Ansøger du om plejebolig uden at ønske et bestemt plejehjem, gælder plejegarantien: kommunen skal tilbyde dig en bolig senest 2 måneder efter, du er optaget på den generelle venteliste. Ud over selve visitationen skal du regne med almindelig husleje, el, vand og varme som i en almindelig lejlighed, samt fuld forplejning til 4.453 kr. om måneden i 2026, hvis du vælger kommunens madordning.
At søge plejebolig til sig selv eller en pårørende er ofte en stor og følelsesmæssigt tung beslutning, og mange er usikre på både processen, ventetiden og hvad det reelt kommer til at koste. Kender du reglerne om plejegarantien og betalingen, bliver det lettere at navigere i processen, når behovet opstår.
Hvem kan søge om plejebolig?
Plejebolig er for dig, der har et så omfattende behov for pleje og tilsyn, at det ikke længere kan dækkes tilstrækkeligt gennem hjemmehjælp i eget hjem. Det gælder typisk ældre med svær demens, omfattende fysisk funktionsnedsættelse eller andre tilstande, der kræver adgang til plejepersonale døgnet rundt. Kommunen foretager altid en konkret, individuel vurdering af dit behov, før du bliver godkendt til en plejebolig.
Sådan søger du om plejebolig trin for trin
- Udfyld den digitale ansøgning på kommunens hjemmeside eller borger.dk med MitID.
- Kommunens visitationsteam kontakter dig og aftaler et hjemmebesøg til en konkret, individuel vurdering.
- Bliver du godkendt, optages du på kommunens generelle venteliste til plejebolig.
- Kommunen tilbyder dig en ledig plejebolig, som du kan acceptere eller i visse tilfælde afvise én gang uden at miste din plads.
- Du flytter ind og indgår en lejekontrakt for boligen på lige fod med en almindelig udlejningsbolig.
Plejegarantien: 2 måneder på den generelle venteliste
| Situation | Ventetid |
|---|---|
| Generel venteliste (plejegaranti) | Maksimalt 2 måneder |
| Venteliste til ét specifikt plejehjem | Ingen garanti, kan tage længere tid |
Plejegarantien gælder kun, hvis du er villig til at tage imod den første ledige, egnede bolig kommunen kan tilbyde. Ønsker du udelukkende at komme på ét bestemt plejehjem, for eksempel tæt på familien, gælder garantien ikke, og ventetiden kan i så fald blive betydeligt længere, uden nogen fast øvre grænse.
Husleje og betaling for en plejebolig
En plejebolig er juridisk set en almindelig lejebolig, og du betaler derfor husleje, el, vand og varme, ligesom hvis du boede i en almindelig udlejningslejlighed. Huslejens størrelse varierer efter boligens størrelse og beliggenhed, og du kan søge boligstøtte på samme vilkår som andre lejere, hvis din økonomi berettiger til det. Ud over huslejen betaler du separat for kost, hvor fuld forplejning koster 4.453 kr. om måneden i 2026, hvis du vælger kommunens madordning.
Regneeksempel: Erik flytter i plejebolig
Erik er 84 år og bliver visiteret til en plejebolig efter en periode med svært faldende funktionsevne. Han optages på den generelle venteliste og får tilbudt en bolig efter 6 uger, altså inden for plejegarantiens 2 måneder. Erik betaler 6.800 kr. i husleje om måneden samt 4.453 kr. for fuld forplejning, i alt omkring 11.250 kr. om måneden, hvoraf en del kan dækkes af boligstøtte afhængigt af hans øvrige indkomst og formue.
Kan du afvise et tilbud og forblive på ventelisten?
De fleste kommuner giver dig mulighed for at afvise det første tilbudte plejebolig én gang, uden at du mister din plads på ventelisten eller din ret til plejegarantien. Afviser du et efterfølgende tilbud uden en anerkendt, saglig begrundelse, risikerer du derimod at miste garantien og i stedet overgå til den almindelige venteliste uden fast tidsgrænse, så det er vigtigt at overveje grundigt, om du vil afvise et tilbud.
Hvad hvis du bliver uenig i visitationen?
Mener du eller dine pårørende, at kommunens vurdering af dit behov er forkert, eller at du burde være berettiget til en plejebolig, men er blevet afvist, kan du klage over afgørelsen. Klagen behandles først af kommunen selv, og fastholder kommunen sin afgørelse, kan sagen sendes videre til Ankestyrelsen, som foretager en uafhængig vurdering af, om visitationskriterierne er anvendt korrekt i din konkrete sag.
