Affaldssortering 2026: 10 fraktioner

Affaldssortering i 2026 skal ske i mindst 10 fraktioner i alle danske kommuner: mad- og drikkekartoner, madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, farligt affald og restaffald. Pr. 1. januar 2025 havde 91 ud af 98 kommuner allerede indført ordningen fuldt ud, mens de sidste kommuner forventes i mål i løbet af 2026, ifølge Miljøstyrelsen.

Husk lige: det vigtigste at vide er, at den nationale ramme på 10 fraktioner ikke betyder, at hele landet ser ens ud i praksis – beholdertyper, afhentningsfrekvens og de konkrete detaljer varierer fortsat fra kommune til kommune, selvom selve princippet om, hvilke materialer der skal holdes adskilt, er ens overalt.

Er du i tvivl om, hvordan du helt konkret skal sortere dit affald derhjemme, eller undrer du dig over, hvorfor din kommune stadig ikke tilbyder alle 10 fraktioner, er du langt fra alene. Denne guide gennemgår de 10 fraktioner én for én, hvordan den kommunale indsamling typisk fungerer, og hvad du gør, hvis du er i tvivl om en konkret genstand.

De 10 fraktioner: en samlet oversigt

Den nationale ordning for husholdningsaffald blev indført for at skabe en ensartet sortering på tværs af hele landet, uanset hvilken kommune du bor i. Formålet er at sikre, at mest muligt affald genanvendes i stedet for at blive brændt eller deponeret, hvilket kræver, at de forskellige materialetyper holdes adskilt fra hinanden helt fra husstanden.

FraktionEksempler
Mad- og drikkekartonerMælkekartoner, juicekartoner
MadaffaldMadrester, skræller, kaffegrums
PapirAviser, reklamer, kuverter
PapPapkasser, æggebakker
MetalDåser, låg, folie
GlasFlasker, glasemballage
PlastPlastemballage, hård og blød plast
TekstilerTøj, sengetøj, sko
Farligt affaldBatterier, maling, kemikalier
RestaffaldDet, der ikke kan sorteres andetsteds

Sådan sorterer du derhjemme: trin for trin

  1. Skyl emballage let for madrester, før den lægges i den rigtige beholder
  2. Fold pap og papir sammen, så det fylder mindre i beholderen
  3. Læg farligt affald i en lukket beholder adskilt fra det øvrige affald
  4. Aflever tekstiler rene og tørre, gerne i en pose for sig
  5. Brug restaffald kun til det, der reelt ikke passer i de øvrige 9 fraktioner

Hvorfor er nogle kommuner stadig forsinkede?

Selvom ordningen med 10 fraktioner er national, er det den enkelte kommune, der praktisk skal implementere indsamlingen, herunder udrulning af nye beholdere, tilpasning af skraldebiler og information til borgerne. For nogle kommuner har denne praktiske omstilling taget længere tid end planlagt, særligt i områder med mange forskellige boligtyper, hvor løsningen skal tilpasses både parcelhuse, rækkehuse og etageejendomme med fælles affaldsoøer. Bor du i en kommune, der endnu ikke har alle 10 fraktioner, kan du typisk finde en konkret tidsplan på kommunens egen hjemmeside.

Fælles beholdere eller separate spande?

Den praktiske løsning varierer fra kommune til kommune. Nogle kommuner bruger todelte eller firedelte beholdere, hvor flere fraktioner opsamles i samme beholder men adskilt af en skillevæg, mens andre kommuner har separate spande eller poser til hver enkelt fraktion. Bor du i en etageejendom, er det ofte en fælles affaldsoø eller nedgravede containere, der bruges i stedet for individuelle beholdere pr. husstand. Er du flyttet til en ny kommune, er det derfor vigtigt at sætte dig ind i netop den lokale løsning, da den kan afvige markant fra, hvad du var vant til tidligere.

Regneeksempel: Familien Poulsen omstiller sig til 10 fraktioner

Familien Poulsen boede tidligere i en kommune med kun 4 fraktioner, men flytter til en ny kommune, der allerede har indført alle 10. De første par uger bruger de lidt ekstra tid på at sortere korrekt, særligt for at skelne mellem plast og metal i emballage, der kombinerer begge materialer. Efter en måned er den nye rutine en naturlig del af hverdagen, og de oplever, at deres restaffaldsspand fyldes markant langsommere end tidligere, fordi størstedelen af affaldet nu går til genanvendelse i stedet.

