Ægteskab, skilsmisse og partnerskab

Ægteskab i Danmark er juridisk set en økonomisk sammenslutning lige så meget som en følelsesmæssig – uden en ægtepagt deler I som udgangspunkt alt ved en skilsmisse, uanset hvem der oprindeligt har betalt for hvad. Fra prøvelsesattest og vielse til refleksionsperiode, bodeling og børnebidrag er der klare regler for hele forløbet, uanset om I skal giftes, overvejer særeje eller står midt i en skilsmisse.

Sådan bliver I gift i Danmark

Før I kan blive gift, skal I have en prøvelsesattest, der dokumenterer, at I opfylder betingelserne i ægteskabsloven. Attesten bestilles digitalt via en ægteskabserklæring på borger.dk, er gratis for langt de fleste danske par, og gælder i 4 måneder fra udstedelsen. Involverer ægteskabet en udenlandsk statsborger eller andre komplicerede forhold, kan sagen i stedet behandles af Familieretshuset mod et gebyr på 2.100 kr. Selve vielsen kan foregå borgerligt på rådhuset eller kirkeligt i folkekirken eller et andet trossamfund, og ønsker I at blive gift i udlandet, er det som udgangspunkt gyldigt i Danmark, så længe vielseslandets regler er overholdt.

Er den ene af jer ikke dansk statsborger, kan sagsbehandlingen tage længere tid, fordi Familieretshuset i visse tilfælde skal vurdere, om ægteskabet reelt indgås frivilligt, og om det opfylder de særlige krav, der gælder for ægteskab med udlændinge. Planlægger I en vielse med kort varsel, er det derfor en god idé at sende ægteskabserklæringen så tidligt som muligt.

5 ting du bør vide om formueforhold i ægteskabet

Hvad I hver især ejer under ægteskabet, og hvad der sker ved en eventuel skilsmisse, afhænger af jeres formueordning:

• Delingsformue – alt, der ikke er gjort til særeje, deles som udgangspunkt ligeligt ved skilsmisse
• Særeje – formue, der holdes uden for delingen, kan oprettes ved ægtepagt eller ved gave/arv med særejevilkår
• Ægtepagt – skal tinglyses for at være gyldig over for tredjemand, og kan oprettes både før og under ægteskabet
• Sumsæreje – en fastsat sum holdes uden for delingen, mens resten af formuen forbliver delingsformue
• Gæld – hver ægtefælle hæfter som udgangspunkt kun for sin egen gæld, medmindre I hæfter solidarisk, for eksempel på et fælles lån

Skilsmisse: refleksionsperiode og proces

Har I fælles børn under 18 år, skal I som udgangspunkt igennem en obligatorisk refleksionsperiode på 3 måneder, før skilsmissen kan gennemføres. I den periode skal I hver især gennemføre et digitalt kursus på omkring 30 minutter, der handler om at håndtere konflikter og hjælpe børnene bedst muligt gennem forløbet. Er I enige om skilsmissen, og har I ingen fælles mindreårige børn, kan I i mange tilfælde søge om direkte skilsmisse uden refleksionsperiode. Det koster 875 kr. i gebyr at få behandlet en sag om separation eller skilsmisse, og yderligere 2.150 kr., hvis I samtidig ønsker en vilkårsforhandling om for eksempel bodeling eller børnebidrag.

Er situationen særligt grov – for eksempel ved vold, tvang eller utroskab – kan I i visse tilfælde søge om umiddelbar skilsmisse uden forudgående separation eller refleksionsperiode.

Bodeling: sådan deles fælles bolig og pension

Ved skilsmissen skal jeres delingsformue gøres op og deles ligeligt mellem jer – det gælder også overskuddet i den fælles bolig, som enten kan sælges eller overtages af den ene part mod at udligne værdien til den anden. Pensionsopsparinger indgår som udgangspunkt også i bodelingen, men reglerne er komplekse, særligt hvis der er stor forskel på jeres opsparinger, eller hvis en del af pensionen er optjent, før I blev gift. Er bodelingen kompliceret, eller kan I ikke blive enige, er det ofte en god investering at inddrage en bodelingsadvokat, som kan hjælpe med at sikre, at fordelingen sker korrekt og retfærdigt for begge parter.

Husk lige, at gæld med pant i den fælles bolig trækkes fra, før overskuddet deles – det er altså friværdien, ikke boligens fulde salgspris, der er relevant i bodelingen. Er der uenighed om boligens værdi, kan en uvildig vurdering fra en ejendomsmægler eller valuar afklære tvisten, før sagen eventuelt skal afgøres af retten.

Ægtefællebidrag vs. børnebidrag: hvad er forskellen?

De to ydelser forveksles ofte, men har forskellige formål. Børnebidrag skal dække barnets forsørgelse og har en fast normalsats i 2026 på 1.675 kr. om måneden, som kan forhøjes ud fra betalerens indkomst. Ægtefællebidrag er derimod ikke fastsat efter en fast sats, men beregnes konkret ud fra jeres indkomstforskel og ægteskabets varighed – Familieretshuset lægger typisk omkring 20% af indkomstforskellen til grund. Tjener den bidragspligtige part under omkring 340.000 kr. om året, fastsættes der normalt slet intet ægtefællebidrag, og har modtageren selv en indkomst over omkring 360.000-400.000 kr., anses behovet typisk heller ikke for at være til stede.

