du få dækket op til 85 procent af dine egne udgifter til de ydelser, der er omfattet af helbredstillægget, herunder medicin, tandlæge, fysioterapi og fodterapi. Er din tillægsprocent lavere, fordi du har anden indkomst ved siden af pensionen, får du en tilsvarende lavere procentdel dækket. Den præcise dækning beregnes automatisk af Udbetaling Danmark ud fra dine seneste indkomstoplysninger.
Kan jeg få både helbredstillæg og personligt tillæg samtidig?
Ja, de to ordninger udelukker ikke hinanden, og du kan i princippet modtage begge dele samtidig, hvis du opfylder betingelserne for hver af dem. Helbredstillæg dækker de faste, lovbestemte udgiftstyper som medicin og tandlæge, mens personligt tillæg kan dække andre nødvendige udgifter efter kommunens konkrete vurdering af din samlede økonomiske situation. Det er derfor en god idé at søge begge dele, hvis du er i tvivl om, hvilken ordning der passer bedst til din situation.
Gælder formuegrænsen for begge ægtefæller, hvis vi er gift?
Ja, er du gift eller samlevende, opgøres den likvide formue som udgangspunkt samlet for husstanden, ligesom indkomstgrænsen på 70.600 kr. om året gælder jeres samlede indkomst udover pensionen, ikke hver af jer for sig. Det betyder, at en høj formue hos din ægtefælle eller samlever kan gøre, at du ikke kan få helbredstillæg, selvom din egen formue isoleret set ligger godt under grænsen.
Skal jeg søge på ny hvert år?
Personligt tillæg skal du typisk søge på ny, hver gang du har en konkret udgift, du ønsker hjælp til, da kommunen foretager en individuel vurdering fra sag til sag. Helbredstillæg fungerer mere som en løbende procentsats, der automatisk anvendes, når du afholder en omfattet udgift, men din ret til tillægget genberegnes løbende ud fra din opdaterede formue og indkomst, så det er stadig vigtigt at holde dine oplysninger ajour hos Udbetaling Danmark.
Opsummering: skal du søge helbredstillæg eller personligt tillæg?
Har du en likvid formue under 108.000 kr. og udgifter til medicin, tandlæge, fysioterapi eller fodterapi, bør du søge helbredstillæg hos Udbetaling Danmark. Har du derimod en anden, uforudset og nødvendig udgift, som ikke passer ind i de faste kategorier, bør du i stedet rette henvendelse til din kommune om personligt tillæg. Er du i tvivl om, hvilken ordning der passer til din situation, koster det intet at søge begge dele og lade myndighederne foretage den konkrete vurdering.
Se også, hvordan folkepensionens satser hænger sammen med din tillægsprocent, og hvordan du søger folkepension digitalt. Se den samlede oversigt over pension og seniorliv.
Læs de fulde regler på borger.dk om helbredstillæg og Udbetaling Danmark.