Efterlønsbidraget i 2026 udgør 593 kr. om måneden for fuldtidsforsikrede og 396 kr. for deltidsforsikrede. Melder du dig ud af ordningen, får du bidraget udbetalt kontant med fradrag af skat, hvis det ikke overstiger 7.116 kr. – ellers overføres det til en pensionsordning efter dit valg. Har du tidligere fravalgt efterløn, kan du under visse betingelser komme ind på en fortrydelsesordning og igen få ret til efterløn.
Mange danskere betaler efterlønsbidrag i årevis uden helt at have styr på, hvad der egentlig sker, hvis de fortryder – enten fordi de aldrig får brug for efterlønnen, eller fordi de tidligere har meldt sig ud og nu fortryder det valg. Denne guide gennemgår, hvad efterlønsbidraget koster i 2026, hvordan du får det udbetalt, hvis du melder dig ud, og hvordan fortrydelsesordningen fungerer for dem, der ønsker at komme tilbage i ordningen.
Hvad er efterlønsbidrag?
Efterlønsbidraget er den løbende betaling, du skal indbetale gennem din A-kasse, hvis du ønsker at bevare muligheden for at gå på efterløn senere i livet. Du skal som udgangspunkt tilmelde dig ordningen og begynde at betale senest på din 30-års fødselsdag, og du fortsætter med at betale, indtil du enten går på efterløn, når din efterlønsalder, eller aktivt melder dig ud af ordningen. Betaler du ikke bidraget rettidigt – for eksempel fordi du glemmer det, eller fordi du ikke har råd i en periode – mister du retten til efterløn, medmindre du efterfølgende bliver omfattet af fortrydelsesordningen.
Hvor meget koster efterlønsbidraget i 2026?
| Forsikringstype | Bidrag pr. måned | Bidrag pr. år |
|---|---|---|
| Fuldtidsforsikret | 593 kr. | 7.116 kr. |
| Deltidsforsikret | 396 kr. | 4.752 kr. |
Kan man få efterlønsbidraget tilbage, hvis man melder sig ud?
Ja. Melder du dig ud af efterlønsordningen, får du dit indbetalte bidrag tilbage – men formen afhænger af, hvor meget du har indbetalt. Svarer dit samlede bidrag til højst ét års bidrag, som i 2026 er 7.116 kr. for fuldtidsforsikrede, bliver beløbet udbetalt kontant, dog med fradrag af skat, som normalt ligger omkring en tredjedel af bruttobeløbet. Overstiger dit indbetalte bidrag denne grænse, kan du ikke længere få det udbetalt kontant – i stedet bliver det overført til en pensionsordning efter eget valg, for eksempel en ratepension eller aldersopsparing hos dit pengeinstitut eller din pensionskasse.
Regneeksempel: Hanne melder sig ud efter tre år
Hanne er fuldtidsforsikret og har betalt efterlønsbidrag i tre år, da hun beslutter sig for at melde sig ud af ordningen, fordi hun ikke længere forventer at få brug for efterløn. Hendes samlede indbetaling over de tre år overstiger langt grænsen på 7.116 kr., så hun kan ikke få pengene udbetalt kontant. I stedet skal hun vælge en pensionsordning, som beløbet kan overføres til, og hun vælger sin eksisterende ratepension hos sit pengeinstitut. Havde Hanne i stedet kun betalt bidrag i knap et år, før hun meldte sig ud, ville hun have kunnet få beløbet udbetalt direkte til sin bankkonto, om end med fradrag af skat.
Fortrydelsesordningen: Sådan kommer du tilbage i ordningen
Har du tidligere meldt dig ud af efterlønsordningen, eller har du aldrig meldt dig til, findes der en særlig fortrydelsesordning, som giver visse årgange mulighed for at komme ind i ordningen igen. Er du født i perioden fra 1. juli 1963 til 31. december 1970 og har du tidligere været tilmeldt efterlønsordningen, kan du tidligst tilmelde dig fortrydelsesordningen, når der er gået 2 år fra den dato, hvor din A-kasse modtog dit skriftlige fravalg. Har du derimod fået dit efterlønsbidrag udbetalt skattefrit i forbindelse med en af de tidligere udbetalingsvinduer i 2012, 2018 eller 2022, har du ikke mulighed for at benytte fortrydelsesordningen – heller ikke selvom du ellers opfylder de øvrige betingelser.
