Efterløn i 2026 udbetales med enten 91% eller 100% af den maksimale dagpengesats, afhængigt af om du opfylder udskydelsesreglen. Fuldtidsforsikrede får 20.057 kr. om ugen ved den lave sats og 22.041 kr. ved den høje sats. Efterlønsperioden er som udgangspunkt 3 år, men kan være op til 5 år afhængigt af din årgang, og det kræver, at du har betalt efterlønsbidrag i op til 30 år via din A-kasse.
Efterløn er stadig en af de mest udbredte veje til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, men ordningen er blevet strammet ad flere omgange siden 2011, og mange er derfor usikre på, hvilken sats de reelt kan forvente, og hvad der skal til for at få den høje sats frem for den lave. Denne guide gennemgår satserne for 2026, kravene til medlemskab og optjening, og hvordan du kan planlægge overgangen fra job til efterløn mest fordelagtigt.
Hvem har ret til efterløn i 2026?
For at have ret til efterløn skal du opfylde tre grundlæggende krav. Du skal være medlem af en A-kasse og have betalt efterlønsbidrag – som udgangspunkt fra du var 30 år, eller så tidligt som muligt derefter. Du skal opfylde et beskæftigelseskrav, der svarer til kravet for ret til dagpenge, inden for de sidste år før overgangen til efterløn. Og du skal have nået din individuelle efterlønsalder, som afhænger af din fødselsdato og reglerne om gradvis forhøjelse af pensions- og efterlønsalderen. Er du i tvivl om din præcise efterlønsalder, kan du se den i din efterlønsbevis-beregning hos din A-kasse eller på borger.dk.
Hvad er forskellen på den lave og den høje efterlønssats?
Går du på efterløn, mens der stadig er tre år eller mere til din folkepensionsalder, kan du højst få den lave sats – 91% af den maksimale dagpengesats. Det svarer i 2026 til 20.057 kr. om ugen som fuldtidsforsikret og 13.372 kr. som deltidsforsikret, forudsat at du har haft en gennemsnitlig månedsindkomst på mindst 24.223 kr. som fuldtidsforsikret. Opfylder du i stedet den såkaldte udskydelsesregel – det vil sige, at du venter mindst 2 år efter at have fået dit efterlønsbevis og i den periode arbejder mindst 30 timer om ugen i gennemsnit – får du adgang til den høje sats på 100%, svarende til 22.041 kr. om ugen som fuldtidsforsikret og 14.694 kr. som deltidsforsikret. Den høje sats gælder også automatisk, hvis du først går på efterløn, efter du har nået din egentlige efterlønsalder.
Satser for efterløn 2026
| Sats | Fuldtidsforsikret | Deltidsforsikret | Forudsætning |
|---|---|---|---|
| Lav sats (91%) | 20.057 kr./uge | 13.372 kr./uge | Under 3 år til folkepensionsalder, ingen udskydelse |
| Høj sats (100%) | 22.041 kr./uge | 14.694 kr./uge | Udskydelsesreglen opfyldt, eller efterlønsalder nået |
| Efterlønsbidrag | 593 kr./md. | 396 kr./md. | Betales indtil efterlønsalderen nås |
Din efterlønsalder afhænger af dit fødselsår
Din individuelle efterlønsalder følger din folkepensionsalder og ligger som udgangspunkt tre år før den. Fordi folkepensionsalderen gradvist er blevet forhøjet for yngre årgange, betyder det, at din efterlønsalder også afhænger af, hvornår du er født. Tabellen nedenfor viser sammenhængen mellem fødselsår, folkepensionsalder og den tilhørende efterlønsalder.
| Født | Folkepensionsalder | Efterlønsalder (3 år før) |
|---|---|---|
| 1. juli 1955 – 31. december 1962 | 67 år | 64 år |
| 1963 – 1966 | 68 år | 65 år |
| 1967 – 1970 | 69 år | 66 år |
| 1971 og senere | 70 år (reguleres løbende) | 67 år (reguleres løbende) |
Er du født i 1971 eller senere, reguleres din konkrete folkepensionsalder og dermed også din efterlønsalder løbende hvert femte år på baggrund af udviklingen i danskernes levetid. Du kan altid se din helt præcise, individuelle efterlønsalder i din efterlønsberegning hos din A-kasse eller ved at logge på borger.dk med MitID.
Sådan søger du om efterløn, når tiden kommer
- Søg dit efterlønsbevis hos din A-kasse, gerne i god tid før du ønsker at gå på efterløn – beviset dokumenterer, at du opfylder betingelserne.
- Beslut, om du ønsker at gå direkte på efterløn, eller om du vil arbejde videre for at opfylde udskydelsesreglen og opnå den høje sats.
- Meld dig ledig og søg om efterløn digitalt hos din A-kasse senest den dag, du ønsker efterlønnen skal starte.
- Oplys din A-kasse om eventuel sideløbende beskæftigelse, så din udbetaling kan beregnes korrekt fra første udbetaling.
- Modtag din første udbetaling, som normalt sker månedsvis bagud, ligesom ved dagpenge.
Hvad hvis du bliver syg, lige før du skal på efterløn?
