Bygningsreglement BR25 trådte i kraft 1. juli 2025 og erstatter det tidligere BR18 med skærpede klimakrav for stort set alt nybyggeri. Enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses skal nu overholde en grænseværdi på 6,7 kg CO2e pr. kvadratmeter om året, en markant lavere grænse end tidligere, ifølge bygningsreglementet.dk.
Husk lige: det afgørende for, hvilket regelsæt der gælder for dit projekt, er datoen for din byggeansøgning, ikke datoen for selve spadestikket eller indflytningen – planlægger du at bygge, bør du derfor altid tjekke, præcis hvornår din ansøgning formelt blev indsendt og registreret hos kommunen.
Planlægger du at bygge nyt, bygge til eller renovere i 2026, er det afgørende at vide, hvilket bygningsreglement dit projekt hører under, da det har direkte betydning for både dokumentationskrav og byggeomkostninger. Denne guide gennemgår, hvad BR25 konkret ændrer, hvem der er omfattet, og hvad overgangsreglerne betyder for dig.
Hvorfor hedder det BR25 og ikke BR26?
Navngivningen følger typisk det år, hvor arbejdet med reglementet blev politisk vedtaget eller offentliggjort, snarere end det år, hvor det reelt træder i kraft – i dette tilfælde blev BR25 vedtaget og offentliggjort, mens selve ikrafttrædelsen først skete midt i 2025. Det er en almindelig kilde til forvirring, at et reglement kan hedde ét årstal, mens det reelt gælder ind i det følgende kalenderår, så det er altid en god idé at tjekke den konkrete ikrafttrædelsesdato frem for blot at gå ud fra navnet.
Hvad er bygningsreglementet?
Bygningsreglementet er den samlede regelsamling, der fastsætter de tekniske og administrative krav til byggeri i Danmark, herunder konstruktion, brandsikkerhed, tilgængelighed og energiforhold. Reglementet opdateres løbende, og hver ny hovedversion får typisk sit eget navn efter det år, den træder i kraft – BR18 gjaldt fra 2018, mens BR25 nu er den gældende hovedversion fra 1. juli 2025.
Hvad ændrer BR25 helt konkret?
Den mest markante ændring i BR25 er de skærpede klimakrav, som nu gælder for stort set alt nybyggeri, herunder enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses. Der indføres en grænseværdi på 6,7 kg CO2e pr. kvadratmeter om året for selve bygningens klimaaftryk, samt et nyt krav om, at selve byggeprocessen – herunder transport og energiforbrug på byggepladsen – maksimalt må udlede 1,5 kg CO2e pr. kvadratmeter. Reglerne udvider desuden omfanget, så også fritidshuse og enfamiliehuse over 150 kvadratmeter samt tilbygninger over 250 kvadratmeter nu er omfattet af klimakravene.
| Krav | BR25 |
|---|---|
| Klimagrænse bygning | 6,7 kg CO2e/m²/år |
| Klimagrænse byggeproces | 1,5 kg CO2e/m²/år |
| Omfatter fritidshuse | Ja, nyt i BR25 |
| Omfatter enfamiliehuse over | 150 m² |
| Omfatter tilbygninger over | 250 m² |
Overgangsregler: hvilket regelsæt gælder for dig?
Har du indsendt din byggeansøgning før 1. juli 2025, bygger du efter de tidligere BR18-regler, som giver større frihed i materialevalg og lavere dokumentationskrav. Er ansøgningen først indsendt efter denne dato, gælder BR25, og dermed klimaberegningskrav, mere dokumentation og potentielt højere byggeomkostninger. Er du i tvivl om, hvilket regelsæt dit konkrete projekt hører under, er datoen for din oprindelige ansøgning det afgørende, ikke hvornår byggeriet fysisk igangsættes eller afsluttes.
Hvad betyder klimakravene i praksis for dit byggeri?
- Der skal udarbejdes en klimaberegning for byggeriet, typisk af en fagperson
- Materialevalg kan påvirkes, da nogle traditionelle materialer har et højere klimaaftryk end alternativer
- Ekstra dokumentation kan øge både tid og omkostninger til arkitekt eller ingeniør
- Byggepladsens egen drift, herunder transport og maskiner, skal også holdes inden for grænseværdien
Regneeksempel: Familien Vestergaard bygger efter BR25
Familien Vestergaard indsender deres byggeansøgning til et nyt 160 kvadratmeter hus i september 2025 og er dermed omfattet af BR25, både fordi ansøgningen er indsendt efter skæringsdatoen, og fordi huset er over 150 kvadratmeter. Deres arkitekt skal derfor udarbejde en klimaberegning, der dokumenterer, at huset holder sig under grænsen på 6,7 kg CO2e pr. kvadratmeter om året. Det ekstra dokumentationsarbejde koster dem omkring 8.000 kr. i tillæg til de almindelige arkitekthonorarer, men giver dem samtidig et hus, der er markant mere klimavenligt end et tilsvarende hus bygget efter de gamle BR18-regler.