Hvad koster det at genindtræde via fortrydelsesordningen?
Genindtræder du via fortrydelsesordningen, skal du typisk betale et engangsbeløb, der modsvarer den periode, du ellers ville have indbetalt bidrag i, og derefter fortsætte med det almindelige månedlige efterlønsbidrag. Prisen for engangsbeløbet afhænger af din alder og af, hvor længe du har stået uden for ordningen, så det er nødvendigt at kontakte din A-kasse for et konkret beløb i din situation. Din A-kasse kan lave en individuel beregning og samtidig vurdere, om fortrydelsesordningen overhovedet er en fordel for dig, sammenlignet med for eksempel at spare det tilsvarende beløb op i en almindelig pensionsordning.
Efterlønsbidrag vs. at spare op selv
Nogle overvejer, om det bedre kan betale sig at melde sig ud af efterlønsordningen og i stedet spare det tilsvarende beløb op i en almindelig pensionsopsparing eller frit opsparingsdepot. Fordelen ved efterlønsordningen er, at den giver en garanteret, forudsigelig ret til en offentlig ydelse i en periode, uafhængigt af udviklingen på aktiemarkedet, mens en privat opsparing giver dig større fleksibilitet, men også større risiko og usikkerhed om det endelige afkast. Er dit fag fysisk hårdt, eller ønsker du en tryg og forudsigelig ramme om din tilbagetrækning, taler det for at blive i ordningen. Er du derimod komfortabel med investeringsrisiko og forventer at kunne arbejde længe, kan en privat opsparing i nogle tilfælde give et højere forventet afkast over tid.
Hvad hvis du er i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig?
Om det kan betale sig at genindtræde i efterlønsordningen, afhænger i høj grad af din personlige situation – herunder dit helbred, dit fag, og om du forventer at ønske eller have behov for at trække dig tilbage tidligere end folkepensionsalderen. Er dit arbejde fysisk hårdt, eller har du et fag med høj nedslidningsrisiko, kan efterlønnen være et vigtigt sikkerhedsnet, selv hvis du ikke er sikker på, at du får brug for den. Er du derimod i et skånsomt erhverv og forventer at kunne arbejde til folkepensionsalderen, kan det i visse tilfælde bedre svare sig at investere beløbet i en almindelig pensionsopsparing i stedet – en vurdering, som din A-kasse eller en uvildig pensionsrådgiver kan hjælpe dig med.
Kan man sætte sit efterlønsbidrag i bero midlertidigt?
Ordningen giver ikke mulighed for at «sætte bidraget på pause» i traditionel forstand – du enten betaler bidraget løbende, eller også melder du dig ud af ordningen. Får du midlertidigt svært ved at betale, for eksempel på grund af ledighed eller sygdom, bør du kontakte din A-kasse så hurtigt som muligt, da der i visse situationer, herunder ved modtagelse af dagpenge eller sygedagpenge, kan gælde særlige regler for, hvordan bidraget håndteres i perioden. Undlader du at reagere og bidraget simpelthen ikke bliver betalt, risikerer du i værste fald at miste retten til efterløn helt, selvom du tidligere har indbetalt i mange år.
Hvad sker der med bidraget, hvis du dør, inden du går på efterløn?
Dør du, inden du har nået at bruge din efterlønsret, indgår dit indbetalte efterlønsbidrag som udgangspunkt i dit dødsbo og fordeles efter de almindelige arveregler, på samme måde som andre opsparede midler. Har dit bidrag oversteget grænsen for kontant udbetaling og derfor allerede er placeret i en pensionsordning, som en ratepension eller aldersopsparing, er det i stedet reglerne for den konkrete pensionsordning, der afgør, hvordan beløbet udbetales til dine efterladte – ofte til en navngiven begunstiget, hvis du har oprettet en begunstigelseserklæring. Er du i tvivl om, hvordan netop din opsparing er indrettet, kan din bank eller pensionsselskab oplyse dig om de konkrete regler.
Skift mellem fuldtids- og deltidsforsikring
Skifter du undervejs mellem at være fuldtidsforsikret og deltidsforsikret i din A-kasse, ændres dit efterlønsbidrag automatisk til den sats, der passer til din nye forsikringsstatus – fra 593 kr. til 396 kr. om måneden, eller omvendt. Det er vigtigt at give din A-kasse besked hurtigt ved et skift, både for at undgå at betale en forkert sats over tid, og fordi din forsikringsstatus også har betydning for beregningen af din senere efterlønssats og eventuel skattefri præmie.
