Hjælpemidler efter servicelovens § 112 bevilges gratis af kommunen, hvis de i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne, lette din daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendige for, at du kan udføre et arbejde. De fleste hjælpemidler, som kørestole og el-scootere, er helt uden egenbetaling, mens enkelte typer, som ortopædisk fodtøj, altid har en fast egenbetaling. Ansøgningen sendes til din kommune, og et afslag kan påklages til Ankestyrelsen inden for fire uger.
Hvad er hjælpemidler efter § 112?
Servicelovens § 112 giver personer med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ret til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for, at personen kan udøve et erhverv. Bestemmelsen dækker et bredt spektrum af hjælpemidler, fra simple gribetænger til avancerede el-kørestole, og kommunen skal foretage en konkret, individuel vurdering af hver enkelt ansøgning.
Hvem kan få bevilget hjælpemidler?
| Betingelse | Krav 2026 |
|---|---|
| Funktionsnedsættelse | Varig, fysisk eller psykisk |
| Formål | Afhjælpe følger, lette hverdag eller muliggøre arbejde |
| Egenbetaling | Ingen for de fleste hjælpemidler, fast takst for enkelte typer |
| Ansøgning | Til kommunens hjælpemiddelafdeling |
Det er ikke et krav, at funktionsnedsættelsen er medfødt eller opstået tidligt i livet — retten til hjælpemidler gælder uanset alder, forudsat at nedsættelsen er varig og opfylder betingelserne i loven. Det betyder, at både yngre og ældre borgere kan søge, og der er ikke en øvre aldersgrænse for at være berettiget.
Hvilke typer hjælpemidler kan bevilges?
- Kørestole, rollatorer og andre gangredskaber.
- El-scootere og andre el-drevne mobilitetshjælpemidler.
- Høreapparater og andre kommunikationshjælpemidler, hvor de ikke dækkes af andre ordninger.
- Særligt inventar i hjemmet, som plejesenge eller badestole.
- Ortopædisk fodtøj og andre personlige hjælpemidler med fast egenbetaling.
Egenbetaling — hvornår betaler du selv?
Hovedreglen er, at hjælpemidler efter § 112 er gratis for borgeren. Der findes dog undtagelser, hvor loven fastsætter en fast egenbetaling — det gælder blandt andet ortopædisk fodtøj, hvor du altid skal betale en del af prisen selv, reguleret årligt af Social- og Boligstyrelsen. Almindelige hjælpemidler som kørestole, plejesenge og el-scootere er derimod helt uden egenbetaling, uanset din indkomst eller formue.
Sådan søger du om hjælpemidler
- Kontakt din kommunes hjælpemiddelafdeling eller borgerservice.
- Beskriv konkret, hvilket hjælpemiddel du har behov for, og hvorfor.
- Vedlæg eventuel lægelig dokumentation for din funktionsnedsættelse.
- Deltag i et hjemmebesøg eller en ergoterapeutisk vurdering, hvis kommunen anmoder om det.
- Modtag afgørelse — ved bevilling stiller kommunen typisk hjælpemidlet til rådighed som udlån eller en engangsbevilling.
Udlån vs. eje — hvem ejer hjælpemidlet?
| Type | Ejerskab |
|---|---|
| Kørestole og el-scootere | Udlånt af kommunen, skal returneres ved ophør af behov |
| Ortopædisk fodtøj og personlige hjælpemidler | Ejes af borgeren efter køb |
| Boligindretning (fastmonteret) | Følger boligen, ikke personen |
De fleste større hjælpemidler, som kørestole og el-scootere, gives som udlån — du har brugsretten, men skal returnere hjælpemidlet til kommunen, hvis dit behov ophører, eller hvis du får bevilget et nyere eller bedre egnet hjælpemiddel. Personlige hjælpemidler, som ortopædisk fodtøj, ejer du derimod selv efter køb.
Regneeksempel: Birgit får bevilget en el-kørestol
Birgit har en fremadskridende muskelsygdom og kan ikke længere klare sig med en manuel kørestol. Kommunens ergoterapeut vurderer, at en el-kørestol vil gøre hende markant mere selvhjulpen i hverdagen, og bevilger hjælpemidlet efter § 112. El-kørestolen udlånes gratis af kommunen, som også dækker service og reparation, så længe Birgit har behovet. Skulle Birgits behov ændre sig, eller hendes tilstand forbedres markant, kan kommunen tage kørestolen tilbage, og Birgit skal ikke betale noget for hverken udlånet eller den løbende vedligeholdelse.
