Dødsfald, arv og testamente

Ægtefæller betaler 0 kr. i boafgift, når de arver hinanden – men fjernere slægtninge og venner kan ende med at aflevere op til 36,25% af arven til staten. Et dødsfald sætter gang i en række praktiske og juridiske processer på samme tid: anmeldelse, valg af bedemand, skifte af boet og eventuel boafgift, ofte mens de efterladte stadig er i sorg. Kender du reglerne på forhånd – eller opretter testamente og fremtidsfuldmagt i god tid – bliver processen markant lettere for dem, du efterlader.

Sådan anmelder du et dødsfald

Sker dødsfaldet på et hospital eller plejehjem, anmelder personalet det som regel automatisk til myndighederne. Sker det hjemme, skal en læge tilkaldes for at konstatere dødsfaldet, hvorefter du eller bedemanden anmelder det digitalt. De fleste familier vælger at lade en bedemand stå for det praktiske – fra dødsanmeldelse til selve ceremonien – og prisen varierer betydeligt afhængigt af, om I vælger en traditionel begravelse med kiste og jordfæstelse eller en bisættelse med kremering. Ønsker den afdøde askespredning i stedet for et fast gravsted, gælder der særlige regler for, hvor og hvordan asken må spredes, og tilladelsen skal som udgangspunkt søges på forhånd.

5 praktiske opgaver efter et dødsfald

Ud over selve begravelsen er der en række administrative opgaver, som let bliver overset i den første tid:

• Tjek Digital Post og e-Boks – vigtige breve fra det offentlige fortsætter med at komme, indtil boet er afsluttet
• Opsig abonnementer – telefon, streaming og forsikringer skal lukkes eller overdrages aktivt
• Kontakt ATP og pensionsselskaber – nogle pensioner udbetales automatisk til nærmeste pårørende, andre kræver aktiv ansøgning
• Afklår boligsituationen – lejebolig skal opsiges, mens en ejerbolig indgår i boets aktiver og eventuelt skal sælges
• Meld dødsfaldet til banken – kontiene spærres som regel, indtil skifteretten har taget stilling til boet

Hvem arver, hvis der ikke er testamente?

Er der ikke oprettet testamente, arver ægtefælle og børn efter arvelovens legale arværrækkefølge. Har afdøde både ægtefælle og børn, deler de boet mellem sig efter faste brøker, mens en efterlevende ægtefælle uden børn arver hele boet alene. Samlevere har derimod ingen automatisk arveret efter hinanden, uanset hvor længe forholdet har varet – vil I sikre hinanden økonomisk, er et testamente derfor ikke bare en god idé, men ofte den eneste vej. Har du børn fra et tidligere forhold, såkaldte særbørn, er det særligt vigtigt at få afklaret arveforholdene skriftligt, da den legale arværrækkefølge ellers kan give et resultat, som hverken du eller din partner reelt ønsker.

Tvangsarv og suppleringsarv: hvad kan du ikke testamentere væk?

Selv med et testamente kan du ikke frit disponere over hele din formue. Dine tvangsarvinger – typisk børn og ægtefælle – skal tilsammen have mindst 25% af boet. Har du både ægtefælle og børn, deles denne tvangsarv normalt ligeligt: 12,5% til ægtefællen og 12,5% samlet til børnene. Din efterlevende ægtefælle har derudover en særlig ret, kaldet suppleringsarv, til at udtage så meget af boet, at værdien sammen med egen formue når op på 950.000 kr. i 2026 – en regel, der i praksis kan gå forud for børnenes tvangsarv. Er formuen meget stor, er tvangsarven til gengæld beløbsmæssigt begrænset til maksimalt 1.580.000 kr. pr. barn i 2026.

Boafgift 2026: hvad går til staten?

Ægtefæller betaler ingen boafgift af hinandens arv. For alle andre arvinger gælder et bundfradrag på 392.300 kr. i 2026 – af det, der overstiger bundfradraget, betaler nære slægtninge som børn og forældre 15% i boafgift.

Arving	Boafgift 2026
Ægtefælle	0%
Børn, børnebørn, forældre	15% over bundfradrag på 392.300 kr.
Søskende, venner, fjernere slægt	15% + 25% tillægsboafgift = op til 36,25%

Tillægsboafgiften på 25% beregnes af det resterende beløb efter den almindelige boafgift og gælder uden noget selvstændigt bundfradrag – det er derfor typisk søskende, nevøer, niecer og gode venner, der rammes hårdest, hvis afdøde ikke har oprettet testamente eller planlagt overdragelsen i levende live.

Testamente: typer og priser

Et notartestamente underskrives hos en notar ved retten og koster et notargebyr på 300 kr. – det er den mest udbredte og sikreste form, fordi notaren bekræfter din identitet og handleevne. I en akut nødsituation, hvor der ikke er tid til at nå en notar, kan et nødtestamente oprettes for eksempel mundtligt over for to vidner, men det mister sin gyldighed, hvis du overlever situationen og ikke får det bekræftet som et almindeligt testamente inden for en kortere frist. Har du børn, kan et børnetestamente fastlægge, hvem der skal være værge, hvis begge forældre dør, mens du samtidig kan tage stilling til din digitale arv – adgang til sociale medier, mailkonti og digitale aktiver – som ellers let overses.