Hvordan ved du, hvor meget du allerede har indbetalt?
Din samlede indbetaling til efterlønsordningen fremgår af din side hos din A-kasse, hvor du normalt kan se en oversigt over dine månedlige indbetalinger og den akkumulerede sum over årene. Er du i tvivl om det præcise beløb, eller har du skiftet A-kasse undervejs, kan du kontakte din nuværende A-kasse og bede om en opgørelse – de har pligt til at kunne oplyse dig om status på din efterlønskonto. Det er en god idé at tjekke opgørelsen med jævne mellemrum, særligt hvis du overvejer at melde dig ud, så du på forhånd ved, om du lander over eller under grænsen for kontant udbetaling.
Fejl at undgå med efterlønsbidraget
Det vigtigste at huske er, at et forhastet fravalg af efterlønsordningen kan vise sig svært at fortryde fuldt ud – fortrydelsesordningen gælder kun bestemte årgange og bestemte situationer, og for nogle er vejen tilbage lukket helt. Er du i tvivl om, hvorvidt du skal blive i ordningen eller melde dig ud, er det derfor typisk en god idé at tage en snak med din A-kasse, før du træffer en endelig beslutning.
- At melde sig ud uden at undersøge, om man senere kan fortryde, og på hvilke vilkår.
- At tro, at man altid kan få bidraget udbetalt kontant, uanset hvor meget der er indbetalt.
- At vente for længe med at kontakte A-kassen, hvis man er i tvivl om sin status i ordningen.
- At overse, at en skattefri udbetaling i 2012, 2018 eller 2022 lukker for fortrydelsesordningen.
- At glemme at opdatere sine oplysninger hos A-kassen ved jobskifte mellem fuldtid og deltid.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg få mine efterlønspenge tilbage?
Ja, hvis du melder dig ud. Er det samlede bidrag under 7.116 kr. (2026), får du det udbetalt kontant med fradrag af skat. Er det højere, overføres det til en pensionsordning.
Hvad er fortrydelsesordningen for efterløn?
Det er en mulighed for visse årgange, der tidligere har fravalgt efterløn, for at komme tilbage i ordningen igen, typisk mod betaling af et engangsbeløb, som beregnes individuelt af din A-kasse.
Kan alle bruge fortrydelsesordningen?
Nej, den gælder primært for personer født mellem 1. juli 1963 og 31. december 1970, og kun hvis man ikke tidligere har fået udbetalt sit bidrag skattefrit i 2012, 2018 eller 2022.
Hvor meget koster efterlønsbidraget om måneden i 2026?
593 kr. for fuldtidsforsikrede og 396 kr. for deltidsforsikrede.
Skal jeg betale skat af det udbetalte bidrag?
Ja, hvis beløbet udbetales kontant, bliver skatten trukket, før du får pengene udbetalt – typisk omkring en tredjedel af bruttobeløbet.
Kan jeg holde pause med at betale efterlønsbidrag?
Nej, ordningen fungerer ikke med en pauseordning. Får du svært ved at betale, skal du kontakte din A-kasse hurtigst muligt for at undgå at miste din ret til efterløn.
Hvad sker der med efterlønsbidraget, hvis jeg dør, før jeg går på efterløn?
Beløbet indgår som udgangspunkt i dit dødsbo, eller udbetales efter reglerne for den pensionsordning, det eventuelt er overført til, hvis det oversteg grænsen for kontant udbetaling.
Kan jeg skifte A-kasse uden at miste mit efterlønsbidrag?
Ja, dit indbetalte efterlønsbidrag følger med dig, hvis du skifter A-kasse, så længe du fortsætter med at være tilmeldt efterlønsordningen uden afbrud i dit medlemskab.
Skal jeg selv gøre noget aktivt for at blive i ordningen?
Nej, så længe du betaler dit månedlige efterlønsbidrag rettidigt via din A-kasse, forbliver du automatisk i ordningen uden yderligere handling fra din side.
Overvejer du, om efterløn overhovedet er den rigtige løsning for dig, kan du læse mere om satser og krav til efterløn 2026. Se også vores guide om Pensionsinfo.dk, hvor du kan se hele din opsparing samlet ét sted. Find hele oversigten i pension og seniorliv.
Kilder: star.dk og borger.dk om pension og efterløn.