Kan du dokumentere kompensationsberettigede udgifter over 25.080 kr. om året, svarende til et gennemsnit på 2.090 kr. om måneden, kan du søge om kompensationsydelse gruppe II i 2026. Her udbetales dine faktiske dokumenterede udgifter plus et standardbeløb på 523 kr. om måneden — modsat gruppe I, hvor beløbet er fast uanset dine reelle omkostninger. Ydelsen søges hos kommunen og kræver løbende dokumentation i form af kvitteringer.
Hvad er kompensationsydelse gruppe II?
Gruppe II er den dokumentationsbaserede variant af kompensationsydelsen efter servicelovens § 100. Hvor gruppe I giver et fast standardbeløb baseret på en sandsynliggørelse af dine udgifter, kræver gruppe II, at du løbende dokumenterer dine faktiske kompensationsberettigede udgifter — for eksempel via kvitteringer for transport, hjælp i hjemmet eller andre merudgifter, der er en direkte konsekvens af din varige funktionsnedsættelse. Til gengæld afspejler udbetalingen dine reelle omkostninger mere præcist, hvilket kan give et højere samlet beløb, hvis dine udgifter er betydelige.
Hvem kan få kompensationsydelse gruppe II?
| Betingelse | Krav 2026 |
|---|---|
| Varig funktionsnedsættelse | Fysisk eller psykisk, dokumenteret |
| Dokumenterede udgifter | Mindst 25.080 kr./år (gnst. 2.090 kr./md.) |
| Alder | 18 år eller derover |
| Løbende dokumentation | Kvitteringer og bilag for hver udgift |
I modsætning til gruppe I skal du i gruppe II kunne fremvise konkret dokumentation for hver enkelt udgiftspost, du søger dækket. Det betyder i praksis, at du løbende skal gemme kvitteringer for eksempelvis ekstra transport, husholdningshjælp, tøjslid, eller andre poster, som kommunen har godkendt som kompensationsberettigede for netop din situation.
Sådan beregnes udbetalingen i gruppe II
Når dine dokumenterede udgifter er godkendt af kommunen, udbetales beløbet, der svarer til dine faktiske udgifter, med tillæg af et standardbeløb på 523 kr. om måneden. Standardbeløbet dækker mindre, løbende udgifter, som kan være vanskelige at dokumentere til punkt og prikke, mens hovedbeløbet dækker de større, veldokumenterede poster som for eksempel fast taxakørsel eller regelmæssig privat hjælp i hjemmet.
Sådan søger du kompensationsydelse gruppe II
- Kontakt din kommunes handicapafdeling og oplys, at du ønsker at søge under gruppe II.
- Indsend lægelig dokumentation for din varige funktionsnedsættelse.
- Gem og indsend kvitteringer for dine kompensationsberettigede udgifter over en periode, typisk 3-6 måneder, så kommunen kan vurdere det reelle omfang.
- Kommunen godkender de udgiftsposter, der er kompensationsberettigede, og fastsætter din månedlige udbetaling.
- Fortsæt med løbende at indsende dokumentation for at opretholde den korrekte udbetaling fremadrettet.
Hvilke udgifter kan dokumenteres i gruppe II?
- Fast taxakørsel eller anden nødvendig privat transport som følge af funktionsnedsættelsen.
- Privat hjælp i hjemmet, der ikke dækkes af kommunens øvrige ordninger.
- Ekstra udgifter til vask, rengoring og vedligehold som følge af handicappet.
- Særlig kost, hvis den er lægefagligt begrundet og dokumenteret.
- Merudgifter til beklædning og hjælpemidler, der ikke dækkes fuldt ud af andre bevillinger.
Gruppe II vs. gruppe I — hvornår vælge hvad
| Forhold | Gruppe I | Gruppe II |
|---|---|---|
| Udgiftsgrænse | 6.960 kr./år | 25.080 kr./år |
| Beløbstype | Fast standardbeløb | Faktiske udgifter + 523 kr./md. |
| Dokumentation | Sandsynliggørelse | Løbende kvitteringer |
| Bedst egnet til | Moderate, stabile udgifter | Høje, veldokumenterede udgifter |
Har du moderate og svært dokumenterbare udgifter, er gruppe I typisk enklere. Har du derimod høje, veldokumenterede udgifter over 25.080 kr. om året, giver gruppe II ofte et samlet set højere beløb, fordi udbetalingen følger dine reelle omkostninger.