Bliver du syg, mens du stadig er i arbejde og på vej mod din efterlønsalder eller din udskydelsesperiode, overgår du som udgangspunkt til sygedagpenge eller løn under sygdom fra din arbejdsgiver, ligesom du ville have gjort uden efterlønsordningen. Sygdomsperioden tæller normalt ikke med i optjeningen af de 481 timer til skattefri præmie eller i opfyldelsen af udskydelsesreglens 30-timers-krav, medmindre der er tale om kortere sygdomsperioder, som ikke bryder den samlede beskæftigelse væsentligt. Er du i tvivl om, hvordan en konkret sygdomsperiode påvirker netop din sag, bør du kontakte din A-kasse hurtigst muligt, så beregningen kan justeres korrekt.
Sådan optjener du skattefri præmie i stedet for at gå på efterløn
Vælger du helt eller delvist at fortsætte med at arbejde i stedet for at gå på efterløn, kan du optjene en skattefri præmie. Optjeningen starter, når der er tre år tilbage til din folkepensionsalder, og du modtager en portion for hver 481 timer, du arbejder – hvilket svarer til cirka tre måneders fuldtidsarbejde. I 2026 udgør én portion 15.870 kr. for fuldtidsforsikrede og 10.580 kr. for deltidsforsikrede. Arbejder du fuld tid helt frem til folkepensionsalderen uden nogensinde at gå på efterløn, kan du optjene op til 12 portioner, hvilket i 2026 giver et samlet skattefrit beløb på op til 190.440 kr. Beløbet udbetales af din A-kasse, når du når folkepensionsalderen, og du skal aktivt anmode om det.
Kan man kombinere efterløn med sin egen pensionsopsparing?
Har du en privat pensionsopsparing ved siden af, kan udbetalinger herfra i visse tilfælde modregnes i din efterløn, afhængigt af hvornår og hvordan opsparingen udbetales. Vælger du at få din ratepension eller livrente udbetalt løbende, mens du samtidig er på efterløn, kan en del af beløbet blive modregnet efter særlige regler, der afhænger af opsparingens størrelse og udbetalingsform. Aldersopsparing modregnes som udgangspunkt ikke på samme måde, fordi den ikke tæller som personlig indkomst. Har du en større privat opsparing, kan det derfor være en god idé at få lavet en konkret beregning hos din A-kasse eller en pensionsrådgiver, inden du beslutter, hvornår og hvordan du vil have opsparingen udbetalt i kombination med efterlønnen.
Efterløn hvis du er selvstændig
Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du også have ret til efterløn, men reglerne for opgørelse af din arbejdsindsats er mere komplekse end for lønmodtagere. I stedet for at tælle løntimer bruger A-kassen typisk en vurdering af virksomhedens omfang og din arbejdsindsats i den, og du skal som udgangspunkt ophøre helt eller væsentligt med driften af virksomheden, før du kan overgå til efterløn. Planlægger du at gå på efterløn som selvstændig, bør du kontakte din A-kasse i god tid – gerne et år før – så I sammen kan lægge en plan for afvikling eller omdannelse af virksomheden, der passer med overgangen til efterløn.
Regneeksempel: Lars vælger den høje sats
Lars er fuldtidsforsikret tømrer og modtager sit efterlønsbevis, da han er 61 år. I stedet for at gå på efterløn med det samme fortsætter han med at arbejde fuld tid i yderligere to år, indtil han opfylder udskydelsesreglen. Da han herefter går på efterløn som 63-årig, får han derfor den høje sats på 22.041 kr. om ugen i stedet for den lave sats på 20.057 kr. – en forskel på knap 2.000 kr. om ugen, resten af hans efterlønsperiode. Havde Lars i stedet valgt at blive ved med at arbejde helt frem til folkepensionsalderen uden at bruge sin efterlønsret, kunne han i stedet have optjent skattefri præmie for de samme arbejdstimer.
Hvad hvis du fortryder, at du meldte dig ud af ordningen?
Har du tidligere meldt dig ud af efterlønsordningen eller aldrig meldt dig til, findes der under visse betingelser en fortrydelsesordning, hvor du kan genindtræde. Du kan læse mere om de konkrete regler, fristerne og hvad der sker med dit indbetalte efterlønsbidrag i vores guide om efterlønsbidrag og fortrydelsesordningen 2026. Vær opmærksom på, at fortrydelsesordningen ikke er åben for alle årgange, og at fristerne kan være strenge.
Kan man arbejde ved siden af efterløn?
Ja, du kan arbejde ved siden af din efterløn, men din efterløn bliver modregnet time for time i forhold til de timer, du arbejder – der er altså ikke tale om et frit fribeløb som ved folkepension. Arbejder du eksempelvis 10 timer i en uge, bliver din efterløn for den uge reduceret svarende til de 10 timer. Er du selvstændig ved siden af efterlønnen, gælder der særlige og mere komplekse regler om beregning af arbejdstimer, som du bør afklare med din A-kasse, før du går i gang.