Hvad hvis en genstand kan sorteres flere steder?

Nogle genstande består af flere materialer, hvilket kan gøre sorteringen mindre indlysende – en yoghurtbæger med papemballage og en plastikbeholder indeni skal for eksempel adskilles, så papemballagen går til pap og plastikbeholderen til plast. Er du i tvivl om en konkret genstand, er det bedste sted at søge svar din kommunes egen affaldsguide, som ofte har en søgefunktion, hvor du kan indtaste præcis den genstand, du er i tvivl om, og få det korrekte svar for netop din kommunes ordning.

Farligt affald: hvorfor kræver det særlig opmærksomhed?

Farligt affald som batterier, maling, kemikalier og elektronik må aldrig blandes med de øvrige fraktioner, da det kan udgøre en sikkerhedsrisiko for skraldemændene og forurene resten af affaldet, hvis det håndteres forkert. De fleste kommuner tilbyder en særlig, mindre beholder eller boks til farligt affald ved husstanden, mens større mængder eller specielle typer, som gamle kemikalier, typisk skal afleveres direkte på den lokale genbrugsstation. Se den fulde gennemgang af, hvordan du bruger genbrugsstationen, i genbrugsstation 2026: erhverv og privat.

Glas: hvorfor skal det holdes rent for andre materialer?

Glasfraktionen skal helst kun indeholde rent glas, uden metallåg, korkpropper eller plastforsegling, da disse kan forstyrre genanvendelsesprocessen, hvor glasset smeltes om til nye produkter. Er du i tvivl, om et låg skal fjernes, er hovedreglen, at metallåg tages af og lægges i metalfraktionen, mens mindre plastdele på nogle typer glasemballage typisk kan blive siddende, da moderne sorteringsanlæg kan håndtere mindre urenheder af den type.

Hvad hvis du bor i lejlighed uden egen affaldsplads?

Bor du i en udlejningsejendom eller andelsbolig uden individuel plads til 10 forskellige beholdere, er det som udgangspunkt udlejeren eller andelsboligforeningen, der skal etablere en fælles løsning, der lever op til den kommunale ordning. Oplever du, at din ejendom ikke tilbyder tilstrækkelig sortering, kan du gøre opmærksom på det over for din udlejer eller boligforeningens bestyrelse, som har pligt til at sikre, at beboerne har adgang til at sortere korrekt i overensstemmelse med de kommunale regler.

Plast: hård og blød kræver ofte samme beholder

Plastfraktionen dækker både hård plast, som yoghurtbægre og plastikflasker, og blød plast, som poser og plastfolie, og de fleste kommuner indsamler begge typer i samme beholder, selvom de sorteres fra hinanden senere i behandlingsanlægget. Sort plast er dog ofte en undtagelse, da den sorte farve kan gøre det svært for de optiske sorteringsmaskiner på genanvendelsesanlæggene at genkende materialet korrekt, hvilket i nogle kommuner betyder, at sort plastemballage i stedet skal i restaffald. Tjek altid din egen kommunes konkrete regler for sort plast, da praksis varierer.

Historik: fra få fraktioner til national standard

Før den nationale ordning med 10 fraktioner varierede affaldssorteringen betydeligt fra kommune til kommune, hvor nogle kommuner kun krævede sortering i 2-4 kategorier, mens andre allerede var langt fremme med mere detaljeret sortering. Denne uensartethed gjorde det forvirrende for borgere, der flyttede mellem kommuner, og gjorde det sværere at opnå de nationale mål for genanvendelse. Den fælles standard skal sikre, at hele landet arbejder efter samme mål og gør det lettere at sammenligne og forbedre indsamlingen på tværs af kommunegrænser.

Hvorfor er madaffald sin egen fraktion?

Madaffald er en af de vigtigste fraktioner at få sorteret korrekt, da det kan omdannes til biogas og næringsrig gødning, i stedet for at ende som restaffald, der brændes af. Bliver madaffald blandet med restaffald, går denne værdifulde ressource tabt, og forbrændingen bliver samtidig mindre effektiv, fordi madaffald har et højt vandindhold, der kræver ekstra energi at forbrænde. De fleste kommuner udleverer specielle poser til madaffald, som er designet til at kunne bioforgasses sammen med selve indholdet, så husk at bruge netop disse poser i stedet for almindelige plastikposer.