Forskellen på plejebolig og ældrebolig
Plejebolig adskiller sig fra en almindelig ældrebolig ved at have fast tilknyttet plejepersonale døgnet rundt, mens en ældrebolig primært er en tilgængelig, ældrevenlig bolig uden fast plejebemanding. Har du et mindre omfattende behov for hjælp, kan en ældrebolig kombineret med hjemmehjælp være tilstrækkelig, mens et mere omfattende plejebehov typisk kræver en egentlig plejebolig med adgang til personale hele døgnet.
Kan du vælge plejehjem på tværs af kommunegrænser?
Ja, det frie plejehjemsvalg giver dig som udgangspunkt mulighed for at søge om plejebolig i en anden kommune end den, du bor i, hvis du for eksempel ønsker at komme tættere på familien. Vær opmærksom på, at plejegarantien på 2 måneder kun gælder, hvis du er villig til at tage imod en ledig bolig i den kommune, du søger til, og at ventetiden i praksis kan variere betydeligt mellem forskellige kommuner og plejehjem.
5 typiske fejl, når man søger plejebolig
- At tro, at plejegarantien gælder, selvom man kun ønsker ét bestemt plejehjem.
- At overse, at man selv skal betale husleje og kost oveni selve plejen.
- At afvise flere tilbud uden saglig begrundelse og dermed miste garantien.
- At vente for længe med at søge, til situationen er blevet akut.
- At glemme at undersøge muligheden for boligstøtte til huslejen.
Sådan forbereder du en flytning til plejebolig
Når du eller en pårørende har accepteret en plejebolig, er det en god idé at begynde forberedelserne i god tid, herunder afmelding af den nuværende bolig, opsigelse af eventuelle abonnementer knyttet til hjemmet, og en plan for, hvad der skal ske med møbler og ejendele, der ikke skal med til den nye, mindre bolig. Mange kommuner og private flyttefirmaer tilbyder specialiseret hjælp til netop denne type flytning, hvor tempoet ofte er mere presset end ved en almindelig flytning.
Hvad sker der med den tidligere bolig?
Flytter du fra en ejerbolig til en plejebolig, skal du selv tage stilling til, om boligen skal sælges, udlejes eller stå tom, mens du bor på plejehjem. Flytter du derimod fra en lejebolig, skal du opsige lejemålet efter de almindelige opsigelsesregler i din lejekontrakt, hvilket typisk indebærer en opsigelsesperiode på nogle måneder, som du bør planlægge ind i din samlede flytteproces for at undgå dobbelt husleje unødigt længe.
Demensvenlige plejeboliger og særlige afdelinger
Mange kommuner har særlige, demensvenlige afdelinger eller hele plejehjem, der er specielt indrettet til borgere med demens, herunder skærmede enheder med ekstra tryghedsforanstaltninger og personale med specialiseret uddannelse i demenspleje. Har du eller din pårørende en demensdiagnose, bør du gøre visitationsteamet opmærksom på dette tidligt i processen, så I kan blive henvist til en bolig, der er bedst egnet til netop den situation.
Kan du besøge en plejebolig, før du takker ja?
De fleste kommuner giver dig mulighed for at besøge en tilbudt plejebolig, før du beslutter dig for at acceptere eller afvise tilbuddet, så du kan danne dig et konkret indtryk af faciliteterne, personalet og atmosfæren på stedet. Det er en god idé at benytte denne mulighed aktivt, gerne sammen med en pårørende, og stille konkrete spørgsmål om dagligdagen, aktiviteter og bemanding, inden du træffer den endelige beslutning.
Hvordan finansieres en plejebolig, hvis midlerne er små?
Har du en lav indkomst og formue, kan du søge boligstøtte til huslejen på samme vilkår som ved enhver anden lejebolig, og har du samtidig ret til ældrecheck eller helbredstillæg, kan disse tillæg give et yderligere økonomisk råderum. Er din økonomi meget presset, kan du desuden kontakte kommunens borgerservice for at få rådgivning om, hvilke øvrige økonomiske tilskud du eventuelt kan være berettiget til som beboer i en plejebolig.
Pårørendes rolle i overgangen til plejebolig
Pårørende spiller ofte en central rolle både i selve ansøgningsprocessen og i den praktiske overgang til en plejebolig, fra at hjælpe med den digitale ansøgning til at deltage i besøg på de tilbudte boliger og støtte under selve flytningen. Mange oplever overgangen som en stor omvæltning, både praktisk og følelsesmæssigt, og det er en god idé at afsætte god tid til besøg og samtaler med personalet, så både den, der flytter ind, og de pårørende føler sig trygge ved den nye situation.