Regneeksempel: Lars har høje dokumenterede udgifter
Lars har en varig funktionsnedsættelse, der kræver daglig privat hjælp i hjemmet og fast taxakørsel til arbejde. Hans dokumenterede årlige udgifter udgør 42.000 kr., svarende til 3.500 kr. om måneden. Fordi Lars kan dokumentere hele beløbet med kvitteringer, godkender kommunen ham til gruppe II, og han modtager 3.500 kr. plus standardbeløbet på 523 kr. om måneden, i alt 4.023 kr. om måneden. Havde Lars i stedet valgt gruppe I, ville han kun have fået det faste beløb på 1.155 kr. om måneden — markant mindre end hans faktiske udgifter berettiger til.
Løbende dokumentationskrav — hvad forventer kommunen?
De fleste kommuner kræver, at du indsender dokumentation for dine udgifter med jævne mellemrum, typisk hvert kvartal eller halvår, afhængigt af den konkrete aftale. Det er en god idé at føre et enkelt regnskab over dine kompensationsberettigede udgifter måned for måned, så du altid har overblikket klar, når kommunen beder om opdateret dokumentation. Mangler du dokumentation for en periode, kan kommunen midlertidigt nedjustere din udbetaling, indtil de nødvendige bilag er modtaget.
Regneeksempel: Anna dokumenterer udgifter tæt på grænsen
Anna har dokumenterede udgifter til privat rengoringshjælp og transport på i alt 26.400 kr. om året — lige akkurat over grænsen på 25.080 kr. Kommunen godkender hende til gruppe II, og hun modtager sine faktiske udgifter, 2.200 kr. om måneden, plus standardbeløbet på 523 kr., i alt 2.723 kr. om måneden. Anna er opmærksom på, at hvis hendes udgifter falder under grænsen ved en fremtidig opfølgning, vil kommunen i stedet henvise hende til gruppe I, hvor hun ville modtage det faste beløb på 1.155 kr. om måneden uafhængigt af de reelle udgifter.
Kompensationsydelse og arbejdsmarkedet
Er du i arbejde trods din funktionsnedsættelse, kan gruppe II være særligt relevant, hvis dine merudgifter til at fastholde jobbet er høje og veldokumenterede — for eksempel fast taxakørsel til en arbejdsplads, der ikke er tilgængelig med kollektiv transport. Ydelsen skal ikke forveksles med de mere specifikke arbejdsmarkedsrettede ordninger som personlig assistance på arbejdspladsen, der søges separat gennem jobcentret, men de to typer støtte kan sagtens supplere hinanden, hvis du både har generelle og arbejdsrelaterede merudgifter.
Hvad hvis du flytter kommune?
Flytter du til en ny kommune, følger kompensationsydelse gruppe II som udgangspunkt med, men den nye kommune har ret til at revurdere din sag ud fra din indsendte dokumentation og egne kvalitetsstandarder. Kontakt den nye kommunes handicapafdeling så tidligt som muligt efter flytningen for at sikre en glidende overgang, og hav din dokumentation for de seneste måneders udgifter klar, så den nye kommune hurtigt kan videreføre din sag uden unødig afbrydelse i udbetalingerne.
Historik: fra «merudgiftsydelse» til gruppe II
Kompensationsydelse gruppe II har, ligesom gruppe I, tidligere gået under betegnelser som «merudgiftsydelse» i mange kommuners borgerinformation, selvom den juridiske hjemmel i servicelovens § 100 har ligget fast i en årrække. Det centrale princip — at dokumenterede udgifter over en vis grænse udløser en højere, mere præcis kompensation end den faste standardordning i gruppe I — har været uændret gennem ordningens historie, selvom de konkrete beløbsgrænser reguleres årligt.
Regionale forskelle i sagsbehandling
Sagsbehandlingen af gruppe II-ansøgninger kan variere betydeligt fra kommune til kommune, fordi den kræver et mere grundigt gennemsyn af dokumentation sammenlignet med gruppe I. Nogle kommuner har specialiserede handicapkonsulenter med stor erfaring i at vurdere komplekse udgiftsopgørelser, mens andre kommuner bruger længere tid på sagsbehandlingen. Det er en god idé at spørge kommunen direkte om den forventede sagsbehandlingstid og hvilket format de foretrækker, at din dokumentation afleveres i.