Hvem er ikke omfattet af de nye klimakrav?
Mindre tilbygninger under 250 kvadratmeter og enfamiliehuse under 150 kvadratmeter er som udgangspunkt ikke omfattet af de skærpede klimakrav i BR25, selvom de stadig skal overholde reglementets øvrige tekniske krav til konstruktion, brand og energiforbrug. Almindelige småbygninger som carporte og udhuse, der slet ikke kræver byggetilladelse, er naturligvis heller ikke omfattet, da de ikke er en del af selve byggesagsbehandlingen. Se byggetilladelse 2026: guide for at afklære, om dit konkrete projekt kræver tilladelse.
Hvad hvis dit byggeri strækker sig over skæringsdatoen?
Er din byggeansøgning indsendt før 1. juli 2025, men byggeriet først afsluttes flere år senere, gælder som udgangspunkt stadig BR18-reglerne, der var gældende på ansøgningstidspunktet. Foretager du derimod væsentlige ændringer i projektet undervejs, som kræver en ny eller ændret ansøgning, kan kommunen i nogle tilfælde vurdere, at de nye BR25-regler skal gælde for de ændrede dele af byggeriet. Planlægger du et større projekt, der strækker sig over lang tid, bør du derfor afklære denne grænseflade med din kommune tidligt i processen.
Certificerede rådgivere: hvornår er de påkrævet?
For visse byggerier, typisk større eller mere komplekse projekter, kræver bygningsreglementet, at der tilknyttes en certificeret brandrådgiver eller statiker, som har det formelle ansvar for at dokumentere overholdelse af specifikke dele af reglementet. For et almindeligt enfamiliehus er dette krav sjældent relevant, men for etagebyggeri, større erhvervsbyggeri eller bygninger med særlige brandmæssige udfordringer er en certificeret rådgiver ofte en forudsætning for, at kommunen overhovedet kan udstede byggetilladelsen.
Historisk udvikling: fra BR10 til BR25
Bygningsreglementet har gennemgået flere større revisioner de seneste 15 år, fra BR10 over BR15 og BR18 til den nuværende BR25. Hver revision har generelt skærpet kravene til energiforbrug og efterhånden også klimaaftryk, i takt med at Danmarks klimamålsætninger er blevet mere ambitiøse. BR25 markerer det første reglement, hvor klimaaftryk fra selve byggematerialerne og byggeprocessen får en lovbestemt talfæstet grænseværdi, frem for blot generelle anbefalinger om bæredygtighed.
Materialevalg under BR25: hvad påvirkes mest?
Klimaberegningen under BR25 tager højde for hele byggeriets livscyklus, fra udvinding af råmaterialer til produktion, transport, opførelse og den forventede levetid. Materialer som beton og tegl har traditionelt et relativt højt klimaaftryk i produktionen, mens træbyggeri og visse genanvendte materialer typisk scorer bedre i beregningen. Det betyder ikke, at beton og tegl er forbudt under BR25, men et byggeri baseret tungt på disse materialer skal kompensere andre steder, for eksempel gennem en mere energieffektiv opvarmningsløsning eller reduceret transportafstand for materialerne, for stadig at kunne overholde den samlede grænseværdi.
Hvad koster det ekstra at bygge efter BR25?
Den ekstra dokumentation i form af en klimaberegning koster typisk mellem 5.000 og 15.000 kr., afhængigt af byggeriets størrelse og kompleksitet, og lægges oveni de almindelige arkitekt- og ingeniørhonorarer. Selve byggeomkostningen kan også stige, hvis de oprindeligt ønskede materialer ikke kan overholde klimagrænsen, og der derfor skal vælges dyrere, mere klimavenlige alternativer. Omvendt oplever nogle bygherrer, at et bevidst valg af klimavenlige materialer fra start, for eksempel mere træbaseret konstruktion, kan holde de samlede meromkostninger nede sammenlignet med at forsøge at tilpasse et allerede planlagt betontungt projekt efterfølgende.