Aflastningsophold som alternativ midlertidig løsning
Inden en permanent plejebolig bliver aktuel, tilbyder mange kommuner et midlertidigt aflastningsophold på et plejecenter, hvor du kan bo i en kortere periode, for eksempel efter en indlæggelse eller mens en pårørende har brug for en pause fra plejeopgaven. Aflastningsophold kan give en god fornemmelse af, hvordan livet på et plejecenter fungerer i praksis, og kan i nogle tilfælde bruges som en del af grundlaget for den endelige vurdering af, om en permanent plejebolig er den rette løsning.
Hvad sker der med indboet, når du flytter i plejebolig?
Plejeboliger er typisk mindre end en almindelig familiebolig, så du skal påregne, at ikke alle dine møbler og ejendele kan følge med. Mange vælger at tage de mest personlige og nødvendige ting med, mens resten enten gives videre til familien, sælges eller sættes i opbevaring. Det kan være en god idé at involvere pårørende tidligt i denne proces, både praktisk og følelsesmæssigt, da udvælgelsen af, hvad der skal med, ofte opleves som en svær del af overgangen til plejebolig.
Skift af plejebolig efter indflytning
Er du utilfreds med din tildelte plejebolig efter indflytning, for eksempel fordi du gerne vil tættere på familien eller ønsker et andet plejecenter, kan du som udgangspunkt søge om at blive skrevet op til et skift til en anden plejebolig. Et sådant skift behandles typisk som en ny ansøgning og kommer ikke automatisk med den samme plejegaranti som din oprindelige ansøgning, så det er en god idé at afklare de konkrete regler for boligskift med kommunens visitationsafdeling, hvis du overvejer denne mulighed.
Ofte stillede spørgsmål om plejebolig 2026
Hvor lang er ventetiden på en plejebolig?
Er du optaget på kommunens generelle venteliste og villig til at tage imod den første ledige, egnede bolig, gælder plejegarantien på maksimalt 2 måneder. Ønsker du udelukkende ét bestemt plejehjem, gælder garantien ikke, og ventetiden kan i så fald blive betydeligt længere, afhængigt af efterspørgslen på netop det plejehjem og antallet af ledige boliger.
Hvad koster det at bo på plejehjem?
Du betaler husleje, el, vand og varme som i en almindelig lejlighed, og størrelsen afhænger af boligens størrelse og beliggenhed. Derudover koster fuld forplejning 4.453 kr. om måneden i 2026, hvis du vælger kommunens madordning. Selve plejen og omsorgen er derimod gratis, ligesom ved hjemmehjælp, så du betaler kun for bolig og eventuel kost, ikke for den personlige pleje.
Kan jeg få boligstøtte til min plejebolig?
Ja, en plejebolig er juridisk set en almindelig lejebolig, og du kan derfor søge boligstøtte på samme vilkår som ved enhver anden lejebolig, afhængigt af din indkomst, formue og huslejens størrelse. Det er en god idé at søge boligstøtte, så snart du flytter ind, hvis din økonomi berettiger til det, i stedet for at vente og potentielt gå glip af støtte i den mellemliggende periode.
Kan jeg afvise et tilbudt plejehjem uden at miste min plads?
De fleste kommuner giver dig mulighed for at afvise det første tilbud én gang uden konsekvenser for din plads på ventelisten. Afviser du gentagne tilbud uden en anerkendt, saglig grund, risikerer du derimod at miste plejegarantien og i stedet blive henvist til den almindelige venteliste, hvor der ikke gælder nogen fast tidsgrænse for, hvornår du får tilbudt en bolig.
Hvad sker der, hvis min ægtefælle ikke også skal på plejehjem?
Har kun den ene ægtefælle behov for en plejebolig, giver mange kommuner mulighed for, at raske ægtefæller kan flytte med ind i en ægtefællebolig ved siden af eller i tilknytning til plejeboligen, selvom den raske ægtefælle ikke selv er visiteret til pleje. Reglerne varierer fra kommune til kommune, så det er en god idé at spørge konkret ind til denne mulighed, når I er i dialog med visitationsteamet.
Opsummering: plejebolig i korte træk
Plejegarantien sikrer dig en bolig senest 2 måneder efter optagelse på den generelle venteliste, forudsat at du er villig til at tage imod den første ledige, egnede bolig. Du betaler husleje, el, vand og varme som en almindelig lejebolig, samt 4.453 kr. om måneden for fuld forplejning i 2026, mens selve plejen er gratis. Er du uenig i en afgørelse, kan du klage til kommunen og videre til Ankestyrelsen, som foretager en selvstændig og uafhængig vurdering af din sag.
Se også kravene for at få en ældrebolig, hvis dit behov er mindre omfattende, og hvordan du søger hjemmehjælp i eget hjem. Se den samlede oversigt over pension og seniorliv.
Læs de fulde regler på borger.dk om bolig til ældre og Ældre Sagen om plejebolig og plejehjem, hvor du også kan få personlig rådgivning om din konkrete situation.