Tekstiler: en relativt ny fraktion for mange

Tekstiler er en af de fraktioner, mange kommuner har indført senest, da indsamling og sortering af brugt tøj og andre tekstiler kræver en anden håndtering end de mere traditionelle affaldstyper. Tekstiler, der stadig er brugbare, sendes typisk videre til genbrug, mens ødelagte eller meget slidte tekstiler sendes til materialegenanvendelse, hvor fibrene omdannes til nye produkter. Aflever altid tekstiler rene og tørre, da fugtige eller beskidte tekstiler kan ødelægge resten af indholdet i beholderen og gøre hele partiet uegnet til genbrug.

Sommerhuse og fritidsboliger: gælder samme regler?

Ja, som udgangspunkt gælder de samme krav om sortering i 10 fraktioner for sommerhuse og fritidsboliger som for helårsboliger, men den praktiske løsning kan være tilpasset, fordi fritidsboliger ofte bruges mindre intensivt og ligger i områder med færre helårsbeboere. Nogle kommuner har derfor færre afhentninger eller fælles affaldsoøer for sommerhusområder i stedet for individuel afhentning ved hver enkelt grund, særligt uden for sæsonen hvor de fleste sommerhuse står tomme.

Hvad koster affaldsordningen dig som borger?

Udgiften til affaldsordningen opkræves typisk som et fast årligt affaldsgebyr, der dækker indsamling, transport og behandling af alle 10 fraktioner samt adgang til den lokale genbrugsstation. Gebyret varierer fra kommune til kommune og afhænger blandt andet af boligtype og antal beholdere, men er som udgangspunkt uafhængigt af, hvor meget affald du reelt producerer i løbet af året. Korrekt sortering påvirker derfor ikke direkte din egen gebyrregning, men bidrager til, at kommunens samlede omkostninger til affaldshåndtering holdes nede, hvilket på sigt kan påvirke gebyrniveauet for alle borgere.

Ofte stillede spørgsmål om affaldssortering 2026

Hvordan sorterer man affald i 2026?
Du sorterer i mindst 10 fraktioner: mad- og drikkekartoner, madaffald, papir, pap, metal, glas, plast, tekstiler, farligt affald og restaffald, enten i separate beholdere eller opdelte beholdere afhængigt af din kommunes løsning.

Hvad er de 10 fraktioners regler helt konkret?
Reglerne fastsætter, hvilke materialetyper der skal holdes adskilt, men den praktiske udførelse, som beholdertype og afhentningsfrekvens, fastsættes af den enkelte kommune inden for den nationale ramme.

Hvad gør jeg, hvis min kommune ikke har alle 10 fraktioner endnu?
Tjek din kommunes hjemmeside for en konkret tidsplan. Langt de fleste kommuner har allerede indført ordningen, og de sidste forventes i mål i løbet af 2026.

Skal jeg vaske emballage, før jeg sorterer den?
Det er som udgangspunkt nok at skylle emballage let for madrester. En grundig opvask er ikke nødvendig, men emballage med meget madrester bør skylles for at undgå lugtgener og skadedyr.

Hvad sker der, hvis jeg sorterer forkert?
Mindre fejl fører sjældent til konsekvenser, men gentagne og grove sorteringsfejl kan i nogle kommuner medføre, at beholderen ikke tømmes, indtil affaldet er sorteret korrekt.

Kan jeg sortere elektronik som farligt affald derhjemme?
Mindre elektronik kan i nogle kommuner afleveres i den almindelige ordning for farligt affald, men større elektronik skal typisk afleveres direkte på genbrugsstationen.

Skal jeg betale ekstra, hvis jeg producerer meget affald?
Som udgangspunkt er affaldsgebyret fast og uafhængigt af mængden, men enkelte kommuner har indført differentierede gebyrer, hvor mindre restaffald kan give en økonomisk fordel. Tjek din egen kommunes konkrete ordning.

Hvad gør jeg med affald, der ikke passer i nogen af de 10 fraktioner?
Er du i tvivl om en konkret genstand, bør du kontakte din kommunes affaldsguide eller genbrugsstation, da nogle særlige affaldstyper kræver individuel håndtering uden for de almindelige husstandsbeholdere.


Vil du vide mere om, hvordan du bruger genbrugsstationen til storskrald og farligt affald, så læs genbrugsstation 2026: erhverv og privat. Hele oversigten finder du på miljø, energi og bolig-forbedring. Officiel vejledning findes hos mst.dk og energi-og-affaldsstyrelsen.dk.

Scroll al inicio