Efterløn og skat
Efterløn beskattes som personlig indkomst, ligesom løn og dagpenge, og din A-kasse indberetter automatisk udbetalingerne til SKAT, så de fremgår af din forskudsopgørelse og årsopgørelse. Har du samtidig anden indkomst i løbet af året – for eksempel fra deltidsarbejde ved siden af efterlønnen – bør du selv opdatere din forskudsopgørelse på skat.dk, så dit forskudstræk stemmer bedre overens med din faktiske samlede indkomst, og du undgår en ubehagelig restskat året efter. Den skattefri præmie er som navnet antyder undtaget fra beskatning og påvirker derfor ikke din øvrige skatteberegning på samme måde.
Fejl at undgå, når du planlægger din efterløn
Husk lige, at din A-kasse er den vigtigste samarbejdspartner gennem hele forløbet – fra du søger dit efterlønsbevis, til du modtager din sidste udbetaling. Mange af de fejl, der koster penge eller forsinker udbetalingen, opstår, fordi man venter for længe med at kontakte A-kassen om en konkret ændring i sin situation, uanset om det drejer sig om sygdom, jobskifte eller ekstra indtægt ved siden af.
- At gå på efterløn uden at have undersøgt, om udskydelsesreglen kan give dig den høje sats.
- At glemme at søge dit efterlønsbevis i god tid, inden du planlægger at gå på efterløn.
- At tro, at al indtægt ved siden af efterløn er fribeløb – reelt modregnes den time for time.
- At overse muligheden for skattefri præmie, hvis du reelt kunne blive ved med at arbejde lidt længere.
- At vente med at kontakte A-kassen, til efterlønsbidraget allerede er stoppet af sig selv ved en fejl.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor meget kan man få i efterløn i 2026?
Fuldtidsforsikrede kan få 20.057 kr. om ugen ved den lave sats eller 22.041 kr. om ugen ved den høje sats, afhængigt af om udskydelsesreglen er opfyldt. Deltidsforsikrede får henholdsvis 13.372 kr. og 14.694 kr. om ugen efter samme princip.
Hvor længe kan man være på efterløn?
Efterlønsperioden er typisk 3 år, men kan være op til 5 år, afhængigt af din årgang og hvornår du når din efterlønsalder.
Hvad er efterlønsbeviset, og hvornår skal jeg søge det?
Efterlønsbeviset dokumenterer, at du opfylder betingelserne for efterløn. Det er en god idé at søge det i god tid, både fordi det er en forudsætning for at kunne opfylde udskydelsesreglen, og fordi det giver dig overblik over din egen situation.
Kan man miste retten til efterløn?
Ja, hvis du stopper med at betale efterlønsbidrag, eller hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, kan du miste retten. Kontakt din A-kasse, hvis du er i tvivl om din status.
Skal man betale skat af efterløn?
Ja, efterløn beskattes som almindelig indkomst, i modsætning til den skattefri præmie, som netop er fritaget for skat.
Hvad er forskellen på efterløn og Arne-pension?
Efterløn kræver løbende indbetaling af efterlønsbidrag gennem en A-kasse, mens den tidlige pension (Arne-pension) er baseret på antal år på arbejdsmarkedet uden krav om efterlønsbidrag. Du kan læse mere i vores guide om tidlig pension (Arne-pension) 2026.
Hvornår kan jeg tidligst gå på efterløn?
Det afhænger af dit fødselsår, fordi efterlønsalderen som udgangspunkt ligger tre år før din individuelle folkepensionsalder. Er du født mellem 1963 og 1966, er din efterlønsalder eksempelvis 65 år, mens den for årgang 1967-1970 er 66 år.
Tæller ferie og barsel med i optjeningen af skattefri præmie?
Som udgangspunkt tæller kun faktisk udført arbejde med i de 481 timer pr. portion. Kontakt din A-kasse for en konkret vurdering, hvis din situation omfatter længere perioder med ferie, barsel eller sygdom tæt på optjeningen.
Skal jeg selv huske at søge efterlønsbeviset?
Ja, beviset udstedes ikke automatisk. Du skal selv ansøge om det hos din A-kasse, og det er en god idé at gøre det i god tid, både for at få overblik og for at kunne udnytte udskydelsesreglen fuldt ud.
Bliver min private pensionsopsparing modregnet i efterlønnen?
Det afhænger af typen. Løbende udbetaling fra ratepension eller livrente kan blive delvist modregnet, mens aldersopsparing som udgangspunkt ikke tæller med, fordi den ikke regnes som personlig indkomst.
Kan selvstændige få efterløn?
Ja, men du skal som udgangspunkt ophøre helt eller væsentligt med at drive virksomheden, og opgørelsen af din arbejdsindsats følger andre regler end for lønmodtagere. Kontakt din A-kasse i god tid for en konkret plan.
Vil du vide mere om, hvad der sker med dit efterlønsbidrag, hvis du fortryder dit valg, kan du læse om efterlønsbidrag og fortrydelsesordningen. Overvejer du i stedet folkepension, finder du satser og betingelser i vores guide om folkepensionsalder 2026. Se hele oversigten i pension og seniorliv.
Kilder: star.dk og borger.dk om pension og efterløn.