Hjælpemidler til brug på arbejdspladsen
Er hjælpemidlet nødvendigt for, at du kan varetage et arbejde, kan det bevilges efter § 112, selvom det primært skal bruges på arbejdspladsen frem for i hjemmet. Det kan for eksempel dreje sig om en særlig arbejdsstol, tilpasset kontorudstyr eller et kommunikationshjælpemiddel. I nogle tilfælde vil ansøgningen i stedet blive behandlet efter beskæftigelseslovgivningen via jobcentret, hvis hjælpemidlet udelukkende er arbejdsrelateret — det er derfor en god idé at afklare med både kommunen og jobcentret, hvilken myndighed der er rette instans for netop dit behov.
Hvor lang er ventetiden på et hjælpemiddel?
Ventetiden varierer betydeligt afhængigt af hjælpemidlets type og kompleksitet. Simple hjælpemidler, som gribetænger eller badebræt, kan ofte bevilges og udleveres inden for få uger, mens mere komplekse løsninger, som specialtilpassede el-kørestole eller boligindretning, kan tage flere måneder på grund af behovet for en grundig ergoterapeutisk vurdering og eventuel specialfremstilling. Har du et akut behov, bør du gøre kommunen opmærksom på det, så sagen kan prioriteres.
Hvad hvis hjælpemidlet går i stykker?
Går et udlånt hjælpemiddel i stykker som følge af almindeligt slid, er det kommunen, der skal betale for reparation eller udskiftning, uden at du skal søge på ny. Er skaden derimod opstået som følge af grov uforsigtighed, kan kommunen i særlige tilfælde kræve, at du selv dækker en del af reparationsomkostningen. Det er altid en god idé at kontakte kommunens hjælpemiddelafdeling hurtigst muligt, hvis dit hjælpemiddel svigter, så du ikke står uden nødvendig hjælp i en længere periode.
Klageadgang — hvad hvis du får afslag?
Får du afslag på et hjælpemiddel, kan du klage inden for fire uger fra afgørelsen. Klagen sendes først til kommunen, der genvurderer sagen. Fastholder kommunen afslaget, sendes sagen automatisk videre til Ankestyrelsen, som træffer den endelige afgørelse. Ankestyrelsen har i flere principafgørelser præciseret, hvornår et hjælpemiddel skal anses for «i væsentlig grad» at afhjælpe funktionsnedsættelsen — det kan være nyttigt at kende disse principafgørelser, hvis du overvejer at klage.
Samspil med kompensationsydelse og handicapbil
Hjælpemidler efter § 112 kan søges sideløbende med kompensationsydelse og handicapbil-lånet efter § 114 — de tre ordninger dækker forskellige typer af behov og udelukker ikke hinanden. Har du allerede fået bevilget et hjælpemiddel, der fuldt ud dækker en bestemt udgift, skal denne udgift dog ikke også medregnes i en eventuel ansøgning om kompensationsydelse, da kommunen ser på den samlede sag for at undgå dobbeltdækning.
Hvad hvis kommunen kun vil bevilge et billigere hjælpemiddel?
Kommunen har ret til at vælge det billigste hjælpemiddel, der kan opfylde dit behov — det betyder ikke, at du automatisk får det dyreste eller mest avancerede produkt på markedet. Ønsker du et dyrere hjælpemiddel end det, kommunen tilbyder, kan du som udgangspunkt selv betale prisforskellen og få et såkaldt «mellemtillæg», forudsat at det billigere hjælpemiddel reelt opfylder de samme funktionelle behov. Er der derimod en konkret, dokumenteret grund til, at det billigere hjælpemiddel ikke er tilstrækkeligt for din situation, bør du gøre kommunen opmærksom på dette, før afgørelsen træffes.
Hjælpemidler til børn og unge
Børn og unge med en varig funktionsnedsættelse har samme ret til hjælpemidler efter § 112 som voksne, men ansøgningen behandles ofte i samarbejde med skolen, kommunens børne- og familieafdeling samt eventuelt en specialiseret behandlingsinstitution. Det er værd at være opmærksom på, at et barns behov ofte ændrer sig i takt med væksten, hvilket betyder, at hjælpemidler som kørestole og andre tilpassede genstande med jævne mellemrum skal justeres eller udskiftes, uden at forældrene selv skal betale for den løbende tilpasning.
Hvad hvis du flytter kommune?
Flytter du til en ny kommune, følger dine bevilgede hjælpemidler som udgangspunkt med dig, men den nye kommune kan foretage en fornyet vurdering af dit behov, særligt hvis der er gået lang tid siden den oprindelige bevilling. Det er en god idé at kontakte den nye kommunes hjælpemiddelafdeling så tidligt som muligt efter flytningen for at sikre, at eventuel service, reparation eller udskiftning af dine hjælpemidler kan fortsætte uden afbrydelse.