Bygningsreglementet og eksisterende bygninger
Bor du allerede i et hus bygget efter et ældre bygningsreglement, stilles der som udgangspunkt ikke krav om, at boligen skal opgraderes til at overholde de nyeste regler, medmindre du selv foretager væsentlige ændringer eller tilbygninger, der udløser en ny byggesag. Foretager du en tilbygning over 250 kvadratmeter til et ældre hus, vil selve tilbygningen som udgangspunkt skulle overholde BR25s klimakrav, selvom resten af huset fortsat er opført efter de gamle regler, der gjaldt på det oprindelige opførelsestidspunkt.
Bygningsreglementet og energikrav hænger sammen
Ud over de nye klimakrav i BR25 indeholder bygningsreglementet fortsat de mere velkendte energikrav til isolering, vinduer og varmekilder, som har eksisteret i tidligere versioner. Disse krav hænger tæt sammen med reglerne om energimærkning – jo bedre et nybygget hus lever op til energikravene, desto højere energimærke opnår det typisk fra start. Se energimærke på bolig 2026 for at forstå, hvordan de to regelsæt spiller sammen i praksis, både ved nybyggeri og ved renovering af eksisterende boliger.
Ofte stillede spørgsmål om bygningsreglement 2026
Hvad er bygningsreglementet?
Det er den samlede regelsamling for tekniske og administrative krav til byggeri i Danmark, herunder konstruktion, brandsikkerhed, tilgængelighed og energi- og klimaforhold.
Hvad er nyt i BR25?
De vigtigste nyheder er en talfæstet klimagrænse på 6,7 kg CO2e pr. kvadratmeter om året for bygningen og 1,5 kg CO2e pr. kvadratmeter for selve byggeprocessen, samt et udvidet omfang til fritidshuse og større enfamiliehuse.
Hvilke byggeregler gælder for et enfamiliehus?
Er huset over 150 kvadratmeter og ansøgt efter 1. juli 2025, gælder BR25s klimakrav. Er huset mindre eller ansøgt før denne dato, gælder de tidligere BR18-regler.
Skal jeg selv lave klimaberegningen?
Nej, den udarbejdes typisk af din arkitekt eller ingeniør som en del af byggesagens dokumentation, men det er dit ansvar som bygherre, at den nødvendige dokumentation foreligger.
Gælder BR25 også for sommerhuse?
Ja, fritidshuse er som noget nyt omfattet af klimakravene i BR25, hvilket ikke var tilfældet under det tidligere BR18.
Bliver bygningsreglementet ændret igen snart?
Bygningsreglementet opdateres løbende med mindre justeringer mellem de store hovedrevisioner, så det er en god idé at tjekke bygningsreglementet.dk for den aktuelle version, før du planlægger et større byggeprojekt.
Hvem fører tilsyn med, at bygningsreglementet overholdes?
Kommunens byggesagsafdeling fører tilsyn i forbindelse med byggesagsbehandlingen, mens den certificerede rådgiver eller ingeniør på større projekter ofte har et selvstændigt ansvar for at dokumentere overholdelse af de tekniske krav undervejs i byggeriet.
Kan jeg vælge at bygge efter BR25, selvom min ansøgning er fra før 1. juli 2025?
Ja, du kan som udgangspunkt vælge at bygge efter de nyere og mere klimavenlige krav, selvom du ikke er forpligtet til det, hvis din oprindelige ansøgning giver dig ret til at bygge efter BR18.
Skal jeg tjekke bygningsreglementet, selvom jeg kun bygger en carport?
Ja, selvom mindre bygninger under 50 kvadratmeter samlet ofte er fritaget for byggetilladelse, skal de stadig overholde de generelle konstruktionsmæssige krav i bygningsreglementet, blot uden den formelle sagsbehandling hos kommunen.
Klimaberegning: hvad indgår konkret i beregningen?
En klimaberegning efter BR25 medregner typisk udledningen fra de vigtigste byggematerialer som beton, tegl, træ og isolering, samt et bidrag fra selve energiforbruget til opvarmning og drift over bygningens beregnede levetid. Beregningen udføres ved hjælp af standardiserede værktøjer og databaser over materialers klimaaftryk, så resultaterne kan sammenlignes på tværs af forskellige byggeprojekter. Din arkitekt eller ingeniør kan typisk allerede tidligt i designfasen give dig et estimat for, om det ønskede projekt vil kunne overholde grænseværdien, så du kan justere materialevalget, før de endelige tegninger og den formelle ansøgning udarbejdes.
Er du i tvivl om, hvorvidt dit projekt kræver byggetilladelse, så læs byggetilladelse 2026: guide. Skal du ansøge digitalt, så læs Byg og Miljø portalen 2026. Hele oversigten finder du på miljø, energi og bolig-forbedring. Den fulde regeltekst findes hos bygningsreglementet.dk, og generel vejledning om byggeri hos borger.dk.