Hvad hvis dine udgifter svinger fra måned til måned?
Har du udgifter, der varierer betydeligt hen over året — for eksempel fordi visse udgifter kun opstår i vinterhalvåret — kan kommunen vælge at beregne din udbetaling som et gennemsnit over en længere periode i stedet for måned for måned. Det giver en mere stabil og forudsigelig udbetaling, samtidig med at det samlede beløb over året fortsat afspejler dine reelle udgifter. Det er værd at gøre kommunen opmærksom på svingende udgiftsmønstre allerede i din ansøgning.
Samspil med andre ydelser
Ligesom gruppe I er kompensationsydelse gruppe II ikke indkomstafhængig og modregnes ikke i førtidspension, folkepension, fleksjobydelse eller andre offentlige ydelser. Det betyder, at du kan modtage gruppe II samtidig med de fleste andre ydelser, forudsat at du opfylder betingelserne for hver enkelt ordning selvstændigt. Ydelsen er skattefri og skal derfor ikke opgives i din årsopgørelse.
Kan man skifte mellem gruppe I og gruppe II?
Ja, hvis dine udgifter ændrer sig over tid, kan du søge om at skifte gruppe. Stiger dine dokumenterede udgifter markant, kan et skifte fra gruppe I til gruppe II give en højere udbetaling. Falder dine udgifter igen til et niveau, hvor sandsynliggørelse er tilstrækkelig, og du ikke længere ønsker den løbende dokumentationsbyrde, kan du omvendt søge om at gå tilbage til gruppe I. Et skifte kræver altid en fornyet vurdering fra kommunen og træder først i kraft, når afgørelsen er truffet. Det er værd at regne begge scenarier igennem, før du beslutter dig — nogle gange opvejer den administrative lettelse ved gruppe I en beskeden forskel i det udbetalte beløb.
Hvad hvis du får afslag på gruppe II?
Får du afslag, fordi kommunen vurderer, at dine dokumenterede udgifter ikke når op på 25.080 kr. om året, kan du klage inden for fire uger fra afgørelsen. Fastholder kommunen afslaget, sendes sagen videre til Ankestyrelsen. I mange tilfælde skyldes afslag utilstrækkelig dokumentation snarere end selve funktionsnedsættelsen — det er derfor værd at gennemgå din sag med kommunens sagsbehandler for at afklare, hvilke konkrete bilag der mangler, før du eventuelt klager.
Kan gruppe II kombineres med hjælpemidler efter §112?
Ja, kompensationsydelse gruppe II og bevilgede hjælpemidler efter servicelovens § 112 er to forskellige ordninger, der kan løbe parallelt uden problemer. Hjælpemidler dækker konkrete genstande som kørestole eller særligt inventar, mens kompensationsydelsen dækker løbende driftsudgifter forbundet med handicappet. Har du fået bevilget et hjælpemiddel, der dækker en bestemt udgift fuldt ud, skal denne udgiftspost ikke også medregnes i din dokumentation til gruppe II — kommunen ser på den samlede sag for at undgå, at samme udgift dækkes to gange.
Selvstændige erhvervsdrivende og gruppe II
Er du selvstændig erhvervsdrivende med en varig funktionsnedsættelse, kan du også søge kompensationsydelse gruppe II, men det er vigtigt at adskille dine erhvervsmæssige udgifter fra dine private merudgifter i dokumentationen. Udgifter, der allerede fratrækkes som erhvervsmæssige omkostninger i din virksomheds regnskab, kan ikke samtidig indgå som kompensationsberettigede private merudgifter — kommunen vil typisk bede om en klar opdeling, så det er tydeligt, hvilke udgifter der relaterer sig til din private hverdag, og hvilke der hører til driften af virksomheden.
Det kan derfor være en fordel at føre to helt separate regnskaber fra start — et for virksomheden og et for de private merudgifter — så du undgår sammenblanding, der kan forsinke sagsbehandlingen eller føre til, at kommunen afviser dele af din dokumentation.
Fejl at undgå ved ansøgning om gruppe II
- Undlad at vente med at gemme kvitteringer — dokumentation indsamlet fra ansøgningstidspunktet giver det stærkeste grundlag for kommunens vurdering.