Nogle kommuner overfører sagen administrativt uden yderligere krav, mens andre beder om en fornyet ergoterapeutisk vurdering — afklar derfor proceduren direkte med begge kommuner, gerne allerede før selve flytningen finder sted.
Fejl at undgå ved ansøgning om hjælpemidler
- Undlad at antage, at alle hjælpemidler kræver egenbetaling — hovedreglen er faktisk det modsatte.
- Beskriv konkret, hvordan hjælpemidlet vil afhjælpe din specifikke situation, frem for en generel beskrivelse af din diagnose.
- Glem ikke at oplyse, hvis hjælpemidlet primært skal bruges på arbejdspladsen, da det kan påvirke, hvilken myndighed der behandler sagen.
- Vent ikke med at kontakte kommunen, hvis et udlånt hjælpemiddel går i stykker — reparation eller udskiftning dækkes normalt af kommunen.
Forbrugsgoder — hvad er forskellen på hjælpemidler og forbrugsgoder?
Serviceloven skelner mellem egentlige hjælpemidler og såkaldte forbrugsgoder — sidstnævnte er produkter, der i forvejen findes almindeligt på markedet og bruges af alle, som for eksempel en almindelig cykel eller en vaskemaskine, men som du har et særligt behov for på grund af din funktionsnedsættelse. Til forbrugsgoder betaler du normalt en egenandel svarende til, hvad en almindelig forbruger ville have betalt for produktet, mens kommunen dækker den ekstra udgift, der følger af den nødvendige særlige tilpasning eller et dyrere behov. Denne sondring er ofte kilde til forvirring, og det er værd at spørge kommunen direkte ind til, om dit konkrete behov falder under hjælpemidler eller forbrugsgoder, da reglerne for egenbetaling er forskellige.
Genbrugshjælpemidler og genbevilling
Mange kommuner har et centralt hjælpemiddeldepot, hvor brugte, men fuldt funktionsdygtige hjælpemidler genudlånes til nye borgere med samme behov — det gør sagsbehandlingen hurtigere og reducerer kommunens udgifter markant. Får du senere brug for et opgraderet eller anderledes hjælpemiddel, skal du som udgangspunkt returnere det oprindelige hjælpemiddel til depotet, hvorefter det kan genudlånes til andre, der har behov for netop den type.
Ofte stillede spørgsmål om hjælpemidler efter §112
Er hjælpemidler efter §112 gratis?
Ja, hovedreglen er, at hjælpemidler er gratis, med undtagelse af enkelte typer som ortopædisk fodtøj, hvor der altid er en fast egenbetaling.
Ejer jeg selv hjælpemidlet?
Det afhænger af typen — større hjælpemidler som kørestole udlånes og skal returneres, mens personlige hjælpemidler som ortopædisk fodtøj ejes af dig selv.
Hvor lang tid tager sagsbehandlingen?
Simple hjælpemidler kan bevilges inden for få uger, mens komplekse løsninger kan tage flere måneder på grund af ergoterapeutisk vurdering.
Kan jeg klage over et afslag?
Ja, du kan klage til kommunen inden for fire uger, og fastholder kommunen afslaget, sendes sagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad sker der, hvis mit hjælpemiddel går i stykker?
Kommunen dækker som udgangspunkt reparation eller udskiftning ved almindeligt slid, uden at du skal indsende en ny ansøgning.
Kan jeg få hjælpemidler til brug på arbejdspladsen?
Ja, hvis hjælpemidlet er nødvendigt for, at du kan udføre dit arbejde, men i visse tilfælde behandles ansøgningen af jobcentret i stedet for kommunen.
Skal jeg returnere hjælpemidlet, hvis mit behov ophører?
Ja, udlånte hjælpemidler som kørestole og el-scootere skal returneres til kommunen, når du ikke længere har brug for dem.
Kan jeg selv vælge et dyrere hjælpemiddel?
Ja, men du skal typisk selv betale prisforskellen mellem det billigere hjælpemiddel, kommunen tilbyder, og det dyrere hjælpemiddel, du ønsker.
Gælder reglerne også for forbrugsgoder?
Nej, forbrugsgoder har andre regler for egenbetaling end egentlige hjælpemidler — du betaler typisk en egenandel svarende til normalprisen på produktet.
Skal jeg have en fornyet vurdering, hvis jeg flytter kommune?
Ofte ja, den nye kommune kan foretage en fornyet vurdering af dit behov, selvom dine bevilgede hjælpemidler som udgangspunkt følger med dig.
Vil du læse mere om beslægtede emner, findes vores samlede oversigt over sundhed og sygesikring med alle guider til handicap, hjælpemidler og tilskud. Læs også om kompensationsydelse gruppe I, hvis du har løbende merudgifter som følge af din funktionsnedsættelse.