Børn ved skilsmisse: forældremyndighed og samvær

De fleste forældre bevarer fælles forældremyndighed efter en skilsmisse, hvilket betyder, at vigtige beslutninger om barnet fortsat skal træffes i fællesskab. Kan I slet ikke samarbejde, kan Familieretshuset i sidste ende tildele én forælder eneforældremyndighed. Samvær og bopæl for barnet aftales som udgangspunkt mellem jer selv, men Familieretten kan træffe afgørelse, hvis I ikke kan blive enige – i visse sager indgår en børnesagkyndig samtale, hvor barnets egen stemme og trivsel bliver en del af grundlaget for afgørelsen. Du kan læse mere om de konkrete regler for forældremyndighed, samvær og børnebidrag i vores oversigt over familie, børn og forældre.

Regneeksempel: Louise og Mikkels bodeling

Louise og Mikkel bliver skilt efter 12 års ægteskab. De ejer et hus med en friværdi på 1.400.000 kr. og har ingen ægtepagt, så hele beløbet er delingsformue. Mikkel vælger at blive boende og skal derfor udligne 700.000 kr. til Louise, enten kontant eller ved at optage et større realkreditlån. Fordi Louise har været hjemmegående i flere år og har en markant lavere indkomst end Mikkel, fastsætter Familieretshuset desuden et midlertidigt ægtefællebidrag, indtil hun igen er i fuldtidsarbejde.

Registreret partnerskab og papirløst samliv

Siden juni 2012 har det ikke længere været muligt at indgå nyt registreret partnerskab i Danmark, da ægteskabsloven blev kønsneutral – eksisterende partnerskaber kan enten fortsætte uændret eller omdannes til et almindeligt ægteskab. Bor I sammen uden at være gift, har I som papirløst par ingen automatisk arveret eller ret til bodeling, hvis forholdet ophører. Har I købt bolig eller andre større aktiver sammen, anbefales det derfor at oprette en samejeoverenskomst, der fastlægger ejerandele og fremgangsmåde, hvis I går fra hinanden – uden en sådan aftale kan et samlivsophør ende i en langvarig og dyr tvist om, hvem der reelt ejer hvad.

Mange papirløse par bliver overraskede over, hvor forskellige reglerne reelt er fra ægteskabet – der findes ingen automatisk pligt til at forsørge hinanden, og pensioner samt private opsparinger forbliver som udgangspunkt den enkeltes egen ejendom uanset samlivets længde. Ønsker I samme juridiske beskyttelse som gifte par, er ægteskab derfor stadig den eneste vej, der giver fuld retsvirkning på tværs af arv, bodeling og forsørgelse.

Hvad hvis du er udsat for tvangsægteskab eller æresrelaterede konflikter?

Bliver du presset eller tvunget til at indgå ægteskab mod din vilje, er det ulovligt i Danmark, uanset kulturel eller religiøs baggrund. Er du i en akut faresituation, skal du kontakte politiet på 112. Er situationen ikke akut, men du har brug for rådgivning eller et sted at bo midlertidigt, kan specialiserede rådgivningstilbud og krisecentre for æresrelaterede konflikter hjælpe dig videre – kontakt din kommune eller søg information på borger.dk for at finde det rette tilbud i din situation. Du har altid ret til at bestemme selv over dit eget ægteskab og din egen fremtid, uanset pres fra familie eller omgivelser.

Ofte stillede spørgsmål om ægteskab, skilsmisse og partnerskab

Skal vi begge underskrive en ægtepagt for, at den er gyldig?
Ja, begge parter skal underskrive ægtepagten, og den skal tinglyses i personbogen for at have retsvirkning over for tredjemand, herunder kreditorer.

Kan vi springe refleksionsperioden over, hvis vi begge er enige?
Har I fælles mindreårige børn, er refleksionsperioden som udgangspunkt obligatorisk af hensyn til børnene, uanset hvor enige I er. Uden fælles mindreårige børn kan I ofte søge om direkte skilsmisse.

Hæfter jeg for min ægtefælles gæld?
Som udgangspunkt nej – hver ægtefælle hæfter kun for sin egen gæld. Undtagelsen er gæld, I begge har underskrevet for, for eksempel et fælles realkreditlån eller en fælles kassekredit.

Kan vi lave en ægtepagt, efter vi er blevet gift?
Ja, en ægtepagt kan oprettes både før og under ægteskabet, så længe begge parter er enige og underskriver den frivilligt. Den træder først i kraft, når den er tinglyst.

Har min samlever ret til at overtage vores bolig, hvis jeg dør?
Kun hvis I har oprettet testamente eller en samejeoverenskomst, der regulerer det. Uden det har en samlever ingen automatisk arveret, uanset hvor længe I har boet sammen.

Kan ægtefællebidrag fastsættes for altid?
Nej, bidraget fastsættes normalt for en tidsbegrænset periode, ofte afpasset efter ægteskabets varighed, og kan i særlige tilfælde forlænges, hvis modtageren fortsat ikke kan forsørge sig selv.

---

Ægteskab og skilsmisse hænger tæt sammen med både arv og familieforhold. Vil du sikre din partner bedst muligt, eller er I midt i en skilsmisse med spørgsmål om arv, kan du læse mere i vores oversigt over dødsfald, arv og testamente. Har I børn sammen, finder du relevante regler i vores oversigt over familie, børn og forældre. Ansøg om prøvelsesattest, skilsmisse eller bodeling digitalt via familieretshuset.dk, og find mere information på borger.dk.