- Glem ikke at inkludere mindre, tilbagevendende udgifter — de tæller også med i det samlede regnskab, selvom hver enkelt post er beskeden.
- Søg ikke om gruppe II, hvis dine udgifter reelt ligger under 25.080 kr. om året — i så fald vil gruppe I typisk give et mere fordelagtigt resultat uden dokumentationsbyrden.
- Vær opmærksom på, at kommunen kan bede om supplerende dokumentation løbende — hold derfor din bilagsmappe ajour hele tiden.
Hvad hvis kommunen kun godkender en del af dine udgifter?
Det er almindeligt, at kommunen ved den første vurdering kun godkender nogle af de udgiftsposter, du har indsendt, mens andre afvises som ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller ikke omfattet af ordningen. I den situation kan du enten indsende supplerende dokumentation for de afviste poster eller acceptere en lavere udbetaling baseret på de godkendte udgifter. Har du mange forskellige typer af udgifter, kan det være en fordel at få en skriftlig begrundelse for hver enkelt afvisning, så du præcist ved, hvilken dokumentation der mangler, hvis du ønsker at forfølge sagen videre.
En delvis godkendelse er ikke det samme som et endeligt afslag — du kan som regel bede om en fornyet vurdering af de afviste poster, så snart du har fremskaffet den manglende dokumentation, uden at skulle starte en helt ny ansøgning fra bunden.
Dokumentation der styrker din sag
- Kvitteringer for taxakørsel eller anden nødvendig transport, gerne samlet i en fast mappe eller app.
- Fakturaer for privat hjælp i hjemmet, hvis du benytter en betalt ordning.
- Lægeerklæring, der dokumenterer sammenhængen mellem din funktionsnedsættelse og de konkrete udgiftsposter.
- Et samlet årligt overblik, opdelt i udgiftskategorier, som du kan sende til kommunen ved den periodiske opfølgning.
Ofte stillede spørgsmål om kompensationsydelse gruppe II
Hvor meget kan jeg få i kompensationsydelse gruppe II?
Du får dine dokumenterede udgifter dækket plus et standardbeløb på 523 kr. om måneden — beløbet varierer derfor fra person til person afhængigt af de reelle udgifter.
Skal jeg dokumentere alle udgifter hver måned?
Ja, gruppe II kræver løbende dokumentation, typisk indsendt hvert kvartal eller halvår afhængigt af din kommunes praksis.
Hvad sker der, hvis jeg glemmer at indsende kvitteringer?
Kommunen kan midlertidigt nedjustere din udbetaling, indtil du har eftersendt den nødvendige dokumentation.
Kan jeg skifte fra gruppe II til gruppe I?
Ja, hvis dine udgifter falder til et niveau under 25.080 kr. om året, kan du søge om at overgå til gruppe I med et fast standardbeløb.
Er kompensationsydelse gruppe II skattepligtig?
Nej, ydelsen er skattefri og skal ikke opgives i din årsopgørelse.
Kan jeg klage over en afgørelse om gruppe II?
Ja, du kan klage til kommunen inden for fire uger, og fastholder kommunen afslaget, går sagen videre til Ankestyrelsen.
Kan jeg modtage gruppe II samtidig med førtidspension?
Ja, ydelsen er ikke indkomstafhængig og modregnes ikke i førtidspension, folkepension eller fleksjobydelse.
Hvor tit skal jeg opdatere min dokumentation?
De fleste kommuner beder om opdateret dokumentation hvert kvartal eller halvår, men den præcise frekvens fastsættes konkret i din sag.
Tæller små, tilbagevendende udgifter med i gruppe II?
Ja, både store og små kompensationsberettigede udgifter kan indgå i det samlede dokumenterede beløb, så længe de kan sandsynliggøres med bilag.
Kan jeg få begge grupper på samme tid?
Nej, du kan kun modtage én af de to ydelser ad gangen — kommunen placerer dig i den gruppe, der bedst matcher dine sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter ud fra en samlet konkret vurdering.
Vil du læse mere om beslægtede emner, findes vores samlede oversigt over sundhed og sygesikring med alle guider til handicap, hjælpemidler og tilskud. Læs også om hjælpemidler efter servicelovens §112, hvis du har brug for konkrete hjælpemidler i hverdagen.