Skifteformer: fra boudlæg til bobestyrerskifte

Hvordan boet skiftes, afhænger af dets størrelse og arvingernes indbyrdes forhold. Er boet meget lille – under omkring 55.000 kr. i 2026 efter begravelsesudgifter – kan skifteretten afslutte det som boudlæg uden en egentlig bobehandling. Er arvingerne enige og boet ukompliceret, vælger de fleste et privat skifte, hvor arvingerne selv står for boopgørelsen. Er der uenighed, eller ønsker en efterlevende ægtefælle at blive boende i uskiftet bo med fælles børn, kan det kræve en bobestyrer udpeget af skifteretten til at forestå processen. Viser det sig undervejs, at boet er insolvent – altså at gælden overstiger aktiverne – overgår sagen til en særlig behandling, hvor kreditorerne dækkes efter en fastsat prioritetsorden, og arvingerne som udgangspunkt ikke hæfter personligt for underskuddet.

Regneeksempel: Boafgift for Larsens dødsbo

Hr. Larsen dør og efterlader sig et bo på 1.200.000 kr. til sine to voksne børn – ingen ægtefælle, intet testamente. Bundfradraget på 392.300 kr. trækkes fra, så 807.700 kr. er afgiftspligtige. Børnene betaler 15% i boafgift af dette beløb, svarende til cirka 121.155 kr. i alt, som fordeles mellem dem efter deres arvelodder. Havde Hr. Larsen i stedet testamenteret en del af boet til en god ven uden familierelation, ville vennens andel oveni være blevet ramt af den yderligere tillægsboafgift på 25%.

Livstestamente og fremtidsfuldmagt: mens du stadig kan bestemme

Et livstestamente, også kaldet behandlingstestamente, registreres digitalt på sundhed.dk og fortæller sundhedspersonalet, hvilken behandling du ønsker eller fravælger, hvis du selv mister evnen til at give udtryk for det – for eksempel i forbindelse med livsforlængende behandling ved uafvendelig, fremadskridende sygdom. En fremtidsfuldmagt er noget andet: den udpeger, hvem der skal varetage dine økonomiske og personlige forhold, hvis du på et tidspunkt bliver ude af stand til det selv, for eksempel på grund af demens. Fuldmagten underskrives hos en notar for 300 kr. i retsafgift, og når den skal aktiveres, koster det yderligere 1.475 kr. hos Familieretshuset, som sætter fuldmagten i kraft efter en konkret vurdering af din tilstand.

Hvad hvis boet ikke kan betale sin gæld?

Er du arving i et bo, hvor gælden overstiger værdien af aktiverne, skal du være varsom med at hæve penge eller disponere over boets midler, før skifteretten har taget stilling – ellers risikerer du selv at hæfte for gælden. Det sikreste er at bede skifteretten om at få boet behandlet som et insolvent dødsbo, hvor en bobestyrer fordeler de resterende midler mellem kreditorerne efter reglerne, og hvor du som arving som udgangspunkt går fri, hvis du ikke selv har grebet ind i boet på egen hånd. Er du i tvivl om, hvorvidt boet reelt er insolvent, er det bedre at kontakte skifteretten før du foretager dig noget som helst, end at opdage problemet først, når regningerne begynder at falde.

Ofte stillede spørgsmål om dødsfald, arv og testamente

Skal jeg betale boafgift af det, jeg arver fra min ægtefælle?
Nej, arv mellem ægtefæller er helt fritaget for boafgift, uanset boets størrelse. Det gælder både ved almindeligt skifte og ved uskiftet bo.

Kan jeg give gaver, mens jeg lever, for at undgå boafgift?
Ja, delvist – du kan hvert år give et afgiftsfrit beløb til nære familiemedlemmer uden gaveafgift, men overstiger gaven grænsen, skal der betales gaveafgift, som i store træk følger de samme principper som boafgiften.

Arver min samlever automatisk efter mig?
Nej, samlevere har ingen automatisk arveret efter dansk lov, uanset hvor mange år I har boet sammen. Vil I arve efter hinanden, skal I oprette et testamente.

Kan jeg give afkald på min arv?
Ja, du kan give arveafkald, enten helt eller delvist, og enten før eller efter arveladerens død. Konsekvenserne afhænger af, om afkaldet gives til fordel for bestemte personer eller boet generelt, så det er en god idé at søge rådgivning, før du underskriver.

Skal jeg have advokat for at oprette et testamente?
Ikke nødvendigvis – du kan selv formulere testamentet, men det skal underskrives med de rette formkrav, typisk hos en notar, for at være juridisk gyldigt. Er din situation kompliceret, med for eksempel særbørn eller store værdier, kan juridisk rådgivning dog forebygge fejl, der ellers først opdages efter din død.

Hvad sker der med min digitale arv?
Uden klare instrukser kan det være svært for dine pårørende at få adgang til sociale medier, mailkonti og andre digitale tjenester. Angiv derfor gerne dine ønsker i testamentet eller i en separat oversigt, som dine efterladte kender til.

---

Arv og dødsboer hænger ofte sammen med både ægteskabelige forhold og din boligsituation. Er du gift eller samlevende og vil sikre din partner bedst muligt, kan du læse mere i vores oversigt over ægteskab, skilsmisse og partnerskab. Skal et dødsbo sælge en bolig, finder du relevante regler i vores oversigt over bolig og boligstøtte. Anmeld dødsfald og se satser for boafgift på borger.dk, og læs mere om skifteretlige regler på domstol.dk.